Debat

Debat: Handicapvenlige EU-regler er en gevinst for samfundet

DEBAT: Det er en forudsætning for handicappedes integration i samfundet, at de kan fungere på lige fod i hverdagen, mener Forbrugerrådet Tænk og Danske Handicaporganisationer. EU's tilgængelighedsdirektiv vil derfor gavne samfundet – også økonomisk.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anja Philip og Thorkild Olesen
Hhv. Formand for Forbrugerrådet Tænk og formand for Danske Handicaporganisationer

Hver dag møder forbrugerne barrierer for at være med i samfundet på lige fod med hinanden. Mange – helt nødvendige – produkter og tjenesteydelser er simpelthen utilgængelige. En blind kan for eksempel ikke hæve penge i en pengeautomat eller handle på nettet, og ældre kan ikke være sikre på, at de kan få en mobiltelefon, som de rent faktisk kan betjene.

Skal vi acceptere det? Eller skal vi starte en udvikling, der gør samfundet mere rummeligt? Det er det centrale spørgsmål, når vi diskuterer EU’s nye tilgængelighedsdirektiv.

Se på fremskridt frem for omkostninger
I en artikel fra 7. marts i Altinget fokuserer man meget på omkostningerne ved et tilgængelighedsdirektiv. Vi mener, der også er behov for fokus på den anden side af sagen – de store fremskridt direktivet vil medføre. Og desuden er der behov for at nuancere debatten en smule.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Vi mener, det er helt rimeligt, at produkter og tjenesteydelser på sigt bliver tilgængelige for os alle heriblandt ældre og mennesker med forskellige typer af handicap. Det er svært at bidrage til samfundet og have et liv med kvalitet, hvis man konstant møder barrierer i hverdagen. Alle er enige om, at borgerne skal klare sig selv i vidt muligt omfang. Mere tilgængelige produkter og tjenesteydelser er en forudsætning for den vision.

Ens krav på tværs af EU
Nye produkter og tjenesteydelser, der lanceres i dag, er ikke tilgængelige for alle. Dette på trods af, at der på flere områder findes tilgængelighedsstandarder, der forklarer, hvordan dette opnås.

Det er helt rimeligt, at produkter og tjenesteydelser på sigt bliver tilgængelige for os alle. Det er svært at bidrage til samfundet og have et liv med kvalitet, hvis man konstant møder barrierer i hverdagen.

Anja Philip og Thorkild Olesen

Derfor mener vi, der er behov for vedtagelse af et direktiv, der sikrer, at man efterlever de standarder, der findes. Det vil i det lange løb komme alle til gode. Desuden vil ens tilgængelighedskrav på tværs af EU lette virksomhedernes arbejde, når de skal eksportere løsninger på tværs af grænserne. Kommissionen har i sine forarbejder analyseret sig frem til gevinsterne ved at nedbryde disse handelsbarrierer. Eksempelvis at man ikke skal designe forskellige hæveautomater med forskellige typer software til forskellige EU-lande

Regeringen overdriver konsekvenserne
I et notat til Europaudvalget vurderer regeringen, at direktivet vil have ”væsentlige administrative konsekvenser”. Her nævnes astronomiske beløb. Vi vil gerne understrege, at en vedtagelse af tilgængelighedsdirektivet ikke vil kræve udskiftning af for eksempel alle bankernes pengeautomater, når direktivet træder i kraft. Meningen med direktivet er, at produkter og tjenesteydelser på længere sigt bliver tilgængelige for alle. Det vil sige, at man ved indkøb af nye automater, skal købe tilgængelige automater. På den måde vil man på lang sigt ende med at have pengeautomater med adgang for alle. 

Hvis tilgængelighedsdirektivet bliver vedtaget, går der 8 år, til det vil være fuldt implementeret og hermed også 8 år til at sikre tilgængelighed. Hvis man går i gang med allerede nu for eksempel at indkøbe tilgængelige pengeautomater, når gamle skal udskiftes, vil man have endnu længere tid til at forberede sig. Vi mener, at man med disse forudsætninger vil få et andet resultat, når man udregner omkostningerne ved direktivet. Derfor er der behov for en opdatering af regeringens notat, der giver et mere realistisk billede af de reelle omkostninger.

Tag fat allerede nu!
Udbydere af hjemmesider, som for eksempel e-handelsvirksomheder, vil ved at tage fat allerede nu have den store fordel, at man, når direktivet træder i kraft, har opnået erfaring med at lave tilgængelige hjemmesider og mobilapplikationer.

EU’s webdirektiv træder i kraft i 2018, og det fordrer til den tid, at offentlige myndigheder skal tilbyde tilgængelige hjemmesider. Her er således en anledning til at være foran i udviklingen. Desuden vil de programmer, man bruger til at lave hjemmesider i, også tage højde for tilgængelighed i fremtiden. Det vil blandt andet betyde, at det vil blive en del af de almindelige arbejdsgange for eksempel at knytte en alternativ tekst til et billede, når webbutikker lægger deres produkter på nettet.

At få gang i arbejdet med den digitale tilgængelighed allerede nu vil betyde en større efterspørgsel af tilgængelige løsninger, sikre større udbud og medføre lavere priser. I en analyse fra april 2011 konkluderer Digitaliseringsstyrelsen, at ”de samlede omkostninger til webtilgængelighed for myndighederne skønnes at udgøre omkring 1-5 % af de samlede omkostninger til web”. I analysen blev der redegjort for, at disse omkostninger blandt andet går til at betale eksterne konsulenter i at teste webredigeringssystemer for tilgængelighed, fordi tilgængelighed ikke er indarbejdet i disse systemer. Det vil den være i fremtiden.

Vi forventer ikke en stor revolution fra den ene dag til den anden. Vi kan godt være tålmodige. Det vigtigste for os er, at tingene går i den rigtige retning. At nye produkter, tjenesteydelser og så videre bliver tilgængelige for alle. På det punkt er det vores forhåbning, at vores organisationer og den danske regering kan finde hinanden, så vi alle kan være med og bidrage til samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00