Enhedslisten: Vi har brug for et paradigmeskifte i flygtningepolitikken

DEBAT: EU's løfte om 10.000 nye grænsevagter er en ineffektiv symptombehandling. Vi bør derimod tage tyren ved hornene og rent faktisk formindske årsagerne til, at folk flygter, skriver Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Af Søren Søndergaard (EL)
EU- og udlændingeordfører

Det store slagnummer i Jean-Claude Junckers ”State of the Union”-tale til EU-Parlamentet for nylig var løftet om 10.000 nye grænsevagter i et styrket EU-grænseværn frem til 2020. Junckers kollegaer i EU-kommissionen mente ligefrem, at det kunne blive en ”game changer”. 

Det store spørgsmål er, hvilket spil det egentlig er, forslaget vil ændre.  

Vil det ændre på, at krig, klimaforandringer, undertrykkelse, nød og almindelig mangel på fremtidsudsigter vil få folk til at forsøge at flygte, heraf nogle også til det europæiske kontinent og til den del heraf, som er samlet i Den Europæiske Union? Næppe! 

Vil det ændre på, at de, som af egen drift formår at bringe sig frem til grænsen til et EU-land, har krav på en asylsagsbehandling? Heller ikke!   

Vil det ændre på, at de, som forsøger at flygte over havet, og som kommer i havsnød, skal reddes i henhold til havets love og bringes til et sted, hvor deres anmodning om asyl kan behandles i sikkerhed? Heldigvis heller ikke! 

Plaster på åbent benbrud
Så med mindre EU-kommissionen har tænkt sig, at dette grænseværn skal skyde på flygtninge for at holde dem væk (som flere driftige politikere på det højre overdrev har foreslået) eller bryde med den humanitære folkeret, så vil virkningen være begrænset.

Selvfølgelig vil grænseværnet fra tid til anden kunne forhindre en gruppe grænseoverløbere i at passere grænsen illegalt, men når flygtninge først står ved en grænseovergang eller er kommet ind i landet, så er der ingen vej udenom at behandle den asylsagsansøgning, som langt de fleste vil indgive.  

Men skal EU-landene så bare lade stå til? Ikke efter min mening. Jeg synes faktisk, at der burde gøres meget mere. Men det skal være slut med paradeforslag og ternede plastre på et åbent benbrud. Der er brug for et virkeligt paradigmeskifte i flygtningepolitikken, hvor der sættes massivt ind på at formindske årsagerne til, at folk flygter. 

EU i Afrika
EU kunne passende starte med at ændre sin egen politik i forhold til Afrika.

En politik, som støtter autoritære regimer, der udplyndrer deres egne befolkninger og sågar befolkninger i områder, som de har besat (f.eks. Vestsahara).

Og en politik, som påtvinger fattige lande handelsaftaler, som underminerer deres egne muligheder for at opbygge et bæredygtigt samfund (f.eks. EU's tilskud til eksport af mælkepulver, som udkonkurrerer afrikanske bønder).

Den grundlæggende økonomiske udbytning ændres ikke af lidt udviklingsbistand. Det er bare mere ternet plaster. 

Dårlige undskyldninger
Jeg hører allerede modargumentet: Jamen det vil jo tage år at ændre og først virke på sigt. Og det er rigtigt. Og måske ville jeg være faldet for argumentet, hvis ikke lige det var, fordi vi har hørt det før. Det hørte vi for ti år siden, da vi havde den samme diskussion. Det hørte vi for tyve år siden. Det hørte vi for …  

Det er åbenbart altid for sent at gøre noget ved de grundlæggende problemer bag flygtningestrømmene. 

Det er på tide, at de europæiske befolkninger vågner op og slår fast: Nu gider vi ikke mere plaster! Nu må der gøres noget effektivt! Der er brug for et paradigmeskifte i flygtningepolitikken!

Forrige artikel Derfor er Den Europæiske Forsvarsfond vigtig for danske virksomheder Derfor er Den Europæiske Forsvarsfond vigtig for danske virksomheder Næste artikel Radikale: Hvis vi ikke vil modtage flygtninge, må vi betale os fra det Radikale: Hvis vi ikke vil modtage flygtninge, må vi betale os fra det