Peter Kragelund tiltræder som ny direktør for DIIS. Han kommer fra en stilling som dekan på Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, og tiltræder sin nye stilling den første oktober.
Det oplyser DIIS i en pressemeddelelse.
"DIIS er en dynamisk forskningsinstitution kendetegnet ved forskning af høj, international kvalitet men i lige så høj grad af samtænkningen af forskning, udredning og myndighedsbetjening på vigtige områder som udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitikken," udtaler den kommende direktør i pressemeddelelsen.
Ifølge Anne Marie Pahuus, konstitueret forperson for DIIS, har DIIS med Peter Kragelund fået en direktør, der både har et solidt fodfæste i forskningsverdenen og mange års erfaring med ledelse.
"Det er vigtigt for en forskningsinstitution som DIIS, der konstant skal navigere mellem at skaffe rum til forskningsfordybelse, tid til at bidrage til at kvalificere samfundsdebatten med forskningsbaserede analyser i medierne og plads til at briefe politikere og embedsmænd om de udfordringer, en stadig mere kompleks verdensorden byder på," siger hun.
Peter Kragelund har tidligere været tilknyttet DIIS, da han tog sin ph.d. og senere sin postdoc i International Udvikling.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















