Debat

Danske Rederier: EU-løsning for anløb af havne skal ensrette datakrav

DEBAT: Ny forordning for meldepligten for skibe, der anløber havne i Europa, skal forhandles færdig. Politikerne skal løse de problemer, der i dag er med meldepligten, ved at kravene til data harmoniseres, skriver Jacob K. Clasen fra Danske Rederier.

Det er afgørende, at den igangværende revision af lovgivningen løser de problemer, der
i dag er med meldepligten, skriver Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier.  
Det er afgørende, at den igangværende revision af lovgivningen løser de problemer, der i dag er med meldepligten, skriver Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier.  
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob K. Clasen
Direktør i Danske Rederier 

Der er i Europa stor forskel på de informationer, et skib skal afgive, når det vil anløbe en europæisk havn.

Der er et regulært kludetæppe af krav og systemer for skibe og kaptajner rundt om i Europa.

EU-Kommissionen lavede for år tilbage et første forsøg på at ensrette meldepligten for skibe ved anløb af havne i EU, det såkaldte ”Single Window”.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Desværre resulterede direktivet i det stik modsatte. Landene er ikke lykkedes med at ensrette og harmonisere hverken datakrav, dataformater eller måden, disse skal afgives på. 

Forordning i sin afgørende fase
10. januar vedtog Europa-Parlamentets transportudvalg deres position til forslag til ny forordning om meldepligten, som bestemmer mængden af bureaukrati, når skibe anløber europæiske havne.

Hvis man vil indfri ambitionen om at flytte mere gods fra vej til sø, er det nødvendigt, at man i EU lykkes med at rette op på det nuværende regime. 

Jacob K. Clasen
Direktør i Danske Rederier

Forude venter nu en række uformelle trepartsmøder, de såkaldte trilogforhandlinger, mellem Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

Forhandlingerne om den endelige udformning af meldepligtsforordningen går nu ind i sin afgørende fase.

Det er glædeligt, at Parlamentet har lyttet til erhvervets anbefalinger og har vedtaget en position, som er mere ambitiøs end Kommissionens oprindelige forslag.

Parlamentet lægger i deres position vægt på, at der etableres et harmoniseret datasæt, som kun kan fraviges under helt specielle omstændigheder.

Endvidere indeholder positionen flere ændringer, der er med til at sikre en harmonisering af måden, datasættet skal indsendes på. Det er helt afgørende for at lette de administrative byrder, der i dag tynger rederierne, når de anløber europæiske havne.

Hvis forslaget skal understøtte ambitionen om at flytte mere gods fra vej til sø, skal parterne nå i mål med en aftale, der sikrer harmonisering af såvel data, der skal indberettes, som måden, data indberettes på.

Prioriter harmoniseret datasæt
For Danske Rederier er det afgørende, at den nye forordning sikrer et harmoniseret datasæt, som er gældende til enhver tid og i en hvilken som helst havn, når et skib anløber.

Det skal være muligt at aflevere det samme data i de samme dataformater.

Så er indholdet på plads, hvilket vil være et stort fremskridt, fordi kaptajnerne i dag skal indlevere vidt forskellige oplysninger i de forskellige havne, som skibene anløber.

Hvad gælder indpakningen, altså systemet, der skal modtage og håndtere indberetningerne fra rederierne, er det vigtigt at harmonisere måden, skibene kan aflevere oplysningerne på.

Det gælder både for dem, der benytter automatiserede system-til-system-løsninger, og dem, der benytter sig af manuel uploadning af harmoniserede dataark.

Brug fremtidens teknologi
Sidst, men bestemt ikke mindst, bør den nye lovgivning sikre brugen af og potentialet ved at benytte fremtidens teknologiske løsninger. Det er vigtigt, at vi ikke lukker døren for nye løsninger, men derimod åbner for innovation og nytænkning.

Alle tre prioriteter er dækket af Europa-Parlamentets ændringsforslag, men skal præciseres i trilogforhandlingerne.   

Hvis man vil indfri ambitionen om at flytte mere gods fra vej til sø, er det nødvendigt, at man i EU lykkes med at rette op på det nuværende regime. 

Derfor er det afgørende, at den igangværende revision af lovgivningen løser de problemer, der i dag er med meldepligten, så vi ikke skal gennem flere forsøg, før vi er i mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob K. Clasen

Vice administrerende direktør, Danske Rederier
cand.scient.pol (Københavns Uni. 1999)

0:000:00