Dansk Metal: Frihandelsaftale kan styrke Danmark

Af Jens Boe Andersen 
EU-chef i Dansk Metal

Frihandel har skabt grundlaget for en stor del af den velstand, vi har skabt i Danmark de seneste mange år. Forhindringer og unødvendige barrierer er blevet fjernet i Europa, og det har skabt vækst og arbejdspladser.

Næste skridt er øget frihandel mellem EU og USA - og det er omdrejningspunktet for de såkaldte TTIP-forhandlinger, som går ind i en afgørende fase, når den sjette forhandlingsrunde åbnes midt i juli.

Men hvis en aftale skal blive en succes, skal der ske fremskridt på en række afgørende punkter ved denne runde.

Varm tilhænger som udgangspunkt
Udgangspunktet er, at vi skal fjerne toldbarrierer, unødvendig regulering, investeringsrestriktioner. Det skal gøre det nemmere at handle varer og ydelser samt foretage investeringer mellem EU og USA.

I Dansk Metal er vi varme tilhængere af en frihandelsaftale. Vi er sikre på, at en omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale vil skabe tusindvis af arbejdspladser på begge sider af Atlanten og bidrage til at reducere priserne for de mange millioner forbrugere.

Manglende åbenhed og inddragelse, usikre arbejdstagerrettigheder og overdrevet investorbeskyttelse giver god grund til bekymring. Det er afgørende, at forhandlere og beslutningstagere både på europæisk og nationalt niveau tager hånd om disse problemstillinger.

Jens Boe Andersen
EU-chef i Dansk Metal

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige præcist, hvor mange jobs, der vil blive skabt, og præcist, hvor meget billigere en iPad vil blive, hvis en aftale kommer i hus - men der er ingen tvivl om retningen. Og der er ingen tvivl om, at en lille åben økonomi som den danske, der i høj grad er baseret på eksport, vil have stor glæde af en aftale.

Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til at forholde sig kritisk til dele af forhandlingerne.

Behov for fremskridt  
Helt grundlæggende mangler der nemlig fortsat en masse informationer om aftalens mere konkrete indhold. Det er problematisk.

Selvfølgelig skal der tages hensyn til, at forhandlinger ikke kan foregå i det offentlige rum, men der er et klart behov for mere transparens i forhandlingerne, og det betyder bl.a., at flere stakeholders skal inddrages løbende. Det bør være en prioritet for de europæiske forhandlere at få åbnet mere op.

Aftalen bør også indeholde bestemmelser, der styrker arbejdstagerettigheder. Bestemmelser, der skal afspejle de bedst mulige standarder som fastlagt i ILO's kernekonventioner. USA har kun ratificeret to af de otte kernekonventioner i ILO. Dette er et problem, der forståeligt vækker dyb bekymring i international fagbevægelse. Derfor bør vi også fra Europas side lægge vægt på, at aftalen får klare bestemmelser om arbejdstagerrettigheder, så man sikrer, at det ikke bliver en konkurrence om, hvem der kan have de ringeste vilkår.

Tilsvarende er vi bekymrede for den såkaldte ISDS-mekanisme. Det vil give virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis de indfører lovgivning, som påvirker virksomhedernes indtjening negativt. Her bliver det vigtigt at holde tungen lige i munden. Vi kan ikke støtte et system, hvor enkelte investorers rettigheder vægtes højere end beslutninger truffet af demokratisk valgte regeringer.

God grund til bekymring 
Manglende åbenhed og inddragelse, usikre arbejdstagerrettigheder og overdrevet investorbeskyttelse giver god grund til bekymring. Det er afgørende, at forhandlere og beslutningstagere både på europæisk og nationalt niveau tager hånd om disse problemstillinger.

Det handler ikke bare om jobs og lavere priser. Det handler også om, hvordan verdens fremtidige økonomiske verdensorden skal forme sig. Vil amerikanernes hovedfokus fortsat være på relationerne over Atlanten, eller vil de foretrække at kigge over Stillehavet mod de asiatiske vækstøkonomier? Her forhandles nemlig også på livet løs om en frihandelsaftale. Derfor skal Europa presse hårdt på for at få en aftale.