Debat

Dansk Industri: EU-landene er nødt til at hæve klimaambitionerne

DEBAT: Det vil være en milepæl for Europas grønne omstilling, hvis EU-landene kan blive enige om at hæve målet for reduktion af CO2-udledning til mindst 55 procent i 2030. Men det bliver svært, skriver DI's klimapolitiske chef.

Et ambitiøst klimamål fra EU's side kan blandt andet være med til at inspirere lande som Kina, Indien og USA, så de går i samme retning, skriver Anne Højer Simonsen.
Et ambitiøst klimamål fra EU's side kan blandt andet være med til at inspirere lande som Kina, Indien og USA, så de går i samme retning, skriver Anne Højer Simonsen.Foto: Søren Nielsen/Dansk Industri
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Højer Simonsen
Vicedirektør og klimapolitisk chef, Dansk Industri

Det er helt afgørende for danske virksomheder og for vores fælles grønne fremtid, at EU fører en ambitiøs klimapolitik.

I øjeblikket diskuterer man både i Europa og herhjemme, hvor ambitiøs EU skal være. Det er vedtaget, at EU samlet set skal reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2030.

EU-Kommissionen ønsker at øge ambitionerne til 55 procent, og Parlamentet og Ministerrådet skal nu vedtage 2030-målet som led i forhandlingerne om EU’s Klimalov. Miljøudvalget i Parlamentet ønsker et 2030 klimamål på 60 procent, mens Industriudvalget i Parlamentet foreslår et mål på mindst 50 procent.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Om få dage kender vi udfaldet, når Parlamentet skal finde en samlet position i den afsluttende fælles afstemning.

EU skal inspirere
Der vil også tegne sig et broget billede blandt medlemslandene i Rådet. Der er ikke nødvendigvis flertal blandt EU’s medlemslande for et 55 procent-mål, selvom det er lykkedes Danmark at skabe en god alliance omkring de 55 procent.  

Det er altså langt fra ligegyldigt, hvor diskussionen ender. DI har længe støttet, at EU hæver klimaambitionerne til mindst 55 procent, og det er også en af de centrale anbefalinger fra flere klimapartnerskaber.

Anne Højer Simonsen
Vicedirektør og klimapolitisk chef, Dansk Industri

For dansk erhvervsliv er det utrolig vigtigt, at EU fører en både ambitiøs og balanceret klimapolitik. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skære væsentlige dele af CO2-udledningen fra energisektoren, industrien, transportsektoren og landbruget frem mod 2030, samtidig med at vi bevarer stærke virksomheder i Europa. 

Kun på den måde kan EU inspirere lande som Kina, USA og Indien, så de følger trop.

55 procent vil være en milepæl
Det er altså langt fra ligegyldigt, hvor diskussionen ender. DI har længe støttet, at EU hæver klimaambitionerne til mindst 55 procent, og det er også en af de centrale anbefalinger fra flere klimapartnerskaber.

Det vil være en bedrift at få opbakning i Det Europæiske Råd til 55 procents reduktion. Nogle lande kan ikke omstille sig ligeså hurtigt som os. De har en anden og mere fossilbaseret energiforsyning eller mere energiintensiv industri, end vi har i Danmark.

Derfor skal der kæmpes for de 55 procent. Derfor er det vores anbefaling, at regeringen arbejder for en grøn omstilling i EU, der er så ambitiøs som muligt - inden for rammerne af fællesskabet.

Hvis EU-fællesskabet kan blive enige om en målsætning på 55 procent procent, vil det være en milepæl for Danmarks og Europas grønne omstilling. Så er vejen lagt for en ambitiøs grøn omstilling af både Danmark og resten af Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00