EU-formand: Vi kan ikke overleve, hvis vi ikke samarbejder

TALE: EU er i krise og har brug for mere samarbejde, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Han foreslår blandt andet flere europæiske investeringer og et fælles militært EU-hovedkvarter. Han efterlyser også mere solidaritet med flygtninge, men erkender, at det skal ske ad frivillighedens vej.

EU er i krise, og mere samarbejde er vejen til at genoprette borgernes tillid, mener EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Han gav onsdag formiddag sin årlige&nbsp;<i>State of the Union</i>-tale foran Europa-Parlamentet i Strasbourg.
EU er i krise, og mere samarbejde er vejen til at genoprette borgernes tillid, mener EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Han gav onsdag formiddag sin årlige State of the Union-tale foran Europa-Parlamentet i Strasbourg.Foto: EU-Kommissionen
Emma Qvirin HolstMichael Hjøllund

STRASBOURG: Tiden er kommet til, at europæerne begraver gamle stridigheder og står sammen om et stærkere Europa.

Det var meldingen fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, da han onsdag morgen gav sin årlige State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

I dag er omfanget af områder, hvor EU-landene samarbejder for småt, og tit står nationale interesser i vejen, mener Juncker.

”EU’s institutioner og hver enkel medlemsstat må tage mere ansvar. Vi må gøre op med gamle stridigheder, der kan lede os mod fiasko. Vi kan ikke overleve, hvis ikke vi samarbejder," sagde han.

Kommissionsformanden understreger dog, at et stærkere EU kun kan bygges med medlemsstaternes gode vilje.

”Europa kan kun blive bygget med medlemsstaterne – ikke imod dem,” sagde han.

Fælles EU-militær
Et område, hvor EU-Kommissionen ønsker mere samarbejde er på forsvarsområdet.

Helt konkret foreslår Jean-Claude Juncker, at EU opretter et fælles militært hovedkvarter, og at landene arbejder mod at etablere en fælles militær styrke.

”I løbet af de seneste 10 år har vi været involveret i mere end 30 militære og civile EU-missioner, men vi har ikke en permanent struktur. Og uden det er vi ikke i stand til at arbejde effektivt,” sagde Juncker.

Fælles militærindsats kan også lune på pengepungen, mener han.

Ifølge EU-Kommissionen koster manglende forsvarssamarbejde EU-landene mellem 187 og 750 milliarder kroner om året.

Behov for meget mere solidaritet
En af de helt store kriser for EU-samarbejdet det seneste år har været flygtningekrisen.

Her mener Jean-Claude Juncker, at der er brug for mere solidaritet i EU.

Men det ikke tvinges ned over medlemsstaterne, erkender han.

”Jeg er overbevist om, at der behov for meget mere solidaritet, men jeg ved også, at solidaritet skal være frivilligt. Det skal komme fra hjertet. Det kan ikke blive tvunget igennem,” sagde han.

Erkendelsen kommer, efter nye tal har vist, at kun en lille del af de flygtninge, som EU har planlagt at fordele mellem EU-landene, reelt er blevet fordelt. Særligt en række østeuropæiske lande har været hårde modstandere af EU’s flygtningekvoter.

Juncker opfordrer det slovakiske EU-formandskab til at bygge bro mellem dem, ”der er tilbageholdende med at integrere flygtninge i deres samfund”, og dem, der mener, at løsningen er en fair fordeling mellem EU-landene.

Opret et solidaritetskorps
EU-Kommissionen foreslår også, at der dannes et "Europæisk Solidaritetskorps".

Formålet er at give unge europæere mulighed for at yde frivillig hjælp i forbindelse med humanitære kriser som eksempelvis flygtningekrisen eller det nylige jordskælv i Italien.

”Ved frivilligt at deltage i det Europæiske Solidaritetskorps, vil de unge få mulighed for udvikle deres evner og ikke blot få arbejdserfaring, men også uvurderlig livserfaring,” sagde Juncker.

Det nye korps skal sættes i værk hurtigst muligt, og i 2020 er det planen, at 100.000 unge europæere skal deltage aktivt i arbejdet, lyder Junckers ambition.

