En holdbar løsning om vores velfærdsydelser tager tid

Af Mette Reissmann
EU-ordfører for Socialdemokraterne

I takt med de seneste måneders EU-domme om retten til velfærdsydelser er en bekymrende debat blusset op. Det drejer sig om 7000 EU-borgere, der modtager kontanthjælp, og 5336 EU-borgere, der modtager dagpenge.

Det er vigtigt for os, at de ydelser, der kan modtages i Danmark, bygger på princippet om ret og pligt. Vi ønsker ikke, at udlændinge kommer hertil med henblik på at blive forsørget, men kun fordi de har et regulært arbejde.

Tid til langtidsholdbar løsning
Retten til velfærdsydelser i andre EU-lande er ikke et nyt fænomen. Lovgivningen om den fri bevægelighed har mere end 40 år på bagen. Debatten er blusset op på grund af sommerens EU-domme om retten til SU.

Det er et emne, som jeg tager gravalvorligt, og der skal findes en tilfredsstillende løsning. Når det er sagt, så er jeg også nødt til at tilføje, at indtil videre er der ikke sket en stor stigning i ydelser til andre EU-borgere.

Intet tyder på, at der er spekulationer i at rejse fra hjem og familie for at komme til Danmark og modtage ydelser her. Faktisk viser den nyeste undersøgelse fra OECD, at vi genererer et overskud på 1,8 milliarder årligt ved den fri bevægelighed i EU, og at beskæftigelsesfrekvensen er på 73 procent (2011). Det betyder med andre ord, at - vi har altså tid til at finde en langtidsholdbar løsning, der ikke, ligesom den tidligere regerings løsning, bliver vurderet ulovlig og giver bøder til Danmark.

Vi har altså tid til at finde en langtidsholdbar løsning, der ikke, ligesom den tidligere regerings løsning, bliver vurderet ulovlig og giver bøder til Danmark.

Mette Reissmann (S)
EU-ordfører

Selvfølgelig skal vi ikke betale penge til mennesker, som ikke bør have krav på danske velfærdsydelser. Derfor er vi i regeringen også i fuld gang med at undersøge, hvilke muligheder vi har.

Vi vil sikre, at vores velfærdsydelser ikke siver ud over grænsen. Men vi vil altså undersøge det grundigt, således at vi fremover kan sikre os mod et pres på velfærdssystemet. De sidste 40 år har skiftende regeringer været for distancerede med at sikre et robust system i forhold til velfærdsydelser i EU-lovgivningen.

EU-skeptikere tegner spøgelsesbillede 
Det er populært for EU-modstandere at få det til at lyde, som om at vi kan sætte en stopper for problemet med et fingerknips. Men desværre er der ingen hurtige og nemme løsninger. Vi mangler blandt andet også et væsentligt tal på, hvor mange danskere der nyder godt af andre EU-landes velfærdsydelser.

EU-skeptikere fremmaner et spøgelsesbillede, som jeg ikke er enig i. Jeg ønsker ikke, at der skal opbygges en mur om vores land. Og jeg er ikke nervøs for, at vi pludselig ser en voldsom indvandring fra EU's mere end ca. 500 millioner indbyggere. Det er lykkedes EU-modstandere at få nogle fra den danske befolkning til at tro, at lavere velfærdsydelser bunder i beslutninger drøftet i EU. Det passer ikke. Der er kun ét sted, hvor det kan blive besluttet at ændre dem, og det er i det danske Folketing.