
Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har nedsat et udvalg til at medbestemme, hvordan de 636 millioner kroner, Danmark får fra EU's Fond for Retfærdig Omstilling, skal bruges.
Udvalget ledes af den administrerende direktør i olie- og gasteknologivirksomheden Welltec, Peter Hansen.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Danmark står til at modtage de 636 millioner kroner frem mod 2027, som skal investeres i de dele af landet, der bliver mest påvirket af den grønne omstilling. Her er Nord- og Sydjylland udpeget som støtteberettigede landsdele.
Udvalget skal sikre, at EU-midlerne understøtter konkrete projekter i Danmark, der vil reducere udledningen af drivhusgasser og skabe grønne arbejdspladser.
"Med det nye udvalg sikrer vi at de midler, vi får fra Fonden for Retfærdig Omstilling, bliver brugt bedst muligt til både at reducere vores udledninger og samtidig skabe grøn vækst," udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Peter Hansen er uddannet cand.merc.int fra Aarhus Universitet og har studeret erhvervsøkonomi i Montréal. Han har i 13 år været tilknyttet Welltec, der er særlig kendt for sin olieboringsteknologi "Well Tractor".
Det nyligt nedsatte udvalg mødtes første gang torsdag 13. april.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april






















