Danske Rederier om handelskrig: Spanskrøret skal væk fra forhandlingsbordet

Af Jacob K. Clasen
Direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier

Det gør ingen væsentlig forskel for udbuddet eller efterspørgslen, hvilket land varerne stammer fra. Trangen til frihandel er så fundamental og stærk, at den globale handel blot omstilles og søger nye veje, når forhindringer opstår.

Jacob K. Clasen
Direktør i Danske Rederier

Store dele af erhvervslivet herhjemme har i stigende grad rettet opmærksomheden mod den politiske scene på den anden side af Atlanten.

Her opfører republikanerne – med præsident Donald Trump i spidsen – en stadig hårdere protektionistisk dans til ære for det amerikanske hjemmepublikum, hvilket i Washington sker på bagtæppet af 2016-valgkampens ”America First”-budskab.

Styrkeprøve om toldsatser tager til – og det skader global frihandel
Bestræbelserne er især rettet mod Kina, som amerikanerne ikke ser følge de samme regler på handelsområdet, som resten af verdenssamfundet gør, hvilket har kastet de to nationer ud i en handelskrig, der rammer alt og alle på sin vej.

Og hele verden kigger med. Som to stædige og vrisne næsehorn, der nægter at vige for hinanden, står verdens to stærkeste økonomier, USA og Kina, nu over for hinanden i en styrkeprøve og konfrontation, der konstant intensiveres.

Det kan man blandt andet måle på den skiftevis varslede straftold på den gensidige import af varer, som USA og Kina siden 23. marts 2018 har påført hinanden. Med de seneste trusler og yderligere toldsatser er sanktionerne på vej til at omfatte hele 57,6 pct. af den samlede handel mellem Kina og USA, hvilket er en udvikling og størrelse, der ikke er til gavn for den globale frihandel.

Danske rederier eksporterede sidste år for 16,9 mia. kroner til USA og 27,8 mia. kroner til Kina, hvilket udgør 24 pct. af rederiernes samlede eksportaktiviteter.

Jacob K. Clasen
Direktør i Danske Rederier

Selv amerikanske allierede står for skud
Gennem en lang række straftolde mod såvel gamle handelspartnere som velkendte modstandere er det samtidig blevet tydeligt, at den amerikanske præsident heller ikke skelner mellem venner og fjender, når der trækkes våben i internationale spørgsmål.

Selv en længe allieret ven som EU står for skud, når Amerika skal være først.

Set fra Danmark er den udvikling ikke et kønt syn. For selvom USA faktisk ikke står alene med synspunkterne på Kinas uønskede adfærd som handelsmagt, så er vi herhjemme helt uenige i den måde, hvorpå man fra amerikansk side ønsker at håndtere situationen på.

Det kan aldrig blive en løsning at skrotte det multilaterale system for at søge gevinster ved enegang og egen vindings skyld – omend systemet kan have brug for tiltrængte reformer.

Sanktioner skaber også usikkerhed for danske rederier
Inden for skibsfarten er stormagternes sanktioner således ikke en politisk linje, som er særlig vellidt. Danske rederier eksporterede sidste år for 16,9 milliarder kroner til USA og 27,8 milliarder kroner til Kina, hvilket udgør 24 pct. af rederiernes samlede eksportaktiviteter.

I en branche, som lever af international handel og fri adgang til alle markeder, er det derfor en naturlig udfordring, når samhandelspartnere som USA og Kina forsøger at begrænse handlen mellem hinanden.

For når dialog og diplomati falder verden over, risikerer man nemlig, at turen efterfølgende kommer til den globale økonomi. Og det scenarie rykker stadig tættere på.

Selvom efterspørgslen på opvaskemaskiner, løbesko og landbrugsprodukter ikke sådan ændrer sig fra den ene dag til den anden, så vokser usikkerheden i markedet, for hvad der kommer til at ske rundt om hjørnet.

Mulig global recession: Effekter af handelskrige er ofte forsinkede
Handelskrige bevæger sig nemlig ofte i faser, hvor man grundet træghed i markederne først ikke mærker noget til ændringerne, hvorefter handelsstrømmene efterfølgende hastigt flytter sig – for til sidst at sende de handlede mængder ned med en global recession i kølvandet.

