Debat

DF: Der er gået overbudspolitik i plastikproblemer

DEBAT: Både Kommissionen og politikere i parlamentet er hoppet med på hypen om plastikforurening. Det skaber vanvidsforslag og hemmeligholdte modeller, der ikke gavner miljøindsatsen, skriver medlem af Europa-Parlamentet Jørn Dohrmann.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørn Dohrmann
MEP, Dansk Folkeparti

Plastikforurening er et problem. Problemet i denne sag er dog, at man unægtelig sidder tilbage med en følelse af, at lovgivningen for Kommissionen og flere parlamentarikere handler mere om at score billige politiske point end at føre miljøeffektiv og demokratisk gennemsigtig politik.

Jørn Dohrmann
MEP, Dansk Folkeparti

Verdens problemer med plastikforurening er en politisk varm kartoffel, som man hurtigt kan vinde sympati ved at beskæftige sig med. Det har også EU-Kommissionen opdaget.

Som et led i sin overordnede plastikstrategi fremsatte Kommissionen i al huj og hast i maj måned sit lovforslag om ‘reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning’.

Direktivet skal sætte en stopper, udfase og formindske brugen af en lang række plastikprodukter som vatpinde, sugerør, engangsbestik, krus, flasker og en række andre produkter, der ender op i verdens have. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er selvsagt dårlig videnskab, at Kommissionen hemmeligholder, hvordan den når frem til sine konklusioner.

Jørn Dohrmann
MEP, Dansk Folkeparti

Problemet med forslaget er dog, vi ikke ved, hvilke reelle miljøbesparelser der er at hente.

Kommission hemmeligholder matematisk model bag plastiklov
Læser man Kommissionens egen konsekvensanalyse, står det klart, at vi ikke kan finde svar på, hvilken matematisk model man benytter sig af for at regne på gevinsterne ved lovgivningen. 

Når producenterne nu tvinges til, at eksempelvis sugerør i stedet skal laves af papir og pap, bliver spørgsmålet jo, hvordan det påvirker miljøet, når massefylden i produktet deraf stiger og derfor kræver mere transport, ligesom mere træ skal anvendes til produktionen.

Men det kan vi ikke få svar på.

Det er selvsagt dårlig videnskab, at Kommissionen hemmeligholder, hvordan den når frem til sine konklusioner. Men det vil Kommissionen ikke åbne op.

”Uvildig” rapport ligner politisk bestillingsarbejde
Denne Kommission blev valgt ind på løftet om “better regulation” – det er langtfra tilfældet i denne sag.

Først for ganske nylig offentliggjorde Kommissionen en omstridt rapport, som den bygger en række af sine konklusioner på. Rapporten burde være uvildig, men er udarbejdet af en politisk engageret miljøorganisation, der har slået sig ganske hårdt op på at være imod brugen af plastik.

Hvorvidt konklusionerne i rapporten egentlig er valide, har vi parlamentarikere og offentligheden først fået mulighed for at blive kloge på flere måneder efter lanceringen af lovforslaget.

Flere vanvidsforslag havner i parlamentet
Netop i Europa-Parlamentet er der gået overbudspolitik i plastikproblemet, som allerede skal til afstemning i miljøudvalget onsdag 10. oktober.

Den belgiske ordfører Frédérique Ries foreslår at forbyde plastikflasker, hvis ikke låg og kapsler bliver fastgjort til selve flasken.

En undtagelse her er imidlertid, at flasker, der indeholder kulsyre, åbenbart er af noget lidt bedre plastik og derfor ikke er nødvendige at forbyde. Det, tror jeg, at Coca Cola, verdens formentlig største producent af plastikflasker, kan være ganske tilfreds med, men hvordan det egentlig hjælper på problemet, er svært for mig at se.

Der skal ifølge ordføreren indføres forbud mod poser til slik og chips lavet af plastik, og det skal forstås meget bogstaveligt.

Lovforslag favoriserer økologi uden saglig grund
Det er kun beholderne med forbudte sukkerholdige, diabetesfremkaldende snacks indeholdende de politisk ukorrekte e-stoffer og umættede fedtsyrer, der skal forbydes. Indeholder posen derimod sunde, nærende nødder eller knasende, økologiske snack-gulerødder, er plastikken god nok til at havne i havene.

SF’s Margrete Auken vil per lovdekret bestemme, hvordan borgerne skal spise bolchemasse og ønsker derfor at indføre regulering af slikkespinds-pinde, mens et tredje vanvidsforslag kommer fra italienske socialister, der ønsker at forbyde “frigivelse af balloner”, der nok skal forstås som ceremonielle opsætninger af heliumballoner, som nogle måske vil kende fra fejringer af nyudklækkede studenter eller andre festlige begivenheder. 

Ikke at vi ved noget om, hvor miljøskadelige den slags begivenheder egentlig er, men der er vist ikke grænser for, hvor langt man kan tillade sig at gå, når bare sagen er nobel nok.

Ikke kun balloner indeholder tilsyneladende varm luft.

Billige politiske point vigtigere end miljøet
Lad mig til sidst slå fast: Plastikforurening er et problem. Problemet i denne sag er dog, at man unægtelig sidder tilbage med en følelse af, at lovgivningen for Kommissionen og flere parlamentarikere handler mere om at score billige politiske point end at føre miljøeffektiv og demokratisk gennemsigtig politik.

Forslaget indeholder fine elementer som indførelse af pantsystemer, vi kender fra Danmark, men alligevel sidder jeg tilbage med tvivlen om, hvorvidt vi overhovedet afhjælper et problem, når vi faktisk ikke kan få at vide, hvilken effekt vores politiske indsats har.

Det er udemokratisk og problematisk. Det ligner mere valgflæsk end bekymring for miljøet. Og det skader i værste fald miljøindsatsen i sidste ende.

For hvorfor skal man som borger være miljøbevidst, hvis lovgiverne og bureaukraterne egentlig er mere bevidste om sig selv end miljøet?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Dohrmann

fhv. MEP (DF), fhv. MF
automatikmekaniker (1988)

0:000:00