"Det er et falsum, at globaliseringen er et stort problem, som danskerne gør oprør imod"

INTERVIEW: Topchefen i Dansk Industri nægter at hoppe med på fortællingen om, at nationalismen vokser i Danmark. Trump og Brexit sker ikke i et land, som fordeler globaliseringens goder så bredt til folket, mener Karsten Dybvad.

"Udenlandske medarbejdere er en forudsætning for, at vi kan få bedre skoler, sygehuse og ældreomsorg," siger Karsten Dybvad til Altinget. 
"Udenlandske medarbejdere er en forudsætning for, at vi kan få bedre skoler, sygehuse og ældreomsorg," siger Karsten Dybvad til Altinget. Foto: /ritzau/Mads Nissen/
Kristine Korsgaard

Karsten Dybvad vil gerne rydde op. Ikke i egne sager dog. Den administrerende direktør i Dansk Industri holder papirmængderne på et minimum ved ikke at have noget egentligt kontor eller skrivebord at samle til bunke på – i stedet har han alt i sin taske. Det giver en stram disciplin.

Nej, industriens topchef synes, det roder i debatten. Om globalisering, udenlandsk arbejdskraft og udlændingepolitik. Om nationalismens fremtog, om Trump, Brexit og dansk angst for det fremmede.

Begreber bliver blandet sammen, og der florerer myter om store problemer, som kun er meget små, mener han. Derfor vil han gerne sætte nogle ting på plads.

”Vi har gjort en ihærdig indsats i mange år for at skelne og tale om udenlandske medarbejdere. Alligevel bliver alle ved med at tale om udlændinge under ét. Og det er jo ikke særligt fornuftigt, når der er forskellige kategorier. Udenlandske medarbejdere kommer definitorisk, fordi de har et arbejde,” siger han.

Fakta
Blå bog 
Karsten Dybvad er født 5. november 1956 og cand.polit. fra 1985.

Administrerende direktør i Dansk Industri siden 2010.

Begyndte sin karriere som økonom i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 1990 kom han til Bikuben Pension og har siden bl.a. været administrerende direktør i Magistrenes Pensionskasse, direktør i Økonomistyrelsen og departementschef i Trafikministeriet.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hentede i 2005 Karsten Dybvad til Statsministeriet fra Finansministeriet, hvor han havde været departementschef siden 2001.

Han er gift, har fire børn og bor i Charlottenlund.

Danskerne har nydt godt af globaliseringen
Altinget er egentlig kommet til sjette sal i glasbygningen med udsigt over Københavns rådhusplads og Tivolis tårne for at høre Karsten Dybvads syn på globaliseringens udfordringer for danskerne og på, hvordan de skal løses.

Men han anerkender slet ikke præmissen om, at vi ligesom amerikanerne og europæerne generelt skulle være bekymrede over globaliseringen og på vej mod mere nationalisme.

Beskæftigelsen er siden vokset eksplosivt for flygtninge. Det er et eksempel på, at DI pegede lige præcis, hvor skoen trykkede.

Karsten Dybvad
Administrerende direktør, DI

”Overhovedet ikke, overhovedet ikke. Hvis vi begynder at overtage fortællingen om de problemer med fordeling, andre lande har, og gør dem til vores egne, så er det forkert. Det er et falsum, at globaliseringen er et stort problem, som danskerne gør oprør imod,” siger han.

”Danskerne er positive over for globaliseringen – det viser målinger – og det ville også være mærkeligt andet, for vi har haft fordel af den. Vi er det femterigeste land i OECD. Den rigdom er knyttet til, at vi deltager i den globale økonomi, og at vi er rigtig dygtige til det,” siger Karsten Dybvad.

En måling for LO blandt danskere i job viste sidste år, at 57 procent ser globaliseringen primært som en mulighed, mens 18 procent ser den som en trussel mod dem selv. I EU ligger danskerne blandt de folk, hvor færrest ser globaliseringen som en trussel mod den nationale identitet: Det gør 38 procent af danskerne mod 53 procent i EU generelt.

Netop fordelingen af velstand gør i Dybvads optik hele forskellen mellem Danmark og USA.

”USA er også blevet rigt af globaliseringen. Men der hører lighederne også op. For mens langt, langt de fleste danskere har fået del i velstandsstigningen, så gælder det kun få amerikanere. Og hvordan skal de så kunne se globaliseringen som en gevinst? Det er klart, der er utilfredshed. Det er derfor, de vælger en som Trump.”

Så du vil hellere tale om dem, som er glade for globaliseringen, end de bekymrede?

