Debat

Erhvervslivet: Frihandlens oversete lillebror rykker frem

DEBAT: Den mindre kendte frihandelsaftale TiSA rummer store potentialer for et land som Danmark, skriver Peter Thagesen, Kasper Ernst og Jacob K. Clasen fra henholdvis DI, DE og Danmarks Rederiforening.

Den mindre kendte frihandelsaftale TiSA rummer store potentialer for Danmark, skriver Peter Thagesen, Kasper Ernst og Jacob K. Clasen fra henholdvis DI, DE og Danmarks Rederiforening.
Den mindre kendte frihandelsaftale TiSA rummer store potentialer for Danmark, skriver Peter Thagesen, Kasper Ernst og Jacob K. Clasen fra henholdvis DI, DE og Danmarks Rederiforening.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thagesen, Kasper Ernst og Jacob K. Clasen
Hhv. underdirektør i Dansk Industri, EU-chef i Dansk Erhverv og underdirektør i Danmarks Rederiforening 

Danmark lever også af serviceeksport – faktisk udgør serviceydelser 40 procent af den samlede danske eksport. Derfor er det godt nyt for en lille, åben økonomi som den danske, når den globale handel med serviceydelser sættes fri.

Mange har nok hørt om forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO, og de – ofte intense – forhandlinger mellem EU og USA om det såkaldte ”Transatlantic Trade and Investment Partnership”. Begge disse spor rummer store potentialer for dansk erhvervsliv, men samtidig er det også komplicerede forhandlinger, som kun langsomt skrider frem.

Den oversete lillebror 
Det har banet vejen for den mindre kendte TiSA-forhandling (Trade in Services Agreement), som lever en stille eksistens i skyggerne af WTO. 23 lande, der tilsammen repræsenterer 70 procent af verdenshandlen inden for service, har besluttet, at forhandlingerne om en ny bred WTO-aftale går for langsomt. Derfor er de gået sammen om at få skabt en særaftale, som alene fokuserer på service.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Selv om vi gerne så, at det gik endnu hurtigere, så er TiSA-forhandlingerne ikke desto mindre udtryk for, at der arbejdes for mere frihandel på flere fronter. Senest har Europa-Parlamentet givet grønt lys til EU's fortsatte engagement i netop TiSA-forhandlingerne. Det ryddede ikke forsider i Danmark, men det var en god dag for danske servicevirksomheder, for en aftale vil styrke dansk erhvervslivs eksportmuligheder. 

Fri konkurrence er en fordel for Danmark  
Formålet med forhandlingerne er at fjerne de mange barrierer for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser som it-services, telekommunikation og rådgivningsydelser samt sikre, at de nuværende frie og lige forhold for international søtransport bliver beskyttet mod nye protektionistiske idéer.

Her er rigeligt at tage fat på. På globalt plan er der nemlig stærke kræfter, der forsøger at beskytte deres nationale serviceerhverv. Den form for protektionisme har vi historisk set altid været skeptisk over for i Danmark – både hvad angår varehandel, men så sandelig også i serviceerhvervet. Vi er nemlig ikke i tvivl om, at dansk erhvervsliv kan klare den frie konkurrence.

Derfor er der hårdt brug for TiSA-aftalen, der åbner sø- og handelsveje for dansk serviceeksport. Vi giver derfor fuld opbakning til både regeringen og de europaparlamentarikere, som skubber på for en løsning. Vi ser frem til at følge fremskridtene i tiden, der kommer. For frihandel i flere hastigheder betyder forhåbentlig også, at aftalerne over tid når i mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00