Om  
Louise Holck

Direktør i Institut for Menneskerettigheder bliver formand for tværeuropæisk netværk

Det danske Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, er ny spids for det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner.

"De komplekse trusler, som verden står over for, kræver øget samarbejde og solidaritet," skriver Louise Holck.
"De komplekse trusler, som verden står over for, kræver øget samarbejde og solidaritet," skriver Louise Holck.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner, Ennhri, har fundet ny formand.

Posten er gået til Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder. Hun skal nu stå i spidsen for det internationale samarbejde mellem mere end 40 nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Det skriver hun på Linkedin.

"Gennem hele min karriere har jeg været forpligtet til at fremme menneskerettigheder, lighed og retfærdighed, og dette er en mulighed for at fortsætte med at fremme menneskerettighederne i hele Europa og styrke samarbejdet mellem nationale menneskerettighedsinstitutioner," skriver Holck og fortsætter:

"Dette er en tid for os at tilbyde et budskab om håb og optimisme, ikke resignation. Vi skal i fællesskab reagere ved at demonstrere, hvordan menneskerettighedsrammen kan udnyttes til at finde løsninger på disse nye udfordringer."

Før sin tid hos Institut for Menneskerettigheder har Louise Holck blandt andet været tilknyttet Dansk Flygtningehjælp og Dignity - Dansk Institut Mod Tortur. Hun overtager posten i Ennhri fra Sirpa Rautio, der er ny direktør i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand, Ennhri, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)

0:000:00