Grillfesten i Bruxelles viste os blandt andet en miljøkommissær, der går ind for genbrug. Men ikke på den gode måde

Det drejer sig nemlig om Von der Leyens kommende vicepræsidenter, som har hver deres prominente portefølje.

Høringerne er på mange måder et indblik i, hvad det er for en politisk virkelighed, der står foran os de næste fem år i Bruxelles og i Europa-Parlamentet.

Og så blev det tydeligt, at politik også handler om, hvem der kan give sine politiske modstandere et tilbud, de ikke kan sige nej til.

I sidste uge var der en række kommissærer på menuen, som alle kommer til at have det overordnede ansvar for mine områder - henholdsvis energi- og miljøpolitik.

Særligt nysgerrig var jeg på, hvordan de kommende kommissærer - ansvarlige for at sætte fart på den grønne omstilling og afbøde vores nødlidende miljø - ville gå til opgaven.

Når Dan Jørgensen rent faktisk skal levere på den grønne omstilling, mangler vi stadig svarene på, hvordan han vil gøre det - og hvornår? 

Sigrid Friis

Jeg sad derfor spændt klar mandag aften, hvor kommende landsbrugskommissær fra Luxembourg, Christophe Hansen, skulle i den varme stol.

Det er vigtigt for mig, at vi de kommende år formår at lande en ambitiøs reformering af landbrugspolitikken. For som den er indrettet nu, bliver de store forurenende landbrug belønnet, mens dem, der gør en indsats for natur og klima, lades i stikken.

Jeg havde håbet, at den konservative kommissærkandidat også ville tage hul på snakken om, hvordan vi får flere europæere til at spise mindre kød og mere plantebaseret.

Det røde kød ødelægger lidt populært sagt vores grønne planet. Og ja, det er et sensitivt emne for mange, men det er afgørende for at skabe en bæredygtig omstilling af fødevaresektoren.

Jeg forlod Parlamentet sent mandag aften med uforettet sag i forhold til, hvordan kommissæren vil skifte de røde bøffer ud med de plantebaserede af slagsen.

Generelt savner jeg mere konkrete svar på, hvordan kommissæren vil omsætte den “strategiske dialog om landbrugets fremtid” til virkelighed.

Tirsdag middag ventede så den store begivenhed i Parlamentet for alle os med det rødbedefarvede pas - og alle, som går op i energipolitik. Nemlig høringen af Dan Jørgensen.

Salen var fyldt op med danske lobbyister, journalister og medlemmer af Parlamentet - alle klar til at finde ud af, hvordan den kommende energi- og boligkommissær Dan Jørgensen vil gå til sine opgaver de næste fem år.

Jeg fik selv mulighed for at tage ordet og spørge ham, hvilke konkrete initiativer, han ville iværksætte for at fremme elektrificeringen af Europa.

For mens de fossile brændsler får temperaturerne til at stige, buldrer Putins krigsmaskine derudad - finansieret af EU’s gasforbrug. Alene i 2024 har vi sendt Gazprom 75 milliarder kroner.

Vi skal erstatte fortidens fossile brændsler med grøn strøm. Elektrificering er afgørende for at nå vores mål. Vi har brug for rigelige mængder af grøn strøm til gode priser.

Jeg gik dog fra salen med samme følelse som mandag aften: Når Dan Jørgensen rent faktisk skal levere på den grønne omstilling, mangler vi stadig svarene på, hvordan han vil gøre det - og hvornår? 

Efter Jørgensens høring fulgte tirsdag aften svenske Jessika Roswall, som står til at få ansvaret for miljø og drikkevand.

Ligesom med Hansen og Jørgensen, er det meget store politiske dagsordener, hun skal tackle:

Vi befinder os i en decideret biodiversitetskrise. Evighedskemikalierne, herunder PFAS, forurener vores drikkevand. Havene gisper efter vejret.

I Danmark og i EU lever TEMU-samfundet i bedste velgående og fragtfly lander hver dag i Kastrup for at levere varer fyldt med kemikalier direkte fra Kina via danskernes mest foretrukne webshop.

"Gidsel-diplomati", så jeg en journalist omtale det som. Men også et udtryk for den politiske virkelighed i EU

Sigrid Friis

Efter høringen var stemningen lunken. De konkrete svar udeblev, mens fraser som “the cost of doing nothing is way higher than acting now” blev gentaget, til sætningen var mere end slidt op.

Her så vi i hvert fald en miljøkommissær, der går ind for genbrug - men ikke på den gode måde.

Medlemmer af Parlamentets miljøudvalg brugte et halvt døgn på at diskutere hendes kandidatur og formåen. Godkendelsen af den belgiske kommissærkandidat, Hadja Lahbib - som ellers havde leveret en solid indsat - blev pludselig på betingelse af, at den konservative Roswall blev godkendt. Og sådan blev det.

”Gidsel-diplomati”, så jeg en journalist omtale det som. Men også et udtryk for den politiske virkelighed i EU, hvor de konservative kræfter har flertallet, og hvor de grønne sejre skal tilkæmpes med næb, klør og politisk snilde.

Opsummeringen på den første uge af høringer lyder med andre ord således: De grønne ambitioner består! Men alle de gode, grønne ambitioner mangler at blive omsat til konkret lovgivning.

Det venter store opgaver, og der er rigtig meget på spil. Det højredrejede parlament har magten til at stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling, hvis de får muligheden.

Der bliver nok at tage fat på for os klimatosser. Os, der skal agere værn mod de konservative kræfters klimanøl. Ikke bare med høringerne i disse uger, men med at sikre, at vi driver den grønne omstilling fremad. Ikke tilbage.

Vores klode er for vigtig til at lade være.