Den nu afdøde overlæge Hans Skovgaard Poulsen var gennem en årrække en internationelt anerkendt kræftforsker.
Han voksede op på den grundtvig-koldske Levring Højskole i Midtjylland, hvor hans forældre var forstandere. Som ung sang han i koret i Viborg Domkirke.
Som voksen kom Hans Skovgaard Poulsen som uddannet læge til at arbejde med kræftforskning, ikke mindst bryst- og hjernekræft, flere steder i Danmark og udlandet. I 1993 blev han overlæge og chef for Strålebiologisk Laboratorium og neuroonkologisk afsnit ved Rigshospitalet, hvor cirka halvdelen af alle danske patienter med hjernetumorer behandles.
Skovgaard virkede som meddirektør ved The DCCC Brain Tumor Center og havde en stribe væsentlige tillidsposter indenfor sit forskningsområde, bl.a. som præsident for Dansk Selskab for Cancer Forskning og for European Association of Neurooncology. Han var medstifter af Dansk Kræftforsknings Fond, Dansk Neuroonkologisk Gruppe samt The DCCC Brain Tumor Center.
Som kræftlæge kom professor, dr.med. Hans Skovgaard Poulsen stort set hver uge tæt på uhelbredeligt syge mennesker. Det fik ham til at tænke over sit eget forhold til døden og religion, fortalte han til Kristeligt Dagblad i 2020, hvor han om forholdet mellem videnskab og religion sagde:
"Det er ikke forskerne, der skaber det, de finder. Vi får bare øje på noget, der hele tiden har været der – et lille hjørne af noget stort og vanvittigt komplekst. Jeg må stille mig selv spørgsmålet: Hvem har fundet på det fra begyndelsen? Nogle forskere mener ikke, at videnskab og tro kan forenes, men for mig er tro og videnskab ikke hinandens modsætninger. Videnskabeligt kan du ikke finde ud af, om Gud eksisterer. Derfor hæmmer troen mig heller ikke i mit videnskabelige håndværk. Det, jeg kan få indsigt i, er så usædvanligt besværligt sat sammen, at jeg kun kan tænke, at der er en større magt bag. Verden er meget mere kompleks, end vi kan forstå, og der må være et eller andet, som holder sammen på tingene. Det kalder jeg Vorherre."
Hans Skovgaard Poulsen blev for nogle år siden enkemand og efterlader en lang række børn, børnebørn og oldebørn.
Begravelsen finder sted fra Hellerup Kirke tirsdag 21. oktober 2025 kl. 13.
Emner i denne artikel
Indsigt
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Kirstine Damkjær56 årI dag
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han














