Det blev ikke til en dansk formand for det internationale, økonomiske samarbejde OECD.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Den danske vicegeneralsekretær, Ulrik Vestergaard Knudsen, var ellers med i løbet om at blive manden for bordenden, men måtte se sig slået ud af konkurrencen efter en konsultation blandt medlemslandene.
"Det har været et privilegium og en ære at deltage i udvælgelsesprocessen, og jeg vil gerne sige tak til min egen regering, men også til de andre medlemslande, der har udvist støtte og tillid til mit kandidatur," slår han fast i pressemeddelelsen.
Han bliver på posten som vicegeneralsekretær og ser frem til at tjene den næste formand:
"Fremtiden for OECD ser meget lys ud. Særligt når man kigger på de kvaliteter, de tilbageværende kandidater bringer med sig."
"Fuldstændig genial" departementschef
Ulrik Vestergaard Knudsen er tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, hvor han høstede stor respekt.
Altinget har skrevet et større portræt af ham her, hvor tidligere kolleger beskrev ham som "fuldstændig genial" og som "den mest komplette departementschef, jeg nogensinde har haft".
Senest 1. marts 2021 skal den nye generalsekretær være udpeget, der skal overtage styringen 1. juni 2021 fra Angel Gurría, der har siddet på på posten siden 2006.
Siden danske Ulrik Vestergaard Knudsen trak sig, står ræset om formandsskabet nu mellem de sidste fire kandidater:
Schweiziske Philipp Hildebrand, australske Mathias Cormann, græske Anna Diamantopoulou og svenske Cecilia Malmstrøm.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















