Danske parlamentarikere undsiger EU-præsidentvalg

EU-TOPJOB: De danske politikere i Europa-Parlamentet støtter ikke deres europæiske gruppers kamp for, at det er parlamentarikerne, der skal udpege den næste formand for EU-Kommissionen.
Forud for europaparlamentsvalget har de europæiske partiers spidskandidater tørnet sammen i en række tv-transmitterede dueller. Her konservative Jean-Claude Juncker (EPP) i clinch med liberale Guy Verhofstadt (ALDE).
Forud for europaparlamentsvalget har de europæiske partiers spidskandidater tørnet sammen i en række tv-transmitterede dueller. Her konservative Jean-Claude Juncker (EPP) i clinch med liberale Guy Verhofstadt (ALDE).Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund
Fakta
Forud for europaparlamentsvalget har de europæiske partier på eget initiativ fremsat såkaldte "spidskandidater" til posten som den nye formand for EU-Kommissionen, der skal udnævnes efter valget.

Baggrunden er den seneste EU-traktat, der foreskriver, at formandskandidaten fremsættes af stats- og regeringslederne "under hensyntagen" til EU-valget.

Kritikere mener, at konceptet med spidskandidater er en overfortolkning af traktatens bestemmelser. Læs traktatens fulde ordlyd nederst i artiklen.
BRUXELLES: En række af Danmarks nyvalgte repræsentanter i Europa-Parlamentet undsiger deres politiske grupper i spillet om en af EU's absolutte topposter.

De europæiske grupper har i valgkampen promoveret hver deres kandidat til posten som den næste formand for EU-Kommissionen, og med valgresultatet fastlagt mener grupperne nu, at det er den af deres kandidater, der kan samle flertal i Europa-Parlamentet, som bør snuppe posten. 

Men den proces stiller danske parlamentarikere på tværs af partiskel sig kritiske over for.

”Jeg mener ret beset, det er forkert, at man begynder at knæsætte et princip om, at det er det største parti, der leverer kommissionsformanden, og bestemmer, hvem det skal være - udenom stats- og regeringscheferne,” siger Konservatives parlamentariker Bendt Bendtsen.

Han henviser til, at EU's grundbog, Lissabontraktaten, fastslår, at det er stats- og regeringslederne, der indstiller kandidaten til posten, ”under hensyntagen til valget til Europa-parlamentet”.

Det er ellers Bendt Bendtsens egen politiske gruppes kandidat, Jean-Claude Juncker, der er det varmeste emne blandt de selvudnævnte spidskandidater, men for den danske EU-politiker er det ikke afgørende, at valget falder på netop den Luxembourgske politiker.

”Jeg støtter, at der kommer en borgerlig kandidat. Det kan blive Jean-Claude Juncker, men det kan også blive en anden,” siger han.

S er uafklaret
Da den konservative EPP-gruppe blev den største efter EU-valget, har de europæiske grupper aftalt, at det er dem, der skal gøre det første forsøg på at samle opbakning i Europa-Parlamentet om deres kandidat. 

Lykkes det ikke, er det ifølge spidskandidaternes egen aftale socialdemokraternes tur til at forsøge at samle opbakning til deres kandidat Martin Schulz.

Men han kan ikke nødvendigvis vente opbakning fra den tre mand store danske socialdemokratiske delegation. Det fortæller S-førstemand Jeppe Kofod.

”Vi har ikke lagt os fast på, hvem vi støtter endnu. Vi vil gerne se, hvilke kandidater der kommer - og ikke mindst, hvilken politik de vil føre,” siger han.

Ifølge Jeppe Kofod er det fint, at de europæiske grupper under valget har haft nogle ”talspersoner”, men han understreger samtidig, at det er op til regeringscheferne at fremsætte den kandidat, som Europa-Parlamentet skal tage stilling til ved deres samling i juni.

Ingen demokratisk gevinst
Et bærende argument for processen med spidskandidater er, at det vil give vælgerne en større grad af direkte indflydelse på Bruxelles. Dermed skulle det være et middel til at imødegå EU's forkætrede demokratiske underskud.

Men det argument køber hverken Bendt Bendtsen eller Jeppe Kofod.

