Debat

Dansk Metal: Skru ned for støjen før afstemning

DEBAT: Med kun én dag tilbage før danskerne stemmer om retsforbeholdet, bør begge sider af debatten droppe skræmmescenarier og fantasiforestillinger, skriver Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen fra Dansk Metal.

Både nej-siden og ja-siden bør droppe skræmmescenarier og fantasiforestillinger, skriver Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen fra Dansk Metal.
Både nej-siden og ja-siden bør droppe skræmmescenarier og fantasiforestillinger, skriver Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen fra Dansk Metal.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen
Hhv. EU-chef og konsulent i Dansk Metal

Nu er der én dag tilbage, inden vi skal stemme. Skulle vi så ikke bruge den sidste dag på at tale om, hvad det rent faktisk er, vi skal stemme om?

Hvis vi skal træffe det rigtige valg, må myterne afmonteres.

Om du stemmer ja eller nej har ingen betydning for antallet af flygtninge, euroforbeholdet, mindstelønnen eller den kriminelle lavalder i Danmark for den sags skyld. Vi stemmer om en tilvalgsordning, der kun gælder for rets- og politisamarbejde.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi stemmer om medlemskab af Europol, og om vi vil være med i 22 retsakter. De 22 retsakter er fælles spilleregler, der gælder, når vi rejser, handler, arbejder og stifter familie på tværs af grænser.

Europol efter ja eller nej
Hvis vi stemmer ja, er det netop os selv – og ikke EU – der bestemmer, om vi vil være med i en fælles regel, eller om vi ikke vil. Med tilvalgsordningen kan Danmark vælge og vrage. Hvis vi stemmer nej, står vi uden for, også når det er i Danmarks interesse at være med. Hvis vi stemmer nej, men alligevel gerne vil være med i en fælles regel eller samarbejde – for eksempel politisamarbejdet Europol – så skal vi spørge alle de 27 andre EU-lande om lov først. Det er da smartere, at vi selv kan bestemme. Og selvfølgelig kan vi senere ombestemme os.

Vi ville ønske, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti ville slå automatpiloten fra og droppe den dogmatiske modstand mod alt, der handler om EU.

Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen
Hhv. EU-chef og konsulent i Dansk Metal

Verden går ikke under, hvis vi stemmer nej. Men et nej har konsekvenser. Hvis vi stemmer nej, skal vi forhandle med EU om en parallelaftale om Europol. Det tager tid, og en aftale vil stille os ringere end et fuldgyldigt medlemsskab. Vi kan kun fortsætte i Europol på samme vilkår som i dag ved at stemme ja. Hvis vi stemmer nej, bliver vi ikke et fristed for kriminelle, men det bliver mere besværligt for dansk politi at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Kampen mod social dumping 
Et ja løser ikke alle vores problemer. Men et ja vil give fagbevægelsen konkrete værktøjer i kampen mod snyd og social dumping. Der vil stadig være brodne kar, som vil forsøge at snige sig udenom at overholde danske overenskomster. Derfor vil der stadig være brug for en stærk dansk fagbevægelse, hvis vi stemmer ja.

Hvis man ser på det konkrete indhold af folkeafstemningen, er det svært at forstå, at så stor en del af danskerne er i tvivl. Hvis man ser på de forskellige kampagner og historier, der florerer på de sociale medier, bliver man hurtigt forvirret.

Men hvem har interesse i at bilde os ind, at vi stemmer om alle mulige andre ting end det, der står på stemmesedlen?

EL og DF bør slå automatpilot fra 
Vi forstår ikke, hvad Dansk Folkeparti kan have imod en ordning, hvor Danmark selv kan vælge, hvornår vi vil være med, og hvornår vi ikke vil være med. EU kommer ikke til at bestemme mere over os, hvis vi stemmer ja, men vi kommer til at bestemme mere i EU.

Vi forstår ikke, hvad Enhedslisten kan have imod fælles regler for de fire friheder, så de ikke udnyttes til et ræs mod bunden.

Vi ville ønske, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti ville slå automatpiloten fra og droppe den dogmatiske modstand mod alt, der handler om EU. Et ja udgør ingen trussel mod den danske model eller det danske velfærdssamfund. Et ja går ikke ud over demokrati eller retssikkerhed i Danmark.

Fordele for lønmodtagere 
Et ja medfører helt konkrete fordele for danske lønmodtagere, virksomheder og ofre for kriminalitet. For danske efterladte, der arver et sommerhus i Spanien. For danske kvinder, der tager på tur til Tyskland og stadig kan være beskyttet af det danske politis tilhold mod den voldelige ekskæreste. For danske fædre, hvis børn bliver bortført af ekskonen, og som får lettere ved at få barnet tilbage.

Vi kan ikke bare stemme nej, og så sørger vi selv for det. De love, som Folketinget fastsætter, gælder kun i Danmark. De stopper ved den danske grænse. Men mange danskere rejser, handler, arbejder og stifter familie på den anden side af grænsen. Derfor har vi brug for fælles regler i EU, der beskytter danske borgere.

Så skru ned for støjen og lad os tale om de konkrete fælles regler og samarbejde, vi stemmer om 3. december. Så er vi sikre på, de fleste vil stemme ja.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Boe Andersen

Senior public affairs rådgiver, Røde Kors
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00