Enhedslisten: De danske EU-forbehold skal ikke afskaffes ad bagdøren

DEBAT: Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) virkelig vil overføre mere dansk selvbestemmelse til bureaukraterne i Bruxelles, så fred være med den holdning. Men han bør i det mindste have modet til at spørge befolkningen først, skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Af Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Folketinget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har med sin tale på Europadagen 9. maj stillet spørgsmålstegn ved de danske forbehold.

Ifølge Løkke skader de Danmark, der i stedet ønsker, at Danmark skal overdrage mere magt til EU ved at afskaffe euro-, forsvars- og retsforbeholdet.

Det kan undre, at statsministeren efter at have tabt retsforbeholdsafstemningen, hvor danskerne som bekendt stemte for at bevare selvbestemmelsen over retspolitikken, kaster sig ud i endnu et forsøg på at overføre mere magt til EU.

Det står selvfølgelig statsministeren og regeringen frit for at tone rent flag med deres EU-begejstring.

Men hvis Løkke virkelig mener, at forbeholdene er til så stor skade for Danmark, hvorfor så ikke udskrive en folkeafstemning? Hvorfor vente?

Man kan få den opfattelse, at regeringen først tager en folkeafstemning, når de er overbeviste om, at de kan vinde. Og at mellemtiden skal bruges til at skræmme den danske befolkning til at ændre holdning.

Skræmmekampagne gjort til skamme
De fleste husker formentlig skræmmekampagnen fra de EU-begejstrede partier op til folkeafstemningen om retsforholdet.

Her lød det, at Danmark ville blive et helle for pædofile og kriminelle, hvis danskerne stemte nej til at afskaffe forbeholdet.

Ja-siden påstod, at dansk politi ville miste muligheden for at søge i Europols databaser, hvis ikke retsforbeholdet blev afskaffet. Et flertal trodsede som bekendt Løkke og Ja-partierne og valgte at bevare suveræniteten over retspolitikken i Danmark.

Siden da har virkeligheden gjort skræmmekampagnen til skamme. Dansk politi har i dag præcist den samme adgang til at søge i Europols database som tidligere.

Og egentlig er det ikke så underligt. For hvilken interesse skulle vores nabolande have i, at dansk politi blev dårligere stillet i indsatsen mod kriminalitet. Absolut ingen.

Danskernes forsvar af vores suverænitet på retsområdet understregede endnu engang, at forudsætningen for samarbejde i Europa ikke behøver at være, at magten overføres til Bruxelles, men uden problemer kan ske ved, at landene mellemstatsligt aftaler at samarbejde med hinanden.

EU-partierne respekterer ikke danskernes nej
Ser vi på folkeafstemningen om euroen tilbage i 2000, lød det fra den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen og de andre EU-begejstrede partier, at dansk økonomi ville tage voldsom skade, hvis vi ikke gik med i euroen.

15.000 tabte arbejdspladser, et årligt tab i reallønnen på 5.450 kroner for en gennemsnitlig lønmodtager og politisk isolation var bare nogle af dem.

Alt sammen har siden vist sig at være forkert.

Heldigvis lod et flertal af danskerne sig dengang heller ikke skræmme. Mens økonomierne i eurozonen og selve euroen gang på gang har været ved at bryde sammen i årene efter finanskrisen, så har dansk økonomi klaret sig fint uden for euroen.

Til gengæld har de EU-begejstrede partier haft svært ved at respektere danskernes nej til euroen.

S-SF-R-regeringen tilsluttede Danmark til euro-landenes finanspagt uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.

Det har medført indførelsen af en budgetlov, der har lagt økonomien i kommuner og regioner i en spændetrøje og kostet varme hænder i velfærden.

Og den nuværende regering planlægger at tilslutte Danmark til euro-landenes bankunion i efteråret 2019, når de er sikkert på afstand af både folketingsvalg og EU-parlamentsvalget.

Spørg vælgerne
Endelig fremturer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) med, at Danmark burde tilslutte sig EU’s militære samarbejde og EU-hæren. Også her blæses der fuld kraft på skræmmekampagnerne.

Realiteten er, at Danmark klarer sig fint udenfor EU’s militære samarbejde. Kigger man på sikkerhedsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), så er der ingen trussel om russisk invasion mod hverken Danmark eller for den sags skyld de baltiske lande.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at særligt den store tyske og franske forsvarsindustri kan tjene enorme summer på EU’s planer om tiltagende militarisering. Penge, der ville være langt bedre brugt på velfærd og grøn omstilling.

Men også her kribler det i Løkke og regeringen for at deltage. Så meget, at regeringen trods Danmarks forsvarsforbehold lader danske skattekroner gå til EU's militarisering.   

Hvis Lars Løkke virkelig mener, at vi skal overføre mere suværenitet fra det danske folketing til bureaukraterne i Bruxelles, så fred være med det.

Men hvis han virkelig mener det, så burde han også have mod nok til at spørge vælgerne ved en folkeafstemning, i stedet for at forsøge at luske euro-politikken og EU’s militarisering ind ad bagdøren. Alt andet er at holde vælgerne for nar.

Forrige artikel Messerschmidt: Europa er kun et hjertestop fra den næste flodbølge af migranter Messerschmidt: Europa er kun et hjertestop fra den næste flodbølge af migranter Næste artikel Danske Universiteter: Dansk forskningssucces i EU straffes i Danmark Danske Universiteter: Dansk forskningssucces i EU straffes i Danmark
  • Anmeld

    Preben T. Jørgensen

    Danske skattekroner går til EUs militarisering.

    Når skribenten skriver denne bemærkning, så ville det være ønskeligt, om han samtidigt oplyste på hvilken måde, dette sker.
    Hvis skribenten yderligere mener, at det er i modstrid med befolkningens interesser, at Lars Løkke og regeringen ønsker at overdrage en del af Dnmarks suverænitet til EU, hvordan kan han så, set i lyset af resten af teksten, skrive "så fred være med det". Som formuleringen er, så har skriftet mere karakter af enten skræmmekampagne eller newspeek.