Eksperter: Euroen er stabil

MØNT: Euroen er stabil, men i kritisk tilstand og får brug for hjælp for at komme i bedring. Ifølge økonomisk chefanalytiker kommer den hjælp næste uge, hvor den Europæiske Centralbank skal diskutere, om renten skal sættes ned.
Euroen har det bedre, men tilstanden er stadig kritisk. Steen Bocian forventer, at ECB vil sænke renten næste uge.
Euroen har det bedre, men tilstanden er stadig kritisk. Steen Bocian forventer, at ECB vil sænke renten næste uge.
Michelle Arrouas

Cypern er i krise, den tyske økonomi er bremset op, og der er uklarhed om den politiske situation i Italien. De sidste uger har budt på flere store udfordringer for euroen, men nu ser det ud til, at den får krisehjælp. 

Det vurderer Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, der forventer, at Den Europæiske Centralbank vil sætte renten ned om en uge: 

"Det er vores forventning, at Den Europæiske Centralbank kommer til at sætte renten ned. Der er en vis sandsynlighed for, at de vil gøre det, fordi det fortsat går så ringe i store dele af Europa, og fordi der ikke er noget nationalt pres, der afholder den fra at gøre det," siger han. 

Centralbanken mødes den første torsdag hver måned for at tage stilling til renteniveauet på euroen, og det er på mødet torsdag 2. maj, at Bocian forventer, at de vil justere på renten. 

Euroen er ikke på dødslejet. Den er i en kritisk, men stabil tilstand. Situationen er ikke blevet værre.

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

Kritisk, men stabil tilstand
Steen Bocian understreger, at euroen har haft det langt værre, end tilfældet er nu, og at der ikke er grund til alarm:

"Det er ikke på et niveau, hvor man kan tale om, at valutakursen er alarmerende. Vi er ikke i en situation, hvor euroen målt ud fra valutakursen er ved at falde fra hinanden," siger han. 

Samme melding kommer fra professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet, der er ekspert i europæisk politik. 

"Euroen er ikke på dødslejet. Den er i en kritisk, men stabil tilstand. Situationen er ikke blevet værre," siger han. 

Får ikke betydning for danskere
Selv hvis Bocian får ret i sin analyse, er det dog langt fra sikkert, at danskerne vil mærke til rentesænkningen. 

"Hvis Den Europæiske Centralbank bliver sænket, vil det betyde lavere renter i Danmark, men jeg tror ikke, vi vil mærke det så meget, for fordi vi har minussatser på rentesatserne, er det ikke sikkert, at de danske banker vil gå lige så langt i forhold til at sænke renten som centralbanken," siger han. 

Han fortæller, at et af formålene med at sænke renten er at tiltrække penge til Europa. 

"Teknisk set er det fordi, vi har en skrøbelig situation i EU, at folk er forsigtige med at placere deres penge i Europa. De økonomiske nøgletal har ikke været så opmuntrende, og der er en ny forsigtighed i forbindelse med valget i Italien og krisen på Cypern, der har genopvækket den politiske bekymring," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Nedergaard

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, forfatter & debattør
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1985), ph.d. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00