Debat

Digitaleurope: Digitalisering skal stå centralt i vores klimahandlingsplan

Digitale teknologier vil spille en afgørende rolle i forhold til at skære vores CO2-udledninger ned til bæredygtige niveauer. Men der er brug for internationalt samarbejde, investeringer og lovgivning, der tilskynder dem i at blomstre, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Digitale
teknologier har potentiale til at hjælpe store industrier som konstruktion,
manufakturering, energi, transport og landbrug med at blive mere bæredygtige, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.<br>
Digitale teknologier har potentiale til at hjælpe store industrier som konstruktion, manufakturering, energi, transport og landbrug med at blive mere bæredygtige, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Foto: Pressefoto
Cecilia Bonefeld-Dahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er nødt til at tage akutte og modige foranstaltninger for at imødegå den globale eksistentielle trussel fra klimaforandringer og for at fremme et grønt økonomisk opsving. 

FN's klimakonference COP26, der samler verdens ledere, er en milepæl og anledning til at handle.

I Europa har vi det fælles ambitiøse mål at reducere vores udledninger med 55 procent sammenlignet med niveauet for 1990. Hvis vi er seriøse omkring at nå det mål, er regeringer, virksomheder og borgere nødt til at tænke digitalt.

Det står meget klart, at teknologi vil spille en afgørende rolle i forhold til at skære vores udledninger ned til bæredygtige niveauer.

I Rotterdams havn benytter man en kombination af innovative digitale teknologier, blandt andet kunstig intelligens (AI), til at optimere ruteplanlægning og fortøjningstid for skibe. Det er den direkte vej til en nedskæring af kuludledninger med 50 procent per 2030.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Undersøgelser viser, at digitale teknologier har potentiale til at hjælpe store industrier som konstruktion, manufakturering, energi, transport og landbrug med at spare 20 procent af de globale CO2-udledninger per 2030.

Kunstig intelligens og vedvarende energi

I Wien har man eksempelvis implementeret et ‘smart city’-projekt med digitale løsninger og dataanalyse, der foruden andre miljømæssige fordele muliggør en reduktion af CO2-udledninger i store beboelsesejendomme med hele 71 procent.

I Rotterdams havn benytter man en kombination af innovative digitale teknologier, blandt andet kunstig intelligens (AI), til at optimere ruteplanlægning og fortøjningstid for skibe. Det er den direkte vej til en nedskæring af kuludledninger med 50 procent per 2030.

At øge mængden af vedvarende energiproduktion i elnettet vil være afgørende for dekarbonisering, og også her hjælper digitaliseringen. Et AI-baseret værktøj udviklet og implementeret i en belgisk vindmøllepark har øget mængden af vedvarende energi, der blev injiceret på elnettet med fem-seks procent.

Disse er blot få eksempler på de mange måder, hvorpå digitale løsninger kan hjælpe sektorer af økonomien – som konstruktion, transport og energi – til at blive grønnere.

I samarbejde med vores medlemsnetværk har DIGITALEUROPE indsamlet mere end 20 af disse succeshistorier. Vi har dem med i vores seneste rapport 'Digital action = Climate action'.

Digital handling er klimahandling

For at realisere dette grønne potentiale, har digitale teknologier brug for investeringer og lovgivning, der tilskynder dem i at blomstre. Europa er derfor nødt til at optrappe sin digitaliseringsindsats – blandt andet ved at booste forbindelser og øge finansieringen til forskning og udvikling.

Ydermere skal Europas datastrategi indeholde en plan for, hvordan private og offentlige sektorer kan dele data om bæredygtighed med hinanden. Der er enorme mængder data til rådighed, for eksempel om vejr, vandforbrug og energiforbrug. Hvis vi udnytter dem, kan vi give indsigten til de virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at skabe den næste innovative grønne løsning.

Europa er nødt til at se på klima og digitalisering som ét samlet område frem for at behandle de to som forskellige politikker. Alt for ofte arbejder EU med dem isoleret.

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generaldirektør, Digitaleurope

Ligeledes kan vi ved at investere i færdigheder og uddannelse sikre, at disse samfundsmæssige overgange er inkluderende. Vi er nødt til at give borgere mulighed for succes i den grønnere og mere digitale verden.

For at alt dette kan blive en realitet, er Europa dog nødt til at se på klima og digitalisering som ét samlet område frem for at behandle de to som forskellige politikker. Alt for ofte arbejder EU med dem isoleret, men faktum er, at vi kan ikke tilgå det ene, uden også at have det andet med.

Vi anbefaler også at sætte ambitiøse mål for at implementere nye teknologier i vores mest forurenende sektorer. Denne Key Performance Indicator-tilgang (KPI) kommer fra vores ‘2019 manifesto for a stronger digital Europe’, og blev implementeret i Europa-Kommissionens ’Digital Decade’-mål. Nu er tiden kommet til en digital og grøn plan for manufaktureringsindustrien, transportindustrien og alle andre sektorer af økonomien.

Internationalt samarbejde er en vigtig brik

DIGITALEUROPEs vision er et Europa, der omfavner digital klimahandling, implementerer fordele i samfundet og fortsætter sit globale lederskab ved at samarbejde med vores internationale partnere.

Tidligere denne måned mødtes jeg med ledere fra EU og USA ved det transatlantiske Råd for Handel og Teknologi i Pittsburgh. Tilsammen udgør vi en tredjedel af det globale bruttonationalprodukt (BNP), og vi kan påvirke retningen for den globale økonomi, hvis vi står sammen og tager fælles ansvar for et grønt og digitalt økonomisk opsving.

Ligeledes kan vi på ingen måde nå de globale målsætninger om at holde den globale opvarmning på 1.5 grader uden et samarbejde med Kina. At arbejde sammen om de digitale standarder er en meget vigtig brik i puslespillet.

Det er vores fælles ansvar overfor fremtidens generationer at gøre, hvad der skal til for at beskytte miljøet. Det er også vores fælles pligt at skabe en stærk og konkurrencedygtig europæisk økonomi, der giver mennesker midler til at udvikle og realisere de innovative løsninger, vi har brug for.

Vores fremtid afhænger af det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00