Debat

EU er ved at vågne fra sin middagslur

KLUMME: Juncker har forenklet strukturen og begrænset strømmen af lovforslag fra Kommissionen. Det er den rette vej til igen at få EU op i omdrejninger, mener Claus Haugaard Sørensen, særlig rådgiver for kommissionsformand Jean Claude Juncker.

"Fokus er kommet på nogle enkelte, men vigtige sager, og presset
i maskinrummet for at skabe løsninger, der hviler på en mere kollektiv tilgang,
er øget," skriver Claus Haugaard Sørensen i dagens klumme.
"Fokus er kommet på nogle enkelte, men vigtige sager, og presset i maskinrummet for at skabe løsninger, der hviler på en mere kollektiv tilgang, er øget," skriver Claus Haugaard Sørensen i dagens klumme.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Haugaard Sørensen 
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean Claude Juncker

Da Juncker trådte frem på podiet som spidskandidat til kommissionsformandsposten, var omkvædet at gøre mindre, men bedre, og at koncentrere sig om det væsentlige.

Der var en udbredt opfattelse af, at de sidste år af Barroso-kommissionen havde været præget af et kaos af initiativer - alt fra olivenolie i flasker til endeløse konferencer om det digitale Europa - uden fokus på egentlige resultater.

Det kan i nogen grad undskyldes med, at Barrosos tid var præget af Anakondafænomenet: Den store EU-slange slugte i 2004 et ufordøjeligt antal nye medlemsstater.

Fakta

Tung i maven tog EU sig en eftertrykkelig middagslur i håbet om, at de bureaukratiske mavesyrer kunne nedbryde og assimilere de forskellige standpunkter og administrative kulturer.

Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean Claude Juncker

Tung i maven tog EU sig en eftertrykkelig middagslur i håbet om, at de bureaukratiske mavesyrer kunne nedbryde og assimilere de forskellige standpunkter og administrative kulturer. Men verden stod jo ikke stille: finanskrise, Putin, Syrien, energiafhængighed, børnepenge til østarbejdere...

Bestandig behind the curve
Alle de nye kommissærer, der nu rundede tallet 28, fik leveret selvstændige sagsområder med departementer og medarbejdere. De 28 porteføljer oversteg klart tallet for højtprofilerede sager. 

Folk hænger stadig fast i deres vante departement, og der spenderes stadig uendelig tid på territoriekampe. 

Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean Claude Juncker

Til gengæld var store udfordringer som den finansielle nedsmeltning, energiafhængigheden fra øst og problemerne i nærområderne, koncentreret på enkelte kommissærer, der ofte var totalt overbelastede og havde stort besvær med at skabe fodslag internt i kommissærkollegiet.

Det var fornemmelsen, at man fra cockpittet i Bruxelles havde navigeret i bakspejlet og bestandig været "behind the curve".

Juncker har gjort et kup
Ikke et ondt ord om Barroso. Jeg har hørt fra mange - ikke mindst fra medlemslandene - at det nu var tiden til at stikke snuden ind og lade være med at tage for mange initiativer. Så set fra hovedstæderne var et vist kaos åbenbart at foretrække fremfor aktivisme i Bruxelles.

Man kan i bakspejlet spørge, om det nu var klogt. Men det må historien vise.

Juncker har til gengæld valgt at tage ansvar. Han fik defineret 10 prioriteter. Og da han vidste, at der ville være styringsproblemer med 28 forskellige kommissærer, hver med sin egen porteføljekæphest, gjorde han et kup, nemlig at udnævne 7 af de 28 kommissærer til viceformænd uden egen stab, men med den opgave at holde øje med de andre. Målet var at fokusere indsatsen, koncentrere opmærksomheden om det væsentlige - og så køre på.

Væsentligste sager i fokus
Har det så virket? Ja, det har det faktisk. Og havde det ikke været for den græske krise, situationen i Ukraine og nu flygtningekrisen, der sætter hele systemet i emergency mode og æder kostbar politisk kapital, så må man sige, at strømmen af lovforslag faktisk er mindsket. 

Fokus er kommet på nogle enkelte, men vigtige sager, og presset i maskinrummet for at skabe løsninger, der hviler på en mere kollektiv tilgang, er øget.

