Pia Mulvad Reksten, der siden 2021 har været seniorkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL), skal være chefrådgiver i Danske Regioner.
Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn.
"Jeg glæder mig i den grad til at starte samarbejdet op igen med de gode kolleger i Center for Regional Udvikling, EU og Miljø hos Danske Regioner. Arbejdsopgaverne, arbejdsmiljøet og udsigten er helt i top," skriver Pia Mulvad Reksten og fortsætter:
"Det er også farvel til KL´s fine glashus og de mange dygtige, dedikerede og søde kolleger."
I stillingen som chefrådgiver i Danske Regioner skal Pia Mulvad Reksten arbejde med ungdomsuddannelser samt grønne og digitale kompetencer.
Pia Mulvad Reksten har tidligere været ansat som chefrådgiver i Danske Regioner fra 2020-2021. Hun har desuden været ansat som programchef i LO i mere end 15 år.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog






















