DF: Kommissionens grænseforslag giver ikke færre asylansøgere

Af Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

De massive flygtninge- og migrantstrømme gennem Europa har gjort spørgsmålet om grænsekontrol højaktuelt i en lang række EU-lande. Herhjemme er det nu ikke længere kun Dansk Folkeparti, der har indset, at det måske kunne være end god ide med bedre kontrol ved de danske grænser. Som reaktion på den svenske id-kontrol har den danske regering langt om længe etableret kontrol ved grænsen til Tyskland.

Man kan diskutere, om kontrollen har et passende omfang, og om den ikke skulle gøres permanent med det samme. For slet ikke at nævne det faktum, at regeringen modvilligt skulle trækkes til truget, inden man tog det helt åbenlyst nødvendige skridt og etablerede kontrol. Men det er ikke emnet for dette indlæg, og de fleste politisk interesserede er såmænd nok også udmærket bekendt med Dansk Folkepartis synspunkter i denne sammenhæng.

God mening at forstærke EU's grænser
Det er blandt andet EU's totale mangel på evne til at håndtere flygtninge- og migrantstrømmene, der uundgåeligt har ledt til, at flere lande – selv ekstremt EU-begejstrede regeringer som den svenske og tyske – har måttet bide i det sure æble og etablere kontrol ved grænserne.

Men det ville ikke være en rigtig EU-løsning, hvis Kommissionens forslag ikke var præget af selvmodsigelser og omfattende overførsel af magt fra nationalstaterne til Systemet EU.

Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

De fleste husker utvivlsomt det ramaskrig, som ramte Ungarn, da de som et af de første lande rejste hegn og gennemførte kontrol. Det var det helt klassiske EU-systemiske svar på enhver udfordring af den frie bevægelighed, som udgør en af hjørnestenene i det store forkromede EU-projekt. Den slags tager man ikke let på i Systemet EU.

Men nu er selv Tyskland og Sverige blevet tvunget til at erkende realiteterne og stramme op. Og så er det klart, at kritikken fra EU er noget mere spag i det.

I stedet har man valgt en anden strategi. Kommissionen har søgt at agere proaktivt – med 15 års forsinkelse ganske vist – og har fremlagt et forslag om at oprette en Fælleseuropæisk Grænse- og Kystagenturvagt. Det giver indlysende god mening at forstærke EU’s ydre grænser. Det er jo en at de helt grundlæggende kritiske fejl i Schengen-konstruktionen, at man aldrig nogensinde har sikret EU’s ydre grænser. Derfor har ideen om den frie bevægelighed og de nedlagte indre grænser i EU altid hvilet på et yderst skrøbeligt grundlag. Hele konstruktionen er bygget på sand, og den skrider nu for alvor.

Så på den baggrund kan jeg vel ikke have noget imod, at Kommissionen nu tilsyneladende vil forsøge at udbedre skaderne? Jeg synes såmænd, at det vil være en god ide, hvis man i EU bliver bedre til at sikre hjælp til lande, som oplever et voldsomt pres på deres grænser. Sådan som det har været tilfældet med eksempelvis Grækenland eller Italien, som helt åbenlyst ikke har haft evnen – eller viljen? – til at sikre EU’s ydre grænse.

Selvmodsigelser og overførsel af magt
Men det ville ikke være en rigtig EU-løsning, hvis Kommissionens forslag ikke var præget af selvmodsigelser og omfattende overførsel af magt fra nationalstaterne til Systemet EU. Det mest vidtgående i Kommissionens forslag er, at man vil oprette et grænsekorps på 1.500-2.000 mand, som skal kunne indsættes ind der, hvor der opstår kriser langs EU’s ydre grænser. Også selvom det pågældende land ikke ønsker det!

Det vil altså sige, at Kommissionen vil have magten til at tiltvinge sig adgang til et modvilligt medlemsland og overtage kontrollen med landets grænser. Et ekstremt vidtgående forslag, som vil skære endnu en luns bort af medlemslandenes suverænitet.

Og det er måske hele formålet? For Kommissionens forslag nævner ikke noget om, at grænsevagterne skal have adgang til registre over mistænkte terrorister. Eller have kompetence til at afvise migranter ved grænsen. Eller andre af de tiltag, som man kunne forestille sig ville have en reel effekt i forhold til at sikre en bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser.

For mig at se handler Kommissionens forslag dybest set om, at man vil udnytte krisesituationen til at tage et kvantespring mod den ”stadigt tættere union”, som man drømmer om. For Kommissionen vil svaret på enhver udfordring altid være ”mere EU”.

I Kommissionen ser man med rædsel på, at medlemsland efter medlemsland gennemfører grænsekontrol. Set derfra er der tale om en modbydelig nationalistisk udvikling, som man for alt i verden må forsøge at stoppe. Derfor dette forsøg fra Kommissionens side på at genvinde en form for relevans i den kaotiske situation vi står i.

Der kan ikke være tvivl om, at vi – også Danmark – skal være villige til at hjælpe de medlemslande, som kæmper for at forsvare grænserne. Det er hjælp til selvhjælp. Men at overdrage mere magt til Kommissionen er på ingen måde løsningen. Hvis man tror, at det vil lede til sikrere ydre grænser, færre asylansøgere og et bedre værn mod terror, så skal man godt nok høre til blandt de allermest naive og blåøjede EU-jubeloptimister. Og det gør Dansk Folkeparti som bekendt ikke.