”Om Jean-Claude Juncker eller Martin Schulz havde været i Danmark under valgkampen, havde været fløjtende ligegyldigt. Det er der ingen danskere, der føler, at der kommer mere demokratisk overskud af,” siger Bendt Bendtsen.

”Jeg tror ikke på, at demokratiet nødvendigvis bliver stærkere, hvis man peger på en kandidat, der er totalt ukendt for danskerne,” istemmer Jeppe Kofod.


DF: En principiel debat
For Dansk Folkeparti er diskussionen om de europæiske gruppers kandidater principiel. 

”Det er klart, at dem, der ønsker en stadig snævrere Union, gerne vil have, at de føderale institutioner – så som Parlamentet – styrkes, hvorimod vi, der ønsker, at det i højere grad er medlemslandene, der bestemmer, ønsker, at det er regeringerne, der træffer den afgørelse. Derfor modsætter vi os den her procedure,” siger Morten Messerschmidt (DF).

Han har dermed også svært ved at se, at Dansk Folkeparti vil kunne stemme for nogen af de europæiske gruppers kandidater.

Morten Messerschmidt mener, at valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentet er så lav, at den legitimitet, det kræver at fordele EU's topposter, skal findes blandt medlemslandenes ledere i Det Europæiske Råd.

Det netop overståede valg lokkede 43,09 procent af europæerne til stemmeboksen. Det er marginalt højere end til det forrige valg, der satte bundrekord for de direkte valg til Europa-Parlamentet.

Auken i tvivl
Mens Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, affejer de europæiske gruppers krav på EU-formandsposten, har SF's Margrete Auken svært ved at finde sine ben i diskussionen.

Hun mener, at kandidaterne bidrog til en bedre europæisk debat, og er personligt glad for Den Grønne Gruppes kandidat, tyske Ska Keller, som også besøgte Danmark under valget.

Omvendt mener hun ikke, at Lissabontraktaten giver Europa-Parlamentet ret til at udpege EU-Kommissionsformanden.

”Det er ikke sådan, at jeg indtil nu er spor imponeret over Rådets udnævnelser, men hvis det nu viser sig, at de kommer med en smaddergod kandidat, så vil jeg være pragmatisk,” siger hun.

Desuden ser hun det som en fordel, at det er EU's stats- og regeringschefer, der har serveretten. Hvis det blev en opgave for Europa-Parlamentet, ville det i Margrete Aukens optik blive for nemt for regeringerne at stå på sidelinjen og pege fingre af EU.

Lyt til skeptiker-fremgang
Ved det overståede europaparlamentsvalg gik yderfløjene kraftigt frem, og en række EU-kritiske partier som franske Front National og britiske UKIP vandt mange nye mandater.

Hos Folkebevægelsen mod EU mener den nyvalgte EU-parlamentariker, Rina Ronja Kari, at fremgangen til kritikerne må betyde, at den næste formand for Kommissionen skal repræsentere et brud med den gængse EU-politik.

”Det ville være oplagt at lytte til befolkningen på den måde, at man fokuserede på den strukturelle kritik af EU, som jeg mener parlamentsvalget afspejler,” siger hun.

En sådan kritik mener hun hverken konservative Jean-Claude Juncker, socialdemokratiske Martin Schulz, eller nogen af de andre kandidater repræsenterer. Derfor har hun også svært ved at forestille sig, at hun skulle stemme for nogle af disse kandidater – uanset, om de finder flertal i Europa-Parlamentet.
  
Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne mener dog ikke, at man kan stille resultatet af EU-valget så firkantet op.

”Kritikerne har mange forskellige synspunkter. Sydeuropæerne vil gerne have, at EU er mere aktiv, mens nogle nordeuropæere gerne vil have et mindre EU. Kritikerne er forskellige af natur, så det vil være svært for en kommende formand at imødegå dem,” siger han.

Socialdemokraterne mener i stedet, at en ny kommissionsformand skal fokusere på at levere resultater inden for områder som beskæftigelse og det grønne område.

Den nye formand for EU-Kommissionen skal efter planen godkendes af Europa-Parlamentets 751 medlemmer på deres samling i Strasbourg den 14.-17. juli.
Dokumentation
Det siger Lissabon-traktaten om valget af EU-Kommissionens formand.

”Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.”
 
Kilde: Lissabon-traktaten Artikel 9D,7

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

0:000:00