Drabet på iransk kvinde genantænder debat om københavnske vejnavne

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har afvist at navngive vejen foran Irans ambassade efter den dræbte iranske kvinde, Jina Mahsa Amini. Kommunen må ikke føre udenrigspolitik, lyder begrundelsen. Men er det udenrigspolitik at navngive en vej?

Demonstration mod det iranske præstestyre foran den iranske ambassade i København i 2019.<br>
Demonstration mod det iranske præstestyre foran den iranske ambassade i København i 2019.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Fører Københavns Rådhus udenrigspolitik, hvis kommunen navngiver en dansk vej efter Ukraine eller en myrdet iransk aktivist?

Den diskussion er der igen blevet sat ild til i Borgerrepræsentationen, efter SF foreslog at navngive en plads foran Irans ambassade efter den iranske aktivist Jina Mahsa Amini.

For da forslaget blev nedstemt af Socialdemokratiet, Konservative og Enhedslisten bragte sidstnævnte en gammel sag på banen som argument mod at omdøbe pladsen.

Jeg tænker, at der måske sidder nogle jurister og overfortolker i forvaltningen. Vi har jo allerede fået en vurdering, som siger, at vi gerne må.

Cille Hald Egholm (V)
Medlem af Borgerrepræsentationen

”Ligesom med Ukrainegade har vi i kommunen ikke hjemmel til at føre udenrigspolitik. Vi må ikke ændre et navn et sted for at støtte noget, der foregår ude i verden,” sagde teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) på talerstolen ved mødet i Borgerrepræsentationen.

Men den udlægning var SF ikke enig i.

“Det er på tide, at vi får genbesøgt antagelsen om, hvad der er, og hvad der ikke er udenrigspolitik. Lad os nu få det prøvet i stedet for at fedte rundt i kryptiske formuleringer fra forvaltningen. Jeg synes ærlig talt, det andet er vanvittigt,” sagde Rasmus Steenberger (SF) på mødet.

Heller ikke Venstre var tilfreds med budskabet fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

"Vi har ret til at navngive vores veje efter det, vi beslutter. Israels Plads er jo navngivet som en anerkendelse af Israels eksistens. Kristianiagade ved den russiske ambassade er en hyldest til det gamle Oslo. Så vi har jo mange vejnavne, som er opkaldt efter historiske personer og steder,” siger Cille Hald Egholm (V), der fra talerstolen på Rådhuset klippede et par centimeter af sit hår i sympati med den afdøde iranske kvinde.

Jina Mahsa Amini blev anholdt af det iranske moralpoliti i september, fordi hendes hår stak ud fra det tørklæde, hun bar. Hun døde af sine kvæstelser, efter at være blevet tortureret i politiets varetægt.

Siden er der opstået store demonstrationer i Iran. Flere demonstranter har mistet livet, mens tusinder er blevet anholdt.

Senest har et flertal i det iranske parlament opfordret til at henrette de 14.000 personer, der er blevet anholdt under demonstrationerne. Det skriver B.T.

Fra Ukrainegade til Jina Mahsa Aminis Plads

Debatten om, hvorvidt en ændring eller tildeling af et vejnavn er udenrigspolitik, raserede allerede tilbage i marts.

Her foreslog Venstre som en reaktion på den russiske invasion af Ukraine at ændre navnet på Kristianiagade, der huser den russiske ambassade, til Ukrainegade.

Forslaget blev skudt til jorden, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen vurderede, at Venstres forslag var udenrigspolitisk motiveret. Forvaltningen begrundede afvisningen med kommunalfuldmagtens princip om opgavefordeling mellem stat, kommune og regioner. Her er det en kun staten, der må føre udenrigspolitik.

Det skabte utilfredshed hos Venstre, som fik deres partifælle på Christiansborg, Anni Mathiesen, til at spørge daværende klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), om han var enig i forvaltningens vurdering.

“Hverken adresseloven eller adressebekendtgørelsen nævner udenrigspolitiske hensyn som forhold, der kan begrænse adressemyndighedens kompetence til at fastsætte vejnavne,” svarede Dan Jørgensen i et svar til Folketinget og tilføjede:

“Jeg ser generelt positivt på alle initiativer, der kan vise opbakning og støtte til Ukraine, men dette er et kommunalt anliggende.”

Man kan indvende, at det er en billig omgang.

Line Barfod (EL)
Teknik- og miljøborgmester

Det er den vurdering, som Venstre nu læner sig op ad i sagen om Jina Mahsa Aminis Plads.

“Jeg tænker, at der måske sidder nogle jurister og overfortolker i forvaltningen. Vi har jo allerede fået en vurdering, som siger, at vi gerne må,” siger Cille Hald Egholm.

Og for Venstre vil det nye navn til pladsen have stor betydning som signal udadtil.

“Vi bør vise, at vi bakker op om verdens vigtigste kvindekamp. Selv symbolske handlinger kan bidrage til det. Det er også en måde at vise, at Jina Mahsa Amninis død ikke har været forgæves,” siger Cille Hald Egholm.

Billig omgang at ændre vejnavne

Men i Enhedslisten slår teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) fast, at ændringer af navne på pladser ikke er vejen frem.

"Man kan indvende, at det er en billig omgang," siger hun og fortsætter:

Det er på tide, at vi får genbesøgt antagelsen om, hvad der er, og hvad der ikke er udenrigspolitik. Lad os nu få det prøvet i stedet for at fedte rundt i kryptiske formuleringer fra forvaltningen.

Rasmus Steenberger (SF)
Medlem af Borgerrepræsentationen

"De iranske kvinders og mænds kamp for frihed og ligestilling er meget vigtig at støtte. Det bedste er jo direkte støtte til dem, der kæmper."

Ifølge Line Barfod har kommunen ikke lov til at give et navn til pladsen, fordi den ligger tæt på den iranske ambassade, og fordi kommunen har en generel regel om ikke at navngive efter nyligt afdøde.

"Men vi kan optage navne i navnebanken og bruge dem til fremtidig navngivning med en anden begrundelse, end at kommunen skal føre udenrigspolitik. Det har vi gjort med Ukraine, og det kan vi muligvis gøre med Jina Mahsa Amini," siger hun.

Man kan dog ikke svare entydigt på, om kommunen må ændre navnet eller ej, vurderer professor i kommunalret ved Aalborg Universitet, Sten Bøsning. Men han peger på princippet om opgavefordeling mellem stat, kommune og regioner som lovgrundlag.

"Det er helt fast praksis for kommuner generelt, at de ikke må træffe beslutninger, som er udenrigspolitisk begrundede,” siger han og tilføjer:

"Hvis beslutningen alene er begrundet i udenrigspolitiske forhold, så er det ulovligt, men måtte der ligge andre motiver bag, så kan det være lovligt."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Cille Hald Egholm

Medlem af Borgerrepræsentationen (V), Københavns Kommune, politisk medarbejder for MF Mads Fuglede (V)
Ba.scient.pol (Københavns Uni. 2021)

Rasmus Steenberger

Medlem af Borgerrepræsentationen (SF), Københavns Kommune, specialkonsulent, Frederiksberg Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00