EU-formand står til genvalg mod sit eget lands vilje

TOPJOB: Højst usædvanligt vil EU’s chefer i næste uge udnævne polske Donald Tusk til en anden runde på posten som formand for Det Europæiske Råd på trods af modstand fra den polske regering.

Donald Tusk nyder stor støtte fra EU's medlemslande. Men ikke fra sit hjemland, Polen.
Donald Tusk nyder stor støtte fra EU's medlemslande. Men ikke fra sit hjemland, Polen.Foto: Scanpix / Yves Herman
Rikke Albrechtsen
Fakta
Det laver formanden for Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd er samlingen af EU’s stats- og regeringschefer. De har siden Lissabon-traktaten haft en fast formand til at lede deres møder og repræsentere dem udadtil. Posten består i at hjælpe EU-cheferne med at sætte Unionens dagsorden og sørge for, at jorden er gødet for, at de kan blive enige om de store beslutninger. Posten besættes for to et halvt år ad gangen med mulighed for forlængelse op til fem år. Den første til at bestride jobbet var belgiske Herman Van Rompuy.

BRUXELLES: I 2014 slog han Helle Thorning-Schmidt (S) på målstregen i kapløbet om posten som formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd.

I næste uge skal polske Donald Tusk genvælges for endnu to et halvt år med bred opbakning fra kredsen af EU-lande. Bare ikke fra sit eget land, hvis regering nærer en indædt modstand mod den 59-årige tidligere statsminister.

Det er helt usædvanligt, at en toppost i EU-regi besættes med en person, der ikke støttes af sit eget lands regering. Men det er ikke nogen hemmelighed, at den polske regering har et betydeligt horn i siden på Tusk, der har været den politiske ærkefjende i årevis.

Dokumentation

Blå bog

Donald Franciszek Tusk har siden 1. december 2014 været formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd. Før det var han i syv år premierminister i Polen, valgt for det liberale parti Borgerplatformen, som han selv var medstifter af og formand for. Han er født i 1957 i havnebyen Gdansk, hjemsted for Solidaritets-bevægelsen, der var med til at tvinge Polen fri af Jerntæppet. Han er historiker af uddannelse, men blev kendt som studenteraktivist og senere som politikere, hvor han i 1991 blev valgt ind i det nationale parlament.  


0:000:00