Tidligere formand for Europabevægelsen: Der er ingen vej udenom grønlandsk selvstændighed

I forhold til infrastruktur, udvinding af naturressourcer og sikkerhed må vi erkende, at vi som småstat har haft svært ved sammen med Grønland at løfte opgaverne. 

Danske politikere reagerer tonedøvt på de grønlandske ønsker om selvstændighed og hælder tværtom benzin på bålet. Rent formelt skal Folketinget give grønt lys for grønlandsk selvstændighed.

De Konservative har allerede afvist at stemme for. Man fristes til at spørge: Hvis Grønland erklærer sig selvstændigt, vil de Konservative så sende kanonbåde op til Nordatlanten for at bevare Rigsfællesskabet?

Meget bedre står det ikke til hos Venstre. Partiets retsordfører Preben Bang Henriksen har anført, at Trumps køb af Grønland ville være en befrielse. Bang Henriksen tilføjer, at han ikke oplever den store samarbejdsvilje eller taknemlighed fra de grønlandske medlemmer af Folketinget. Bang Henriksen blev efterfølgende kaldt til orden af Venstres ledelse.

Grønlænderne er trætte af Danmark

Uanset om De Konservative hopper eller danser og uanset al juristeri, er det i virkelighedens verden, grønlænderne, der bestemmer, om de vil være selvstændige. Der er folkeligt og politisk et stort flertal for uafhængighed.

Mange i Grønland er trætte af dansk bedrevidenhed og arrogance. Den røde tråd i Mute B. Egedes nytårstale var ønsket om selvstændighed; vi skal fjerne "kolonitidens lænker", som Egede udtrykte det.

De er for længst kommet tættere på omverdenen med internettet. I dag lærer de unge engelsk snarere end dansk, der stadig oftere ses som en omvej  

Erik Boel
Tidligere landsformand for Europabevægelsen

Der skal være valg til Landstinget senest 6. april og ønsket om selvstændighed, bliver et centralt tema i valgkampen. Det sandsynlige scenario er en folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed i den kommende fireårige valgperiode. Med et bragende flertal for.

Mange danskere – også politikere – overser, at Grønland ikke længere står med hatten i hånden. Grønland er et rigt land med et enormt potentiale; blandt andet når det gælder mineraler i undergrunden.

I det lidt længere perspektiv er bloktilskuddet på godt fire milliarder kroner peanuts. 

Verden åbner sig for Grønland

De unge grønlændere er stolte over deres identitet og kultur; blandt andet sang, musik, fortællinger og dans. De er samtidig klar til at erobre verden. De er for længst kommet tættere på omverdenen med internettet.

I dag lærer de unge engelsk snarere end dansk, der stadig oftere ses som en omvej. 

Nuuks internationale lufthavn er netop indviet. Den kommer yderligere til at åbne Grønland for verden.

Til sommer lancerer United Airlines den første direkte flyrute fra Grønland til New York. Med kun godt fire timers flyvetid kommer USA tættere på end Danmark.

Betydningen kan ikke overvurderes. Når det gælder handel og investeringer. Men også uddannelse og investeringsmuligheder. Og selvfølgelig turisme. 

USA kan give grønlænderne muligheder

Men uafhængigheden bliver ikke kun dans på roser. Et selvstændigt Grønland skal ud i en svær balancekunst, når det gælder udenrigspolitikken.

Realiteten er, at USA vil insistere på fri adgang til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Glem ikke, at Grønland ligger i Nordamerika.

Alternativet til amerikansk indflydelse er kinesisk eller russisk tilstedeværelse. USA vil til gengæld være rundhåndet med omfattende økonomisk bistand. En overkommelig opgave al den stund, at der kun bor 57.000 mennesker på Grønland.

En grønlandsministers opgave bliver at sikre, at processen frem mod selvstændighed bliver så smertefri som mulig

Erik Boel
Tidligere landsformand for Europabevægelsen

USA vil også tilbyde grønlænderne mulighed for at bo, arbejde og studere i USA. Udsigten til at tilbringe den mørke vintertid i Miami, vil utvivlsomt virke dragende på nogle grønlændere.

Men menneskeligt og kulturelt kan selvstændigheden blive krævende.

I løbet af en kortere årrække vil antallet af amerikanere på de militære baser og i de miner, de vil åbne for at udnytte nogle af Grønlands mange mineraler, formentlig overstige den grønlandske befolkning. Med de udfordringer, det vil give menneskeligt, kulturelt og miljømæssigt.

En grønlandsminister

Hvad gør Danmark i den situation? Vi bør støtte grønlændernes helt naturlige og legitime ønske om uafhængighed.

Holde op med at tale ned til grønlænderne. Tage grønlænderne alvorligt som ligeberettigede uanset, om vi taler tolkning i Folketinget, tvangsfjernelse af børn eller et muligt folkedrab.

Rent praktisk bør vi udnævne en grønlandsminister. Ikke for at afværge grønlandsk selvstændighed – det løb er kørt. Men fordi forholdet til Grønland – ikke mindst et kommende selvstændigt Grønland - er af største betydning og det er ikke tjent med at være en sidegesjæft for statsministeren.

En grønlandsministers opgave bliver at sikre, at processen frem mod selvstændighed bliver så smertefri som mulig. Og at arbejde for et langt mere tæt, ligeværdigt og venskabeligt forhold mellem Danmark og et selvstændigt Grønland. 

Det vil blandt andet sige igangsætte information og oplysning om Grønland i Danmark.

Hvor mange danskere kender Grønland? Hvor mange danskere har været i Grønland?

Danske gymnasier, efterskoler og højskoler sender gladelig deres elever til fjerne destinationer på kloden. Men kun sjældent til Grønland. Hverken politisk eller folkeligt har Danmark givet Grønland den bevågenhed, det fortjener.

En styrkelse af den kulturelle udveksling og samarbejdet mellem det danske og det grønlandske civilsamfund bør stå højt på ministerens dagsorden.

Hvis vi håndterer relationerne til det selvstændige Grønland klogt og generøst, vil Danmark fremover have en ven og vigtig samarbejdspartner i Nordatlanten.