Bliv abonnent
Annonce

Det sker i EU: Uheldig timing for dommen over en sprængfarlig dansk mærkesag

Finansminister Nicolai Wammen (t.h.) sammen med EU's budgetkommissær, Piotr Serafin (i midten), og energikommissær Dan Jørgensen ved åbningen af det danske formandskab i Aarhus 3. juli.
Finansminister Nicolai Wammen (t.h.) sammen med EU's budgetkommissær, Piotr Serafin (i midten), og energikommissær Dan Jørgensen ved åbningen af det danske formandskab i Aarhus 3. juli.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
10. november 2025 kl. 05.00

Mandag 10. november

Bruxelles: Endnu en hektisk uge i formandsstolen for Danmark bliver skudt i gang, når statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger at mægle i en strid om EU’s fremtidsbudget. Kommissionen fremlagde i juli et kontroversielt forslag, der reformerer selve grundstrukturen i rammebudgettet (MFF) for 2028-2034. Det har fået et flertal i Parlamentet på barrikaderne allerede nu, selv om budgettet normalt først skal forhandles af regeringerne. Men Parlamentets ledende grupper truer med en resolution, der afviser strukturen på forhånd. I et forsøg på at afværge krisen har kommissionsformand Ursula von der Leyen inviteret Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til et højst usædvanligt mæglingsmøde ved middagstid mandag. Mette Frederiksen repræsenterer regeringerne via videolink fra København.

Bruxelles: EU-ambassadør Carsten Grønbech-Jensen mødes med repræsentanter fra Europa-Parlamentet for at genoptage forhandlinger om forenkling af landbrugsregler. For nogle uger siden kørte forhandlingerne fast, fordi Parlamentet kom med så mange ændringer i sidste øjeblik, at Grønbech sagde stop. Bagefter sendte landbrugsudvalgets formand, Veronika Vrecionová, et klagebrev. Nu prøver parterne at klinke skårene.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026