Ekspert: Regeringen bryder retsprincipper

Det har simpelthen taget alt for lang tid. Og det er her, problemet er. De danske borgeres rettigheder bliver krænket, når retstilstanden ikke fremgår i den danske lovgivning.
Kirsten Ketscher
Professor, dr.jur. ved Københavns Universitet
Den danske regering har på baggrund af en henstilling fra EU-Kommissionen siden 9. juli bedt Udbetaling Danmark rette administrationen af udbetaling af børnecheck til EU-borgere, så der administreres i "overensstemmelse med EU-retten".
EU-Kommissionen var kritisk over for det danske "tilknytningskrav" eller "optjeningsprincip", som betød, at for at få fuldt udbetalt børnecheck skal man have været i Danmark i mindst to ud af de seneste 10 år. Skatteministeriet vurderer, at 1900 personer var omfattet af optjeningsprincippet, da ændringen blev lavet.
Lovforslaget, der skal bringe loven i overensstemmelse med EU-retten, skulle ifølge regeringens lovkatalog have været fremsat i november. Det er endnu ikke fremsat.
Onsdag og torsdag var skatteminister Jonas Dahl (SF) og justitsminister Karen Hækkerup (S) indkladt i samråd om regeringens håndtering af sagen.
Debatten om den såkaldte velfærdsturisme har siden i sommer været med til at forsinke en ny europapolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative.
Regeringen har et klart juridisk problem, når den efter et halvt år stadig ikke har tilpasset den danske lov om udbetalingen af børnepenge, så den kommer til at stemme overens med EU-retten.
Det er meldingen fra Kirsten Ketscher, der er professor i EU-ret ved Københavns Universitet. I øjeblikket er retstilstanden nemlig uklar, og det betyder, regeringen hverken er på omgangshøjde med EU-retten eller de danske retsprincipper, mener Ketscher.
"Regeringens usædvanlige håndtering af børnechecksagen har skabt juridisk uro på alle fronter. Når man administrerer efter EU-retten, skal det også fremgå af dansk lov, ellers kan sagen ende ved EU-Domstolen. Det strider mod samtlige fundamentale retsprincipper, at regeringen ikke hurtigst muligt har fremsat et lovændringsforslag," siger Kirsten Ketscher.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