Briterne kan ikke få det hele
Kommissionsformandens tale kommer 12 uger efter, et flertal i Storbritannien stemte for at forlade EU. I sin tale understregede Jean-Claude Juncker, at briterne nu må tage konsekvensen af afstemningen og begynde exit-forhandlingerne med EU hurtigst muligt.

Han satte desuden en tyk streg under EU-Kommissionens holdning til briternes ønske om at forblive en del af det indre marked, samtidig med at landet vil begrænse EU-borgeres adgang til Storbritannien.

”Kun dem, der accepterer den frie adgang for personer og varer kan have ubegrænset adgang til det indre marked. Der kan ikke være nogen à la carte adgang til det indre marked,” slog Juncker fast.

Mere EU er ikke løsningen
I Europa-Parlamentet fik Junckers tale både opbakning og kritik.

Lederen af den socialdemokratiske gruppe Gianni Pittella roste blandt andet Junckers forslag om flere investeringer. Konkret foreslår EU-Kommissionen at udvide den europæiske investeringsfond til 630 millarder euro i 2022. Oprindeligt var målet med fonden at nå investeringer på 315 milliarder euro i 2018.

ECR-gruppen, der huser de EU-skeptiske parlamentarikere fra Storbritannien, kritiserede derimod Jean-Claude Junckers grundlæggende synspunkt om, at EU's krise kalder på mere Union.

“Jo mere Europa du bygger, desto mere afkoblet føler befolkningen sig. Jo mere du udbreder EU’s overstatslige samarbejde, jo mere stiger nationalismen i vores medlemslande,” sagde ECR-leder Syed Kamall

Blandet dansk modtagelse
De danske EU-politikere i Strasbourg giver Jean-Claude Junckers tale en blandet modtagelse.

Morten Løkkegaard (V) roste talen: 

Det samme gjorde Socialdemokraternes Ole Christensen, der dog efterlyste mere handling.

Hos Dansk Folkeparti var Anders Vistisen skeptisk

Dokumentation

OVERBLIK: Det foreslår Jean-Claude Juncker:

Investeringer og vækst
Den et år gamle europæiske investeringsfond EFSI skal udvides.
Fra et mål om investeringer for 315 milliarder euro i 2018 skal målet nu være 630 milliarder euro i 2022.
Indtil nu har investeringsfonden ifølge EU-Kommissionen leveret 116 milliarder euro.

Samtidig skal der indbygges mere fleksibilitet i EU’s krav til medlemslandenes økonomiske politik.

Mod en fælles EU-styrke
Juncker foreslår, at der oprettes et fælles militært EU-hovedkvarter. Desuden mener kommissionsformanden, at at EU bør arbejde mod en "fælles militærstyrke, der kan supplere NATO."

EU-Kommissionen vil også stille forslag om en fælles europæisk fond, der skal sikre forskning og innovation på forsvarsområdet. 

Stærkere digitalt Europa: 
5G-internet skal udrulles i hele EU i 2025.
Der skal etableres gratis trådløst internet omkring de største europæiske bykerner i 2020. 

EU-solidaritetskorps
EU skal oprette et europæisk "solidaritetskorps". Her skal unge europæere kunne arbejde frivilligt rundt omkring i Unionen i krisesituationer. Det kan være arbejde med flygtninge eller hjælpearbejde ved et område ramt af jordskælv. 

Ifølge EU-Kommissionens forslag skal 100.000 unge deltage i programmet i 2020.

Grænsevagter til Bulgarien
I forlængelse af EU's fælles grænse og kystvagt ønsker EU-Kommissionen, at der til oktober er sat 200 ekstra grænsevagter og 50 køretøjer ind ved den Bulgarske grænse til Tyrkiet. Det skal styrke EU's ydre grænser.

Styr på, hvem der kommer ind i EU
EU-Kommissionen vil til november foreslå et fælles europæiske inderejse-system.
Det skal afgøre, hvem der skal have tilladelse til at rejse ind i Europa.

Investeringer i EU’s naboer 
EU-Kommissionen foreslår også en investeringsplan for Afrika og Europas “nabolag”.
Ifølge Kommissionen har planen potentiale til at generere investeringer for mindst 44 milliarder euro.
Investeringerne skal sikre, at færre migranter forlader deres hjemland og forsøger at rejse til Europa.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00