Som eksempler kan nævnes sager som energiunionen, bankunionen, den europæiske strategiske investeringsfond, budgetforliget med UK osv.

Der kommer nu forslag på digital handel, databeskyttelse, et frihandelsområde med USA (TTIP), de fem præsidenters rapport om fremtidens ØMU, styrket ydre grænsekontrol, revision af asylbestemmelserne etc.

Ikk' så dåårligt, som man siger i det jyske. 

Hvem går til hvilket møde?
For mange, der arbejder inde i maskinen, er det imidlertid klart, at den stærkere styring fra toppen afdækker nye problemer. Især af organisatorisk art.

For det første er metoden med opsynsmænd/kvinder meget tung at servicere.

Briefinger og papirer skal igennem flere lag end før. Der er flere kommissærer og flere kabinetter om færre sager. Samtidig bliver ejerskabet til et forslag tvetydigt. Hvis forslag er det egentlig? Er energiunionen Maros Sefchovic’ eller Manuel Canetes? Og hvem går til hvilket møde? Hvem taler energiselskaberne med, who calls the shots...?

Uendelig tid på territoriekampe
For det andet er kravet om en mere holistisk tilgang en udfordring for tjenestegrenene, som vores departementer hedder i Bruxelles.

Man kan med nogen ret sige, at presset fra oven ikke er blevet modsvaret af en moderne virksomhedskultur i maskinrummet.

Folk hænger stadig fast i deres vante departement, og der spenderes stadig uendelig tid på territoriekampe. Tit og ofte må sager med vold løftes op til afgørelse, fordi de bliver blokeret, enten grundet medarbejdernes manglende evne til at accelerere, eller fordi fokus ligger mere på territorium end på at finde fælles løsninger. 

Medarbejderne ved, hvad der skal til
En stor udfordring bliver derfor at få blødt karrierestrukturen op, så medarbejdere allerede tidligt bevæger sig rundt imellem departementerne og lærer, at der måske er andre synsvinkler på en sag end deres egen.

Det bliver ikke bare topcheferne, der som nu får rejsepåbud efter 5 år – også kontorchefer bliver gjort klart, at karrieren afhænger af ophold i 2-3 departementer.

Og de unge, der kommer ind udefra, bliver automatisk overført fra tjeneste til tjeneste i de første år af karrieren.

Vil fagforeningerne spille med?

Hvis de er moderne, så skulle der nok ikke være et problem.

Medarbejderne ved godt, hvad der skal til.

Dokumentation

Blå bog: Claus Haugaard Sørensen
Født 1951 i Odense

Uddannelse
Cand.oecon., Aarhus Universitet (1977)

Karriere
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen Jean Claude Juncker (2015-)
Generaldirektør, EU’s direktorat for humanitær i bistand og civilt beredskab (ECHO) (2011-2015)
Generaldirektør, DG Kommunikation (2006-2011)
Kabinetschef for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (2004-2006)
Direktør i EU-Kommissionens Generaldirektorat for miljø, Internationale spørgsmål (2003-2004)
Kabinetschef for udviklingskommissær Poul Nielson (2000-2003)
Kontorchef i Miljøgeneraldirektoratet, klima, biodiversitet, (1999)
Kabinetsmedlem, Retlige og Indre Anliggender, bekæmpelse af svindel og organiseret kriminalitet (1995-1999)
Kabinetsmedlem i Henning Christophersens kabinet. Udvidelsen, social dimension, indre marked. Henning Christophersen var kommissær for økonomiske og monetære anliggender (1990-1994)
Rådgiver, Danmarks faste EU-repræsentation, Belgien (1988-1989)
Vicekontorchef, Udenrigsministeriet (1985-1987)
Rådgiver, Formand for OECDs handelskomite, Danmarks faste repræsentation ved OECD, Paris (1981-1985)
Fuldmægtig, Udenrigsministeriet (1977-1980)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Haugaard Sørensen

Seniorrådgiver, fhv. særlig rådgiver for EU-Kommissionens formand, fhv. generaldirektør, Kommissionens kommunikationsafdeling og EU's generaldirektorat for humanitær bistand og civilt beredskab, fhv. kabinetschef
Cand.oecon. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00