Dansk Metal: Her er tre grunde til, at Danmark bør gå rettens vej om mindsteløn
Det er helt afgørende at sætte foden ned, når det gælder fremtiden for den danske model, skriver Johan Moesgaard Andersen.
Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk MetalEn samlet dansk fagbevægelse anbefalede tirsdag formiddag, at Danmark bør klage over EU's mindstelønsdirektiv til EU-domstolen.
Det er historisk. For det sker sjældent, at nogen går så langt for at få et direktiv ophævet. Men lige her kan det vise sig afgørende nødvendigt, at Danmark råber vagt i gevær.
Mange undrer sig nok over, hvorfor arbejdsmarkedets parter i Danmark har været så store modstandere af direktivet. "Er det virkelig så farligt," tænker du måske. Hvorfor skal Danmark ligefrem starte sager ved EU-Domstolen? Det er også en svær beslutning. Det medgiver jeg. For jeg er selv stor EU-tilhænger.
Jeg ved godt, at man næppe bliver populær i Bruxelles på at anlægge sager ved EU-Domstolen. Men her kommer de – i mine øjne – tre vigtigste grunde til, at Danmark helt oplagt bør anlægge et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-Domstolen.
EU flytter hegnspæle
For det første bør man kigge på juraen bag EU's mindstelønsforslag. Grundlæggende blander forslaget sig i løn i EU's medlemslande.
Det er problematisk. For det står med flammeskrift i Lissabontraktaten, at EU ikke kan blande sig i lønforhold. Det siger Lissabontraktatens artikel 153, stykke fem. Og det er bekræftet gennem masser af EU-domme under sjove navne som Matzak, Bruno, Dellas, Del Cerro Alonso og Impact.
Klager vi ikke, så accepterer vi altså at flytte de hegnspæle, vi selv har været med til at sætte op
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal
Også når det gælder direktivets indblanding i overenskomster, bør man rynke brynene. Artikel 153 siger nemlig også, at det kræver enstemmighed at lovgive om "repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser".
Danmark var selv med til at få disse værn for den danske arbejdsmarkedsmodel forhandlet ind i først Maastrichttraktaten og siden Lissabontraktaten. Klager vi ikke, så accepterer vi altså at flytte de hegnspæle, vi selv har været med til at sætte op i tidernes morgen. Det er farligt.
Gør vi ikke noget, klapper fælden
For det andet er der flere helt konkrete udfordringer ved direktivet.
I Danmark kører vores overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked for eksempel uden meget indblanding fra politikere. Men direktivets artikel fire lægger en lovramme ned over landenes overenskomstforhandlinger.
Fremover bliver det op til EU-Domstolen at vurdere omfanget af, hvor meget der skal flyttes væk fra parterne på arbejdsmarkedet. Heldigvis forsøger direktivet at friholde Danmark fra at indføre en national mindsteløn ved lov. I Danmark er det jo arbejdsmarkedets parter – og ikke politikere – der forhandler lønnen. Om det også fortsætter sådan, eller om direktivet bliver en glidebane, ved vi af gode grunde ikke.
Her giver det god mening at få domstolen til at sætte nogle hegnspæle op for fremtidige fortolkninger. Hvis vi ikke gør indsigelse, så accepterer vi direktivet. Så klapper fælden. Og så vil vores europæiske kollegaer i fremtiden kunne minde os om, at vi har accepteret indblanding fra EU i løn og overenskomster.
Afgørende at sætte foden ned
For det tredje bør man overveje det demokratiske mandat bag vores medlemskab af EU.
Husk på, at Danmark faktisk i sin tid tiltrådte Maastrichttraktaten med disse vigtige ord: "For Danmarks vedkommende har det afgørende betydning at bevare aftalesystemets styrke på det danske arbejdsmarked".
Det er farligt for fremtidens opbakning til EU, hvis de juridiske garantier smuldrer
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal
Jeg tror, at det bliver meget væsentligt for fremtidens opbakning til EU, at vi holder fast i det synspunkt, som politikerne dengang gav udtryk for. Ellers bliver det sværere, når politikerne fremover skal overbevise danskerne om nye traktatændringer. Det er farligt for fremtidens opbakning til EU, hvis de juridiske garantier smuldrer.
Der er altså tungtvejende argumenter for, at Danmark bør anlægge et såkaldt annullationssøgsmål. Men det skal naturligvis holdes op imod de politiske omkostninger. Man bliver ikke ligefrem populær i Bruxelles af at anlægge sager ved EU-Domstolen. Det kan koste indflydelse på andre politiske områder.
Set fra min stol er det helt afgørende at sætte foden ned her. For det gælder fremtiden for vores danske model. Nu bliver det spændende, hvordan de politiske systemer i Danmark og Sverige tager imod idéen.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ansv. chefredaktør