Dødsfald: Fhv. overinspektør i Folketinget Jens Martensen (90)

Landsbyen Christiansborg er bl.a. kendt for, at "alle kender alle". Sådan er det også - men pludselig en dag kommer et af de kendte ansigter ikke mere. 

Ofte kan det skyldes, at personen ikke genvælges. Men i tilfældet Jens Martensen, Folketingets nu afdøde overinspektør, skyldtes hans farvel til Borgen hustruens død i 1996.

Dermed sluttede i alt 39 års indsats i folkestyrets tjeneste - ikke i form af ordførerskaber og stemmeafgivning, men som tung vandbærer for de folkevalgte, der naturligt ved egen drift tog stjernerne. Et kendt ansigt forsvandt.

At folketingsbetjente altid bliver så kendte i det politiske miljø skyldes, at de på skift gør tjeneste 24/7, 52 uger om året. Huset skal jo passes på. De er der altid, selv når Christiansborg ellers er halvtømt i de mange mødefri uger.

Da man passede på hinanden
Jens Martensen var født tæt på grænsen af en dansk far og en tysk mor. Han blev uddannet købmand og arbejdede siden som postbud, før han blev ansat som folketingsbetjent, og så var lykken øjensynlig gjort, for bortset fra et udlån i syv år til Europa-Parlamentet i Strasbourg med god brug af sit tyske veg Jens Martensen aldrig fra at passe på sit folketing.

Han blev et af samtidens genkendelige, altid tilstedeværende ansigter, en sammenhængskraft for Christiansborg. Et venligt, stilfærdigt men nysgerrigt gemyt, der fik tingene til at glide på en tillidsfuld og åben måde, man nu om stunder tænker tilbage på med et strejf af vemod, fordi de tider synes forbi.

Jens Martensen var i så høj grad med til at gøre Folketinget til en rar arbejdsplads, hvor alle på en måde passede på hinanden og accepterede hverandres små særheder på tværs af partiskel og jobfunktioner. Behøver man at tilføje, at han var med til at sikre det i dag selvfølgelige, at Folketinget også ansatte kvindelige betjente til at passe på?

De fire sønderjyder
Jens Martensen avancerede til at lede alle de 84 folketingsbetjente - og mere end det: Han stod naturligvis parat med sine lune fremtoning i sin sorte uniform, når udenlandske delegationer besøgte det danske parlament, ligesom han gerne fik æren af at vise Dronningen til rette, når et nyt folketingsår åbnede.

Berlingske bringer i erindring, at man en gang talte om de fire sønderjyder, der styrede Danmark: Poul Schlüter som statsminister, H.P. Clausen som Folketingets formand, Peter Christensen som Højesterets præsident – og Jens Martensen som Folketingets overinspektør.

Med tanke på alt det, Jens Martensen ydede i sine årtier i folkestyrets tjeneste som en forbilledlig repræsentant for alle Christiansborgs uundværlige folketingsbetjente, kunne han godt fortjene et lille mindehjørne et sted i det store hus, der sjældent forbigår at ære nogen. Han ville eksempelvis kun pryde blandt minderne i det sønderjyske værelse.