Danske virksomheder frygter brutal britisk exit

BREXIT: Mens den britiske regering famler i mørket efter en plan for, hvad deres forhold til EU skal være efter Brexit, indstiller dansk erhvervsliv sig på turbulente tider.

Demonstranter hejser EU-flaget uden for det britiske parlament.
Demonstranter hejser EU-flaget uden for det britiske parlament.Foto: /ritzau/AP/Tim Ireland
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: På trods af to dages interne forhandlinger i den britiske regerings Brexit-indercirkler blev ingen torsdag klogere på, hvilket forhold premierminister Theresa May og hendes hold ønsker at have til EU, efter briterne forlader samarbejdet.

Splittelserne internt hos de britiske konservative mellem leave- og remain-fløjen er større end nogensinde. Det fyger med modstridende udmeldinger om, hvor tæt eller hvor fjern en fremtidig aftale med briterne vil være fra det nuværende EU-medlemskab.

Downing Street bekræftede igen i denne uge, at det ”dybe og særlige partnerskab”, som Theresa May ser for sig efter Brexit, i hvert fald ikke kommer til at indbefatte toldunionen og EU’s indre marked. Hvad der skal træde i stedet for, er der stadig ingen, der ved. Og med kun lidt over et år til Brexit-dagen vokser bekymringen for, om der overhovedet kommer en aftale.

Forbered jer på det værste
Derfor lyder rådet nu stadig mere indtrængende fra dansk erhvervsliv, at virksomheder skal tage deres forholdsregler for at mindske risikoen for at ende i en Brexit-klemme, når briterne er ude efter 29. marts 2019.

Den fornemmelse og tiltro, man finder på begge sider, til, at man nok finder en løsning, fordi alt andet er for dyrt for begge parter, den skal man passe på med. For det er ikke det økonomiske rationale, der styrer briterne, det er det politiske. Jeg kan mærke, at det er svært for mange at få ind under huden, at det ikke nødvendigvis bliver en rationel løsning, der vinder.

Kasper Ernest
Chef, EU og international afdeling, Dansk Erhverv

”Man bliver nødt til at sige, at selv om man er optimistisk af natur, så kan det ende med et no deal-scenario, når vi kommer til slutningen af marts 2019. Det bør man tage højde for. Især hvis man har investeringer eller medarbejdere der,” siger Anders Ladefoged, der er underdirektør i Dansk Industri og EU-politisk chef.

”Det er det allerværste scenario. Snart sagt alle andre løsninger er brugbare, for der har du på den ene eller anden måde en ordnet exit, hvor der bliver taget højde for, hvad der sker med medarbejdere, varer på markedet og så videre. Men hvis de vælter ud uden en aftale, så giver det virkelig en kaotisk situation.”

Gør hjemmearbejdet
Derfor råder han alle virksomheder, der handler med briterne, til at analysere meget konkret, hvilken risiko og eksponering de har i forhold til briterne, og forberede sig på, at forhandlingerne kan mislykkes.

”Vi har lært ved at tale med virksomhederne det seneste halvandet år, at hver virksomhed har sit eget marked, sin egen værdikæde og sin egen kommercielle situation i forhold til Storbritannien. Der er en enorm forskel på, om du er i fødevareforarbejdning, om du er energivirksomhed, maskinproducent eller rådgiver. Afhængigt af hvad du laver, er det helt forskelligt, hvilken del af EU-lovgivningen der holder hånden under din relation til briterne,” siger DI-underdirektøren.

Også hos Dansk Erhverv opfordrer chef for EU og international afdeling Kasper Ernest til rettidig omhu.

”Man bliver nødt til at indstille sig på, at Storbritannien bliver et tredjeland rent juridisk efter marts 2019. Vi håber og tror selvfølgelig stadig, at der kommer en overgangsordning, som rækker til slutningen af 2020 eller måske længere. Men hvis en dansk virksomhed skal gøre sit hjemmearbejde ordentligt, så skal man være klar 2019.”

Logikken råder ikke
Kasper Ernest påpeger også, at det langtfra er sikkert, at politikerne kan eller vil levere en fornuftig aftale på den efterhånden sparsomme tid, der er tilbage.

”Den fornemmelse og tiltro, man finder på begge sider, til, at man nok finder en løsning, fordi alt andet er for dyrt for begge parter, den skal man passe på med. For det er ikke det økonomiske rationale, der styrer briterne, det er det politiske. Jeg kan mærke, at det er svært for mange at få ind under huden, at det ikke nødvendigvis bliver en rationel løsning, der vinder,” siger Kasper Ernest.

Han mener, at Storbritannien og dets 60 millioner forbrugere for mange virksomheder stadig kan være et attraktivt marked efter udtrædelsen, så længe virksomhederne tager deres forholdsregler. Og den udvikling er allerede i gang.

”Den første bølge var, at man stoppede med at investere i Storbritannien, fordi mange simpelthen var usikre på, hvad der kom til at ske. Den næste bølge er nu, at dem, der har konkrete aktiviteter i landet, skal tage stilling til, om nogle af dem skal flyttes,” siger Kasper Ernest.

Fælles interesse
Hos Landbrug & Fødevarer, hvis medlemmer vil blive særligt hårdt ramt af tårnhøje toldtariffer, hvis ikke der findes en aftale, er der dog stadig en forventning om, at der kommer en løsning. Og at selv den hårde linje, der hidtil har lydt fra Downing Street, om at briterne vil være fri fra EU’s indre marked og toldunion, er til forhandling.

”Vi håber jo selvfølgelig fortsat på, at de ender derovre, hvor den økonomiske logik bør bringe dem hen. Det er til fælles interesse for dem og os, at vi har en aftale om samhandel. For en hård Brexit vil jo koste os penge – men det vil jo for alvor koste dem penge. Det håber og tror vi, at briterne lige så stille vil erkende, og at det her på den måde er et forhandlingsoplæg,” siger EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen.

Dokumentation

Hvad vil briterne med Brexit?

Kom til konference med Altinget og den britiske ambassade, og hør fra blandt andre den britiske Brexit-minister, Robin Walker, britisk og dansk erhvervsliv, chefen for Europol og mange andre.

Tirsdag 20. februar fra kl. 8.30 til 13.00.

Konferencen er gratis. og tilmelding kan ske her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

Anders Ladefoged

Medlem, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Fhv. underdirektør, DI
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

Kasper Ernest

Generalsekretær, The European Association of Euro-Pharmaceutical Companies (EAEPC)
cand.merc.pol. (CBS 2012)

0:000:00