Debat

Debat: Nye midler skal rette op på skævheder i EU’s forskningsprogram

DEBAT: Den underprioritering af den frie grundforskning, som der hidtil var planlagt i EU’s forskningsprogram, skal nye midler rette op på, skriver Jesper Langergaard fra Danske Universiteter.

Med de
fire milliarder Euro, der nu er fundet, er der en mulighed for at rette lidt op på ubalancen i prioriteringen, skriver Jesper
Langergaard. — Med de fire milliarder Euro, der nu er fundet, er der en mulighed for at rette lidt op på ubalancen i prioriteringen, skriver Jesper Langergaard.Foto: Colourbox

26. november 2020 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

I Bruxelles er man lige nu ved at lægge sidste hånd på budgettet for det store nye forskningsprogram Horizon Europe.

Og der er gode nyheder fra processen, hvor man i de sidste faser af forhandlingerne om EU’s flerårige budget er lykkedes med at øge budgettet med fire milliarder euro ekstra til europæisk forskning.

Det er godt nyt, for de nye midler giver samtidig en chance for at rette op på nogle af de skæve prioriteter, der er foretaget hidtil omkring Horizon Europe og programmets tre søjler.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Hold fast i prioritering
Endnu er de fire milliarder euro ikke fordelt på de tre forskellige søjler i Horizon Europe. Den danske regering har igennem hele forhandlingsforløbet om Horizon Europe sat fokus på at styrke søjle 1. Den prioritering skal vi holde fast i.

European Research Council (ERC) har via støtte til de dygtigste forskere vist sig i stand til at skabe stor effekt.

Når søjle 1, der sætter fokus på den frie og excellente grundforskning, indtil nu er blevet underprioriteret i det kommende rammeprogram, og får en mindre andel af midlerne, er det meget uheldigt.
Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Det er netop midlerne til den frie og grundlagsskabende forskning, der sætter os i stand til at skabe løsninger på store udfordringer - også de udfordringer, som vi endnu ikke har kunne forudse.

Vi har et tydeligt eksempel på netop det under coronapandemien.

Her har vi set tyske BioNTechs vaccine mod covid-19 give verden håb. Den vaccine kommer direkte ud af ERC-forskning og er lige nu en af to vacciner, som er helt fremme i feltet over de mest lovende kandidater.

Eksemplet viser tydeligt, at den grundslagsskabende forskning øger vores muligheder for at løse både de kendte og de ukendte samfundsudfordringer.

Ret op på skæv prioritering
Så når søjle 1, der sætter fokus på den frie og excellente grundforskning, indtil nu er blevet underprioriteret i det kommende rammeprogram og får en mindre andel af midlerne, er det meget uheldigt.

Læs også

Kritik af EU's nye forskningsbudget: "Man nedprioriterer fremtiden"

Det er en skæv prioritering, som vi bør rette op på.

Ikke mindst fordi den skævhed forstærkes af udsigten til et samlet budget for Horizon Europe, som er væsentligt mindre end udspillet fra både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. Samlet set sætter det midlerne til den frie forskning under pres.

Med de fire milliarder euro, der nu er fundet, er der en mulighed for at rette lidt op på den ubalance. Danske Universiteter håber, at det lykkes at placere fire milliarder euro mere i søjle 1 til fordel for den frie forskning.

Omtalte personer