Opgør om arbejdsklausuler på vej hos EU-domstolen

Den danske regering har kastet sig ind i en sag om brugen af arbejdsklausuler ved EU-domstolen i Luxembourg. 

Der er tale om en sag fra Tyskland, hvor et privat tysk postfirma har anlagt sag imod en kommune i delstaten Rheinland-Pfalz, der havde stillet krav om mindsteløn ved et udbud af postomdelingen i byen.

Her vil den danske regering afgive et indlæg i sagen, som forsvarer retten til at stille krav om arbejdsklausuler ved offentlige udbud af opgaver.  

I dag er det et krav, at staten gør brug af arbejdsklausuler, mens det er frivilligt for kommunerne. Men kampen imod social dumping har fået de fleste danske kommuner til at gøre brug arbejdsklausuler i et eller andet omfang.

Kommunerne må sidde med en dårlig smag i munden og vente på, at EU-domstolen træffer afgørelse i denne sag

Flemming Dreesen
Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening

Stor uenighed om lovligheden
Klausulerne lå højt på dagsordenen for S under kommunalvalgkampen i efteråret 2013, og de skal sikre, at arbejdet ved kommunale udbud bliver udført på overenskomstlignende vilkår.

Spørgsmålet er imidlertid, om de danske kommuners nuværende praksis er strid med EU-retten. Det er der stor uenighed om herhjemme. Fagbevægelsen og regeringen med Beskæftigelsesministeriets jurister i ryggen mener ikke, at der er noget at komme efter.

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man, at kommunernes praksis er i strid med EU-retten, og DA vurderer, at den tyske kommune ”med stor sandsynlighed” vil tabe sagen.

”Hvis tyskerne taber sagen, så vil det også få betydning for dansk ret. Kommunerne må sidde med en dårlig smag i munden og vente på, at EU-domstolen træffer afgørelse i denne sag,” siger Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i DA.

DA er af princip imod arbejdsklausuler
Hos DA har man af principielle årsager kæmpet imod udbredelsen af arbejdsklausuler i kommunerne, selv om de blot stiller krav om, at man holder sig inden for mindstelønningerne i de overenskomster, som DA selv har været med til at indgå.

Årsagen er, at DA mener, at det offentlige på den måde bliver en part og skævvrider den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår, eventuelt ved brug af kollektive kampskridt som lockouter og strejker.

”Vi mener principielt, at i den danske model er det ikke det offentlige, der skal fastsætte lønvilkår. Her er det op til de faglige organisationer, om de vil iværksætte en konflikt for at opnå overenskomst,” siger Flemming Dreesen.

LO: Vi har en god sag
Hos LO er man dog ikke nevøs for den kommende dom fra EU-domstolen, som ventes at komme inden for et års tid.

”Vi mener, at vi har en god sag, og vi er helt enige i regeringens indlæg i sagen,” siger Jørgen Rønnow Bruun, der er advokat i LO's internationale afdeling.

Han peger både på den FN-konvention, som Danmark underskrev i 1955, og på det nye udbudsdirektiv som argumenter for, at den nuværende danske praksis er helt lovlig.

”Den adgang, vi har til at lave arbejdsklausuler med ILO-konvention 94, er helt anerkendt i EU-retten. Ti EU-Lande har ratificeret den konvention, allerede før EU blev stiftet. Man kan ikke forestille sig, at reglerne skal fortolkes i strid med nogle eksisterende internationale forpligtelser. Dertil kommer det nye udbudsdirektiv, som netop understreger muligheden for at lave sociale klausuler ved offentlige udbud,” siger Jørgen Rønnow Bruun. 

Men hos DA afviser man, at ILO-konventionen har gyldighed for kommunerne.

”Den ILO-konvention kan give staten en mulighed for at bruge arbejdsklausuler, men det kan aldrig gælde for kommunerne,” siger Flemming Dreesen.

Gammel tysk sag spøger også
Han peger desuden på, at EU-domstolen i 2006 i den såkaldte Rüffert-sag underkendte en anden tysk delstatsmyndighed. Denne havde lavet en arbejdsklausul, som domstolen fastslog var i strid med udstationeringsdirektivet.

”Kommunernes nuværende praksis med arbejdsklausuler er i strid med EU-retten efter vores vurdering. Der har været stor diskussion om det her i lærde kredse, og den går i retning af, at Beskæftigelsesministeriets fortolkning af Rüffert-sagen ikke er korrekt,” siger Flemming Dreesen.

Efter denne dom i 2006 fastslog Beskæftigelsesministeriets jurister ellers i et notat:

”...at det - i modsætning til det indtryk man kan få alene ved at læse dommens konklusion - ikke i sig selv er i strid med EU-retten at indsætte en arbejdsklausul i offentlige kontrakter.”

Beskæftigelsesministeriet konkluderede, at dommen ikke påvirkede forholdene i Danmark, fordi det var selve måden man stillede krav om mindsteløn på i den tyske sag, som var i strid med EU-reglerne.

LO: Blot en teknikalitet
”Det var en meget speciel sag, fordi man havde stillet krav om en mindsteløn på en måde, som teknisk set ikke var lovlig i forhold til udstationeringsdirektivet. Det var en ren teknikalitet. Det var ikke nogen underkendelse af muligheden for at lave arbejdsklausuler,” siger LO's advokat Jørgen Rønnow Bruun.

Men hos DA mener man derimod, at også den danske måde at udfærdige arbejdsklausuler på er i strid med EU-retten. 

”Udstationeringsreglerne siger, at der skal være en almen gældende mindsteløn, før man må lave den slags klausuler. I Danmark er det ikke særligt klart, hvad man skal give i mindsteløn. Overenskomsternes mindsteløn er sjældent den faktiske løn, da der ligger en forhandlingsdel oven på. Desuden kan det være svært at afgøre, hvilken overenskomst der bør gælde for de enkelte medarbejdere,” siger Flemming Dreesen. 

Tvivl om ministeriets vejledning
Lige før sommerferien udsendte Beskæftigelsesministeriet et nyt cirkulære, som skulle vejlede kommunerne om, hvordan man kan bruge arbejdsklausuler.

Men netop dette cirkulære er ifølge et notat fra advokatfirmaet Norrbom Vinding i strid med EU-reglerne. Advokatfirmaet er blevet hyret af Københavns Kommune til at udarbejde arbejdsklausuler, så man undgår at komme på kant med EU-reglerne.

Men Berlingske har tidligere skrevet, at Beskæftigelsesministeriets model for arbejdsklausuler ifølge advokatfirmaets notat risikerer at være i strid med EU-reglerne. Ifølge notatet er det således for uklart, præcis hvilken løn virksomheden skal betale, hvis den ikke er omfattet af en overenskomst under LO.

I Tyskland træder der fra næste år en lovbestemt mindsteløn i kraft på 8,5 euro i timen (ca. 64 kr.). Men denne mindsteløn var altså ikke trådt i kraft, da den nye tyske tvist om arbejdsklausuler opstod.