Dansk Metal: Derfor er vi positive over for TTIP

Af Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen
Henholdsvis EU-chef og konsulent i Dansk Metal
Europaparlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU spørger i et debatindlæg på Altinget, hvorfor en frihandelsaftale mellem EU og USA er i Dansk Metals medlemmers interesse. Det er et godt og relevant spørgsmål. Det er også nemt at svare på.
Der er nemlig mange gode grunde til, at en frihandelsaftale vil være godt for Dansk Metals medlemmer og for danskerne generelt. Vi vil fremhæve fem gode grunde til at være positivt indstillet over for forhandlingerne om en frihandelsaftale.
Øger eksport, velstand og vækst
Den første gode grund er, at frihandelsaftalen vil gøre det lettere og billigere for danske, konkurrencedygtige virksomheder at øge eksporten til USA. Det betyder flere arbejdspladser til gavn for medlemmer af Dansk Metal og andre lønmodtagere i Danmark.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Den anden gode grund er, at mere samhandel skaber vækst og velstand i Danmark. I dag sikrer danske virksomheders eksport til udlandet mere end halvdelen af vores velstand, og hver fjerde privatansat i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed. Samhandel er afgørende for dansk økonomi og danske jobs. Samhandel skaber arbejdspladser af høj kvalitet til en god løn. Det bidrager afgørende til finansieringen af vores velfærdssamfund.
Vi er helt med på, at det er svært at spå, især om fremtiden, men også om de helt konkrete økonomiske fordele ved en frihandelsaftale med USA. Derfor må vi forholde os til, hvad vi ved.
Frihandelsaftalen vil gøre det lettere og billigere for danske, konkurrencedygtige virksomheder at øge eksporten til USA. Det betyder flere arbejdspladser til gavn for medlemmer af Dansk Metal og andre lønmodtagere i Danmark.
Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen
Henholdsvis EU-chef og konsulent i Dansk Metal
Danmark vinder ved frihandel
Danmark har som lille land og lille økonomi altid haft mest gavn af at være åben for omverdenen og handle med andre lande. Når konkurrencen skærper til, tilpasser vi os og bliver dygtigere. Det har vi altid gjort og med stor succes.
Vi har satset på uddannelse, innovation, miljø- og energimæssig bæredygtighed, sundhed og sikkerhed. Derfor kan danske virksomheder konkurrere og sælge kvalitetsprodukter i hele verden. Vores arbejdsmarked er fleksibelt og omstillingsparat. Derfor er vi det land i EU, der har vundet mest ved at indgå i det indre marked. Vores erfaring viser, at danskerne vinder ved frihandel.
Den tredje gode grund er, at frihandelsaftalen vil betyde billigere priser på amerikanske produkter som Ray Ban solbriller, iPads og Nike-sko. Det vil mange medlemmer af Dansk Metal og andre danske forbrugere blive glade for.
Vestlige værdier og høje standarder
Den fjerde gode grund er, at frihandelsaftalen også handler om storpolitik og værdikamp. Asien er i hastig vækst og får stigende indflydelse på den globale udvikling, både økonomisk og politisk.
Imens lider Europa fortsat under krise og fejlslagen økonomisk politik. Hvis det fortsat skal være vestlige værdier, der skal præge den globale verdensorden, må vi arbejde for at sikre os indflydelse. Det mest åbenlyse sted at starte er at styrke båndene til USA.
Frihandelsaftalen er også en enestående mulighed for EU og USA for at fastsætte høje standarder for den globale handel inden for miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, bæredygtighed og ikke mindst arbejdstagerrettigheder. Hvis det lykkes, vil ikke kun Dansk Metals medlemmer, men arbejdstagere, forbrugere og miljøet i hele verden nyde godt af det.
Vi står i Europa overfor et afgørende valg. En frihandelsaftale med USA vil kunne skabe gode rammer for hele verdens frihandel. Dansk Metals engagement i denne sag skyldes ikke hensyn til en socialdemokratisk handelsminister, som Kari mere end antyder. En frihandelsaftale med USA vil gavne vores medlemmer og deres familier. Heldigvis har vi en visionær handelsminister, der arbejder i samme retning.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















