Er du også faret vild i Epstein-sagen? Disse to perspektiver gjorde mig klogere

Epstein-sagen har været en kollektiv kæberasler. Men hvorfor er særligt nordmændene fedtet så meget ind i den? Og har David Trads virkelig ret i, at der "I-N-T-E-T" nyt er i den omdiskuterede Løkke-dokumentar? Her er ugens debat ifølge Altingets debatredaktør.

<span>Det startede med at handle om den norske kronprinsesse Mette-Marits forbindelser til Epstein. </span>Siden er norske politikere og diplomaters navne også kommet på bordet. — Det startede med at handle om den norske kronprinsesse Mette-Marits forbindelser til Epstein. Siden er norske politikere og diplomaters navne også kommet på bordet.Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Jeppe Højberg Sørensen

Journalist og redaktør

Epstein-filerne har alt det, der skal til for at vække opsigt.

Kendisser, korruption, politik, prestige, penge, magtmænd, prinsesser, vold, voldtægt. Du fortsætter bare. Kæben lander i skødet.

Men netop derfor er det vigtigt at lytte til nogen, der selv har monteret den på plads igen, så man ikke farer vild i Jeffrey Epsteins netværk.

Hermed velkommen til en flyvetur over ugens debat.

"Et historisk fald for norske politikere"

Det startede med at handle om den norske kronprinsesse Mette-Marits forbindelser til Epstein – og det gør debatten i den grad stadig.

Siden er norske politikere og diplomaters navne også kommet på bordet, herunder den tidligere norske statsminister, Nobelkomité-leder og generalsekretær for Europarådet, Thorbjørn Jagland, som nu er mistænkt for grov korruption.

Ugerevy

Hver uge giver en af Altingets debatredaktører sit bud på tre nedslag i den politiske debat, der har gjort indtryk.

Til at forstå, hvorfor lige netop nordmænd er så indsmurt i sagen, vil jeg anbefale dig at læse, hvad Altinget Norges chefredaktør, Veslemøy Østrem, skriver:

"Det skyldes sandsynligvis, at vi i en periode på tyve til tredive år har spillet førsteviolin i det geopolitiske orkester. Vi har også haft mange penge. Og en Nobelpris, der måske er endnu mere eftertragtet, end vi har indset. Hvis man kombinerer sådanne positioner med det personlige, hvor en god portion forfængelighed og naivitet møder mafiose verdensskuespillere, får vi simpelthen en på skrinet."

Hvis blikket skal løftes yderligere, har Informations chefredaktør Rune Lykkeberg skrevet en læsværdig klumme om en "pervers, tarvelig og sensationelt middelmådig" elite, han mener viser sig i filerne:

"Det er ikke en historisk tilfældighed, men en tankevækkende finale på tre årtiers liberal eliteforelskelse og højreorienteret lederdyrkelse, at vi ender i dette grimme teater. Når man dyrker de kendte og lader folk blive så rige, beundrede eller magtfulde, at man ikke længere kan drage dem til ansvar, skaber man den slags mennesker," skriver han.

Læs også

Analyse

Fire ting kan forklare, hvorfor netop Norge bliver så hårdt ramt af Epstein-filerne

Altingets rige læsere

Savner du lidt god gammeldags debat om mekaniske fremskrivninger fra Finansministeriet – med tilhørende retorisk svirp – vil jeg på det varmeste anbefale dig at dykke ned i en kommentar, vi fredag bragte på Altinget.

Her skriver det tidligere medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, Sidsel Vinge, at vi i Danmark kommer til at mangle 14.000 sosu-hjælpere i 2035, hvis tallene i fremskrivningerne passer.

14.000.

Tyg på den. Det svarer til 28 procent af de beskæftigede i 2028.

"Hvis tallene i fremskrivningerne om manglen på sosu'er holder bare nogenlunde stik, så braser sundheds- og ældreområdet, som vi kender det i dag, sammen," mener Vinge.

Men det faktum er der ikke synderligt mange toneangivende stemmer, der bekymrer sig om, tilføjer hun:

"Heldigvis bliver alt det her ikke et problem for læsere af Altinget. Fordi en meget stor del er så velhavende, at vi – enten selv eller via forsikringsordninger – kan købe det, vi en dag får brug for, hos de godt 300 private leverandører af hjemmehjælp, der allerede eksisterer i dag."

Læs også

Når den er bedst, giver TV 2's Løkke-dokumentar et sjældent indblik i en af landets mest mytiske roller

"Helt tæt på"

Der kan imidlertid ikke være nogen tvivl om, at særligt en person er blevet rige på opmærksomhed den seneste tid:

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Foruden al den tv-tid han har fået i forbindelse med mødet med J.D. Vance, er han nemlig hovedpersonen i TV 2-dokumentaren 'Udenrigsministeren', som udkom onsdag.

Dokumentaren lover, at vi kommer "helt tæt på", og i forbindelse med første afsnit har debatten da også gået på, om vi faktisk er så tæt på, at sandheden toner frem.

Det kan selvfølgelig også bare handle om, at jeg ikke er lige så klog som David Trads.
Jeppe Højberg Sørensen
Debatredaktør, Altinget

I en 1-stjernet anmeldelse i Jyllands-Posten skriver David Trads:

"Hvorfor i alverden sender man mon en så venlig reklameblok ud om en toppolitiker midt i et valgår?"

Han mener desuden, at "vi intet nyt – som i absolut I-N-T-E-T – får undervejs."

Jeg har selv anmeldt dokumentaren, og jeg er ikke enig. Jeg mener, at den giver væsentlig indsigt i det politiske og diplomatiske spil, Lars Løkke Rasmussen udøver.

Men måske de forskellige syn på dokumentaren netop også handler om, hvad vi forstår ved at komme "helt tæt på" i en tid, hvor vi tydeligvis hungrer efter autenticitet.

Jeg havde ikke forestillet mig, at vi var fluerne på væggen til møderne i regeringstoppen angående kursen over for Trump, akkurat som at jeg ikke forventede indsigt i fortrolige efterretninger i Udenrigsministeriet.

Berlingskes anmelder Peter Lautrup-larsen har gode indvendinger i forhold til statsministerens manglende rolle i dokumentaren. Så måske TV 2 skulle være mere åbne om, hvad de har, og ikke har, fået lov til at filme.

Men når jeg faktisk mener, at der er nye indsigter at hente i at være med på en del af udenrigsministerens arbejdsdage midt i den største udenrigspolitiske krise i nyere tid, kan det selvfølgelig også bare handle om, at jeg ikke er lige så klog som David Trads.

Artiklen var skrevet af