Dansk Metal: Genopretning af Europa kræver fokus på forskning

DEBAT: EU-budgettet endte med færre forskningsmidler, end der var foreslået af Europa-Parlamentet. Men forskning og arbejdspladser bør få en central rolle, når beslutningstagere skal finde løsninger på at skabe Europa efter coronakrisen, skriver Johan Moesgaard.

Af Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

”Ekstraordinære situationer kalder på ekstraordinære anstrengelser”.

Det sagde Angela Merkel for få uger siden under den svære, politiske tovtrækning om fremtidens EU-budget.

Selvom citatet var møntet på det kortsigtede, politiske forhandlingsspil, kan formuleringen også bruges ganske rammende om Europas langsigtede strategi for at komme godt ud på den anden side efter coronakrisen.

For selvom der på den korte bane er landet et rigtig godt kompromis om Europas genopretning, så lurer der desværre udfordringer i horisonten, som også kræver ekstraordinære anstrengelser fra os europæere.

Her er der grund til både at kigge mod øst og mod vest. 

Krisen betyder mindre forskningsmidler
Et godt eksempel er EU’s forskningsprogram, Horizon Europe. Flere stærke stemmer har de senere år opfordret til at booste dette forskningsprogram massivt.

Det har man, fordi det er afgørende at få den bedste og nyeste teknologi ud på Europas virksomheder. Så vi kan skabe nye, gode arbejdspladser.

Kina og USA har allerede sat turbo på den teknologiske forskning i et hidtil uset tempo. Og de private investeringer i teknologi som for eksempel kunstig intelligens er mere end 10 gange højere i USA, end de er i Europa.

Det, mener vi i Dansk Metal, giver én af Europas allerstørste udfordringer på den lange bane.

Derfor var det klogt, at Europa-Parlamentet i 2018 foreslog at afsætte mere end 120 milliarder euro til EU’s forskningsprogram, Horizon Europe. Så ramte coronakrisen, og nye budgetposter krævede – helt berettiget - akut opmærksomhed.

Det betød desværre, at vi som et foreløbigt kompromis i stedet endte langt nede på investeringerne i forskning. Faktisk helt nede på 80 milliarder euro.

Altså væsentligt mindre end de 120 milliarder euro, som gode kræfter ellers tidligere foreslog. Det er naturligvis forståeligt, at man i en krisesituation også har andre hensyn end forskning.

Vi skal ruste til teknologisk fremtid
Der er selvfølgelig også andre muligheder for at ruste Europa teknologisk til fremtiden.

Tag for eksempel Digital Europe. Et program, der skal få Europa i den teknologiske førertrøje, når det gælder blandt andet digitalisering og kunstig intelligens.

Oprindeligt stod Digital Europe til at få en samlet størrelse på otte milliarder euro i forhandlingerne, men endte et stykke under syv milliarder euro.

Det her skal ikke lyde som en klagesang. For som nævnt er der andre væsentlige hensyn end langsigtet forskning, når en krise rammer vores kontinent.

Men i de kommende år er vi virkelig nødt til at have det lange lys på i Europa, hvis vi vil holde trit med andre globale stormagter og fastholde fremtidens arbejdspladser på europæiske hænder.

Farligt at tænke at arbejde kan ligges udenfor Eurupa
Alternativet er skræmmende. Vi har set, hvordan hele industrier som solcelleindustrien er rykket permanent fra Europa og østpå til Asien.

Vi har også set i den aktuelle coronakrise, hvor fuldstændig afgørende det er for både lande og virksomheder at have sikre forsyningskæder.

Der har tidligere været strømninger i Europa, som har plæderet for, at Europa skulle nøjes med videnarbejdspladser – og at det skam var helt fint at have produktionen i Østen. 

Invent it here – make it there”, som det lidt karikeret kan beskrives. Det er en meget farlig tankegang.

Der er altså en grund til, at både kineserne og amerikanerne investerer både penge og politisk kapital i at få produktionsarbejdspladser hjem.

Det nødvendigt for fremtidens konkurrence.

Både industri og teknologi skal sikres
Derfor skal der lyde en klar opfordring til beslutningstagere i Europa om, at forskning og arbejdspladser skal spille en helt central rolle, når der til efteråret skal findes konkrete løsninger på at skabe et Europa efter coronakrisen.

Populært sagt har Europa brug for: ”En strategi, som både rimer på industri og teknologi”.

Armlægningen om EU-budgettet er derfor muligvis overstået. Men den er kun første skridt i den langsigtede genopretning af Europa.

Der er i den grad brug for flere ekstraordinære anstrengelser for at sikre et Europa, som også i fremtiden er førende på industri og teknologi.    

Forrige artikel Lykke Friis efter EU-topmødet: Den nationale regnearkslogik er utilstrækkelig Lykke Friis efter EU-topmødet: Den nationale regnearkslogik er utilstrækkelig Næste artikel Weibel: Forsvarsforbeholdet under­minerer den danske forsvarsindustri Weibel: Forsvarsforbeholdet under­minerer den danske forsvarsindustri
EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

FRI BEVÆGELIGHED: Kommissionen vil være hurtigere til at gå til EU-Domstolen, hvis lande inden for Schengen-området ikke har en rigtig god grund til at bevare interne grænsekontroller som den, vi har i Danmark. Den danske grænsekontrol er dog helt efter reglerne, mener både S og V.