”Ja, for der er ingen grund til at nære den opfattelse, at vi har store problemer med globaliseringen, så vi lukker os mere om os selv. Vi skal blive ved med at være et ordentligt land. Hvis jeg må sige det sådan.”

De andres bekymring er vores problem
Det største globaliseringsproblem, Danmark har, er, at andre befolkninger er så bekymrede over den, at landene lukker sig til, mener Karsten Dybvad. For Brexit og Trumps modstand mod frihandelsaftaler gør livet sværere for danske virksomheder og dermed danskernes økonomi.

I debatten efter valget af Trump og briternes farvel til EU er også den danske såkaldte elite blevet beskyldt for at have ignoreret befolkningens bekymringer. For flygtninge, problemer med integration og billig udenlandsk arbejdskraft.

Senest kritiserede politisk analytiker på Berlingske, Thomas Larsen, Dansk Industri for at tale hen over hovedet på folk om behovet for udenlandsk arbejdskraft.
Dybvad forstår "på en vis måde" slet ikke kritikken. Udenlandsk arbejdskraft er et meget vigtigt spørgsmål, som skal skilles fra flygtningedebatten.

”Når virksomheder i dag slår en stilling op, må de i stigende grad opgive at besætte den. Vi har højt specialiserede virksomheder, som skal bruge dygtige medarbejdere, ellers kan de ikke levere på de ordrer, der er. Udenlandske medarbejdere er en forudsætning for, at vi kan få bedre skoler, sygehuse og ældreomsorg. Det er derfor, vi taler så meget om det.”

”Ved siden af det har vi så en debat om flygtninge og om, hvor godt vi har formået at integrere tidligere flygtninge og deres børn. Det er anden debat. Det er to forskellige ting.”

Men hvad så med den “anden debat”? Dybvad genkender ikke, at DI skulle være blind for bekymringer om flygtninge og dårlig integration. Som eksempel nævner han, at DI netop satte emnet på dagsordenen på sit Topmøde i september. Og at DI under den massive flygtningestrøm sidste år fik igennem, at flygtninge skal direkte i job i stedet for først at lære dansk, og at de i en periode skal kunne arbejde til en lavere løn og uddannes undervejs. Det var en del af en aftale med regeringen og lønmodtagerne.

”Beskæftigelsen er siden vokset eksplosivt for flygtninge. Det er et eksempel på, at DI pegede lige præcis, hvor skoen trykkede,” siger Karsten Dybvad.

Endelig er der en tredje debat, som handler om billig udenlandsk arbejdskraft. Den har – synes Dybvad – “været meget lidt nuanceret.”

“Jeg tror ikke, man kan finde et land med så høj overenskomstdækning som i Danmark. Jeg bagatelliserer ikke problemet med social dumping, men det er ikke vores samfunds største.”

Nemt for udlændinge at få SU
Til gengæld er der fælles fodslag mellem DI-direktøren og kritiske røster i globaliseringsdebatten, når det kommer til såkaldt velfærdsturisme. Eksempelvis kan en polsk håndværker sende en dansk børnecheck hjem til familien i Polen og få ret til dagpenge, hvis han bor og har arbejdet i Danmark. Det har givet debat om, hvorvidt nogle EU-borgere kommer hertil alene for velfærdsydelserne.

”Vi har ikke set det mange steder, men vi har set det med SU. Vi stiller uddannelse gratis til rådighed, og det er meget nemt som udlænding at komme og få SU. Vi er et lille land, så vi må ind og se kritisk på, hvordan vores velfærdsydelser fungerer,” siger Karsten Dybvad.

Der er grund til ”omhyggeligt” at undersøge, om det skal være sværere at optjene ret til de enkelte ydelser, mener han.

Og så er der et sidste område, han gerne vil have ryddet op i. Nemlig i de strikse regler, som for nylig har givet to udenlandske professorer på Copenhagen Business School udsigt til bøder, fordi de har holdt foredrag og arbejdet som censorer uden for CBS’s mure. Dybvad er selv bestyrelsesformand for institutionen.

”Jeg ved, at de involverede har taget det meget nært. Det sender jo også et signal til andre udenlandske medarbejdere. Men jeg har noteret mig, at regeringen har udtalt sig positivt om at se på det,” siger han.

Når Karsten Dybvad bliver spurgt, hvad regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti betyder for drømmene om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, vejer den tidligere embedsmand sine ord.

”Vi holder fast i at se på, hvad regeringen lægger frem, og vi kan se, at en række af de ting også er positive. Vi er da fortrøstningsfulde, det er vi da.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Dybvad

Senior fellow, Kraka, fhv. departementschef, Statsministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00