Vi er i øjeblikket rykket ind i den anden fase af handelskrigen, hvor søfartens bundlinjer og aktiviteten på havene endnu ikke ses påvirket, da fragten blot sker via andre ruter.

Det ser vi eksempelvis tydeligt, idet den kinesiske import af landbrugsprodukter som soyabønner flytter sig fra USA til alternative markeder som eksempelvis Brasilien.

Når aktører som Brasilien, der normalt ikke håndterer så stor en efterspørgsel, pludselig bliver omdrejningspunktet for den globale handel med sojabønner, vil produktion og infrastruktur ikke være lige så effektiv, som når de førende aktører står for aktiviteterne.

Det betyder ligeledes, at forbrugerne af de forarbejdede produkter vil ende med at betale mere, end de gjorde tidligere. Det kan på et tidspunkt påvirke efterspørgslen på de givne produkter – og når det sker i stor skala – er der en reel fare for global recession.

Samtidig vil andre virksomheder end rederier rammes allerede i fase to, hvis de for eksempel har investeret i fabrikker i Kina, der producerer varer til de amerikanske forbrugere.

Dansk erhvervsliv bør derfor med rette være bekymret, når vores to største samhandelspartnere farer i flæsket på hinanden. Danmark er nemlig en lille åben økonomi, som lever stort på at handle med omverdenen.

Historien har med al tydelighed vist, at intet land kan lukke sig inde og leve af egenproducerede varer og samtidigt forvente en spirende økonomi.

Den har også fortalt os, at det er nyttesløst at sætte økonomiske og administrative hegnspæle op i den tro, at egne industrier og erhverv opnår beskyttelse.

EU skal sætte handelskrigere i skak
Virkeligheden er tværtimod samhandel og komplicerede forsyningskæder. Vi har i stigende grad brug for hinandens varer. Frihandel vil altid være en grundpille for en stærk økonomi – uanset om økonomien så er amerikansk, kinesisk eller europæisk.

Det er vigtigt, at politikerne kommer til samme erkendelse hurtigt, og inden de fremadstormende takter til en handelskrig får ødelagt for meget. Her bliver EU nødt til fortsat at være en aktiv og udfarende spiller, der holder alle parter i handelskrigen op på, at regelbaseret handel tjener alle bedst. En handelskrig vil ikke ramme enkeltlande alene, men derimod os alle globalt.

En fortsat progressiv europæisk handelspolitik vil ikke alene være den nødvendige medicin til de europæiske økonomier, men samtidig også fungere som en reminder til dem, der ikke vil spille efter reglerne, om at de på sigt vil blive ramt af deres egen enegang.

Danske Rederier fragter fortsat, selvom handelsruter skifter
I rederierne ser vi dagligt, hvor tæt sammenvævet verden er, og hvor meget vi indbyrdes handler med hinanden eller producerer i fællesskab.

Vi ved eksempelvis, hvor mange lande der egentlig står bag produktionen af en enkelt amerikansk bil – for vi har selv fragtet de mange delkomponenter over vandene, udskibet fra adskillige havne verden over. Og vi har været med til at fylde kinesernes tøjskabe med amerikanske varemærker. Alt sammen fragtet over søen.

For verdenen rykker stadig tættere sammen. Det gør ingen væsentlig forskel for udbuddet eller efterspørgslen, hvilket land varerne stammer fra. Trangen til frihandel er så fundamental og stærk, at den globale handel blot omstilles og søger nye veje, når forhindringer opstår. Frem skal det nok nå.

Derfor giver det heller ikke mening, at der fra politisk side i øjeblikket tales handel over Stillehavet uden dialog eller kompromisser, men med et spanskrør i hånden. De rap over fingrene, handelspartneren tildeles, rammer nemlig samtidig egen hånd. Og pryglene kan være hårde.

For verdenshandlen hænger nu engang sådan sammen, at national enegang og protektionisme uvægerligt vil ende med at udskrive en regning, der skal samles op af alle.