Enhedslisten slår Nato-kurs fast: Udmeldelse er ikke aktuel

Så længe et alternativ til Nato ”ikke eksisterer, er det ikke aktuelt, at Danmark melder sig ud”, lyder det i en udtalelse fra Enhedslisten på partiets årsmøde.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Maja HagedornMarie Møller Munksgaard

Enhedslistens mangeårige politik om at arbejde for et farvel til Nato er blevet sat på pause.

Det er sket på partiets årsmøde. Her har et flertal stemt for en udtalelse, der konstaterer, at Enhedslisten fortsat er ”kritisk over for Nato”, men så længe et alternativ ”ikke eksisterer, er det ikke aktuelt, at Danmark melder sig ud”.

Udtalelsen bliver dog ikke skrevet ind i partiets nuværende principprogram. Her er Nato nævnt en enkelt gang:

”Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af Nato.”

På forhånd var der stillet i alt tre forslag til en udtalelse fra årsmødet om Enhedslistens Nato-politik samt en række ændringsforslag. De delegerede kunne stemme for samtlige forslag, og alle endte med at blive vedtaget. 

Læs også

"Skrupskørt"

Da der blev åbnet for debatten fra talerstolen, blev det hurtigt tydeligt, at krigen i Ukraine har været den drivende kraft bag ændringen i Enhedslistens politik.

“Vi er nødt til at udvikle vores politik, især når det udenrigspolitiske billede udvikler sig så hurtigt, som det gør lige nu,” sagde barslende forsvarsordfører Eva Flyvholm fra talerstolen.

Hos andre var meldingen endnu tydeligere:

“Vi skal selvfølgelig holde fast i en berettiget kritik af Nato. Men at udtræde før vi har et fornuftigt alternativ, er skrupskørt. Det vi ikke bidrage til vores fredsprojekt,” lød det fra en delegeret. 

Læs også

Mindretal vil holde fast i at arbejde for exit

Et stort mindretal af partiets medlemmer talte dog for at fastholde kravet om at arbejde for en udmeldelse af det transatlantiske forsvarssamarbejde.

"Det er vigtigt, at vi ikke parkerer, at vi en dag skal melde os ud af Nato," lød det fra Mikael Hertoft, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelsesmedlem og talsperson for partiets Internationale Udvalg.

En anden af partimedlemmerne, der har stået fast på, at en udmeldelse af Nato skulle være i dag og ikke morgen, er Astrid Vang Hansen.

Oven på afstemningen har hun dog ikke ønsket at stille op til et interview med Altinget.

Mai Villadsen: Det er en klog beslutning

I dagene og ugerne oven på Ruslands invasion af Ukraine kom Enhedslisten og partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, under pres både internt og i Folketinget på grund af ambitionen om at arbejde for et dansk exit fra Nato.  

Hun glæder sig over, at partiet nu har slået fast, at Danmark ikke skal ud af Nato, “medmindre der kommer et bedre alternativ på et tidspunkt”.

“Det er en klog og vigtig beslutning.”

Har I lukket ned for spørgsmålet om, hvornår Enhedslisten vil melde sig ud af Nato efter i dag?

“Jeg ville være skuffet over den danske journaliststand, hvis det var sidste gang, jeg blev spurgt om det. Det er helt legitimt at spørge om, når man er et parti, der er kritisk over for at være i nogle institutioner.”

“Målet er selvfølgelig stadig en fredeligere verden, men som verden ser ud lige nu, bliver vi nødt til at indgå i forsvarssamarbejder.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling (Aarhus Uni. 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024