DI: Investeringer i forskning og innovation er nøglen til at nå statsministerens nytårsforsæt for EU

Rikke Wetendorff Nørgaard
Europapolitisk chef, DI
Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
Statsministeren formulerede i sin nytårstale en meget klar ambition for EU:
“Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både offentlige og private. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima.”
Det er i vores øjne det helt rigtige nytårsforsæt for unionen. Og fælles for alle de store udfordringer i EU er, at de skriger på investeringer i særligt to ting: Forskning og innovation.
Med andre ord: Det er ikke i Europa, at fremtidens løsninger bliver skabt.
Rikke Wetendorff Nørgaard og Mikkel Haarder
DI - Dansk Industri
Det har vi egentlig vidst længe.
Helt tilbage i 2002 fastsatte de europæiske regeringsledere på et møde i Barcelona et ambitiøst mål om, at de samlede forsknings- og udviklingsinvesteringer i EU skulle udgøre 3 procent af bnp.
Intentionen var, at EU-landene skulle have nået målet allerede i 2010. Men sådan gik det ikke. Barcelona-målsætningen blev aldrig nået, og i 2022 var EU-landenes investeringer i forskning og udvikling kun øget til, hvad der svarer til 2,1 procent af bnp.
Et teknologisk militær
Helt anderledes ser det ud i andre dele af verden. I USA og Kina har investeringsniveauet været stigende.
I USA udgjorde investeringerne i forskning og udvikling hele 3,6 procent af bnp i 2022. Kinas investeringsniveau er øget til 2,6 procent af bnp, og hvis væksten fortsætter, vil Kina nå EU's gamle Barcelona-målsætning om ganske få år.
Med andre ord: Det er ikke i Europa, at fremtidens løsninger bliver skabt. Og derfor er der god grund til, at statsministeren er bekymret for de europæiske arbejdspladser og vores teknologiske uafhængighed.
USA og Kina bruger blandt andet store summer på at udvikle kunstig intelligens. Og der er ingen grund til at tro, at det skulle blive mindre. Præsident Trump har allerede sammen med flere af de store amerikanske tech-virksomheder annonceret nye gigantiske investeringer i kunstigt intelligens.
Vi må derfor antage, at det også i fremtiden bliver de amerikanske tech-virksomheder, som kommer til at definere, hvilke grundlæggende algoritmer og programmer, der styrer vores informationer, data og kommunikationskanaler.
USA og Kina bruger også markant flere penge på at udvikle fremtidens forsvarsteknologi.
Det er eksempelvis drone- og rumteknologi, cybersikkerhed, militære materialer og maritimt udstyr. Det betyder, at det også i fremtiden bliver USA og Kina, som vil være de førende lande inden for disse områder.
EU-landenes forsvar vil derimod enten blive teknologisk underlegent eller endnu mere afhængig af USA's god vilje.
Sæt højere ambitioner
I de tumultariske tider, som vi lige nu ser ind, skal vi virkelig overveje, om dette er en situation, som vi gerne vil stå i. Men kampen om fremtiden er langt fra tabt.
Det er åbenlyst, at vi ikke kommer nogen steder med en målsætning om et investeringsniveau, der er lavere end USA's niveau.
Rikke Wetendorff Nørgaard og Mikkel Haarder
DI - Dansk Industri
Vi har fantastisk forskningsmiljøer og virksomheder i Europa og Danmark, der godt kan være med i det teknologiske kapløb. Men det kræver, at vi får gang i investeringer i forskning og udvikling.
EU-Kommissionen har netop lanceret et nyt "konkurrenceevnekompas". Det har mange gode intentioner, og eksempelvis har Kommissionen annonceret en ny 'European Research Area Act', som endelig skal bringe EU's samlede investeringer i forskning og udvikling på tre procent af bnp.
Men det er åbenlyst, at vi ikke kommer nogen steder med en målsætning om et investeringsniveau, der er lavere end USA's niveau.
Der er brug for, at vi sætter ambitionerne højere.
Det har den danske regering en unik mulighed for, når Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli. Her bør det danske formandskab gøre det til sin primære prioritet at få sat gang i de europæiske investeringer.
Danmark bør arbejde for en ny målsætning – et 'Copenhagen Target' - for EU's 27 medlemslande med en højere ambition end Barcelona-målet. Helt konkret foreslår vi i DI en målsætning om, at investeringsniveauet i forskning og udvikling skal ramme fire procent af bnp senest i 2035.
Et lavere ambitionsniveau giver ikke mening.
Innovation skal være kernen i hele EU's virke. Det arbejde skal Danmark sætte sig i spidsen for.
Rikke Wetendorff Nørgaard og Mikkel Haarder
DI - Dansk Industri
Belært af fortiden og Barcelona-målsætningen ved vi dog, at mål i sig selv ikke er nok.
Et 'Copenhagen Target' skal følges op af konkrete initiativer – både i medlemslandene og på europæisk niveau. De europæiske forsknings- og innovationsprogrammer skal gøres langt mere fleksible, effektive og afbureaukratiseres.
Uforholdsvis lange godkendelsesprocesser for nye produkter og teknologier i EU skal forkortes drastisk. Virksomheder skal i langt højere grad inddrages og indtænkes i EU's lovgivning.
Innovation skal være kernen i hele EU's virke. Danmark skal sætte sig i spidsen for det arbejde.
Ellers risikerer EU at ende som et videnskabeligt museum – fjernt fra de teknologiske nybrud. Forskning, udvikling og innovation er vejen til et sikkert, digitalt og grønt Europa.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer
- Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
- Forfatter advarer: Selv hvis Orbán taber valget, slipper Ungarn ikke ud af hans klør
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et























