Ekspert: Danmark kan blive tvunget til at ændre ferieloven

Det er ikke utænkeligt, at Danmark kan blive nødt til at lave en omfattende ændring af ferieloven. I dag kan der nemlig gå op til halvandet år, før man som nyansat har ret til at holde betalt ferie.

Fordi ferieåret i Danmark løber fra maj til maj, opstår der en forskydning i, hvornår man optjener sin ferie, og hvornår man kan afholde den. Det har EU-Kommissionen fået øjnene op for, og den mener, det strider mod EU-lovgivningen. Den siger nemlig, at alle borgere har ret til årlig, betalt ferie. Og Kommissionen kan have fat i noget, mener en ekspert på området.

”Det er som regel ikke uden grund, at Kommissionen retter henvendelse til medlemsstaterne. Det gør de efter nøje at have undersøgt sagen. Og Kommissionen har sådan set en pointe i, at der er et potentielt problem med det forskudte ferieår i forhold til den måde, som EU-Domstolen har fortolket bestemmelsen på,” siger Jens Kristiansen, professor i jura ved Københavns Universitet med speciale i arbejdsret.

EU-Kommission har henvendt sig til Danmark med en såkaldt åbningsskrivelse. Det er sådan, Kommissionen indleder sager mod medlemslande. Hvis sagen ender med, at den danske lovgivning skal skrives om, bliver der formentlig ikke tale om små, ubetydelige rettelser, vurderer Jens Kristiansen.

Det forskudte ferieår er et af de bærende principper, så hvis man skal lave det om, vil det formentlig være nødvendigt at tage ferieloven op til generelt eftersyn.

Jens Kristiansen
Professor, Københavns Universitet

”Jeg vil tro, det bliver en større manøvre at ændre ved det her. Det er ikke en hvilken som helst regel i ferieloven. Det forskudte ferieår er et af de bærende principper, så hvis man skal lave det om, vil det formentlig være nødvendigt at tage ferieloven op til generelt eftersyn,” siger han.

Kan koste virksomheder dyrt
Et sådant eftersyn kan altså munde ud i styrkede rettigheder for danske lønmodtagere. Men samtidig kan det betyde en milliardregning til arbejdsgiverne.

Som systemet er indrettet i dag, kan virksomhederne nemlig i en vis udstrækning beholde de penge, medarbejderne holder ferie for, i egen kasse, indtil medarbejderne skal holde deres ferie. Som nævnt sker det først efter den maj måned, som kommer, efter ferien er optjent.

Det giver en likviditetsfordel for arbejdsgiverne. En fordel, de står til at miste, hvis EU-Kommissionen får ret i sin anke, lyder vurderingen fra Jens Kristiansen.

Tidligere domme lægger linjen
I det præcise direktiv, som Danmark beskyldes for at tilsidesætte, står der ikke direkte, at ferien skal holdes i det år, den er optjent. Men i sin henvendelse lægger Kommissionen vægt på en række EU-domme.

EU-Domstolen har blandt andet tidligere udtalt, at ”denne årlige ferie ganske vist kun (får) sin fulde positive virkning for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, såfremt den holdes inden for det år, hvor det er foreskrevet, dvs. i det løbende år”, fremgår det af åbningsskrivelsen fra Kommissionen.

”EU-Domstolen har ikke taget stilling til en problematik som den, der foreligger her – altså et forskudt ferieår. Derfor er det lidt usikkert, hvordan den vil se på dette spørgsmål. Men generelt overlader den medlemsstaterne et ret snævert spillerum. Udgangspunktet er, at man skal have sine fire ugers betalt ferie i det ansættelsesår, ferien knytter sig til,” siger Jens Kristiansen.

Inden det når så vidt, følger dog en dialog mellem den danske regering og EU-Kommissionen. For det meste bliver sagerne løst ved disse forhandlinger.

Jens Kristiansen forestiller sig, at regeringen nu vil svare Kommissionen, at det pågældende EU-direktiv faktisk giver medlemslandene plads til et betydeligt skøn, i forhold til hvordan man sikrer retten til ferie.

Det bliver i så fald op til Kommissionen at vurdere, hvor meget de tidligere afgørelser fra EU-Domstolen taler imod dette argument.