
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Debatten om at kunne sætte internationale konventioner ud af kraft i udlændingepolitikken, diskussionen om at ignorere domme fra internationale domstole og den tilbagevendende retorik om, at EU blander sig for meget, er ikke isolerede udsagn.
De er symptomer på en bredere, naiv politisk strømning. En form for romantisering af national alenegang, hvor internationale regler beskrives som noget, "andre" pålægger os, snarere end som noget vi skal prise os lykkelige over at få lov til at være en del af.
Når det eksempelvis hævdes, at Danmark bør kunne tilsidesætte internationale menneskerettighedskonventioner, hvis de står i vejen for nationale beslutninger, eller når EU’s fælles regler fremstilles som en spændetrøje frem for et forhandlet kompromis, er det netop denne tankegang, der kommer til udtryk.
























