Kommentar af 
Morten Helveg Petersen

EU har fået grønne tømmermænd

EU-valget i 2019 var grønt, grønnere, grønnest. Nu er Von der Leyens fokus de næste fem år på industri og konkurrencedygtighed. Tør og kan De Grønne forhandle, når det så kommer til stykket, spørger Morten Helveg Petersen.

Von Der Leyen har udstukket nogle retningslinjer for, hvad vi kan forvente af den nye Europa-Kommission. Spørgsmålet er nu, hvad der sker på og med den grønne dagsorden i det europæiske – og dermed globale, spørger Morten Helveg Petersen.
Von Der Leyen har udstukket nogle retningslinjer for, hvad vi kan forvente af den nye Europa-Kommission. Spørgsmålet er nu, hvad der sker på og med den grønne dagsorden i det europæiske – og dermed globale, spørger Morten Helveg Petersen.Foto: Philipp Von Ditfurth/AP/Ritzau Scanpix
Morten Helveg Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De Grønne gik markant tilbage ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. En tilbagegang fra 70 medlemmer til 53 betyder færre udvalgsposter og ordførerskaber efter de matematiske spilleregler i Europa-Parlamentet.

Med Danmark som en af de få undtagelser blev valgkampen i de fleste andre lande præget af bekymring for højere energipriser og udflytning af arbejdspladser til USA og Kina – milevidt fra valgkampen i 2019 hvor den grønne omstilling og klimakampen mobiliserede vælgere i hobetal.

Alt andet end genvalg til von der Leyen havde været gambling og galimatias, men man ved aldrig med De Grønne i Europa-Parlamentet.

Måske netop derfor valgte De Grønne i Europa-Parlamentet det eneste fornuftige træk efter valget, nemlig at tage ansvar og støtte den konservative Ursula Von der Leyen, så hun kom sikkert over målstregen som formand for Europa-Kommissionen.

Det var ikke givet på forhånd. Tilbage i 2019 kom hun kun over målstregen med få stemmers flertal. Alt andet end genvalg til von der Leyen havde været gambling og galimatias, men man ved aldrig med De Grønne i Europa-Parlamentet.

I det praktiske lovgivningsarbejde plejer De Grønne at hoppe fra på målstregen, selvom de i mange tilfælde har forhandlet i månedsvis i udvalgslokalerne og til langt ud på natten i triloger mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene.

Det politiske ansvar tynger.

Spørgsmålet er nu, hvad der sker på og med den grønne dagsorden i det europæiske – og dermed globale.

Von Der Leyen har udstukket nogle retningslinjer for, hvad vi kan forvente af den nye Europa-Kommission. Fokus er på industri og konkurrencedygtighed. Et helt andet fokus end for fem år siden, hvor valgkampen og lovgivningsarbejdet var grønt, grønnere, grønnest.

Putins angreb på Ukraine har med al tydelighed vist, hvordan vi i Europa er alt for afhængige af gas. Det kan kun gå for langsomt at komme ud af den klemme. Af hensyn til klimaet, men også af hensyn til sikkerhed og forsyning.

Men udfordringen er, at lande med store og tunge industrier som i Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn med flere er langt mere følsomme i forhold til priserne på energi til produktionen, end vi kender til i Danmark.

Læs også

Og med ambitiøse europæiske klimamål som bagkant er prisen stadig for høj på brint og grønt stål til, at mange industrilande kan klare sig i konkurrencen.

Derfor opleves problemerne i sværindustrien på nærmeste hold i form af tab af arbejdspladser og udflytning af produktion til USA og Asien. Derfor er tonen også en anden og langt mere frygtsom i landene omkring os, end hvad man fik indtryk af i den danske valgkamp.

Og derfor bliver der i den næste periode i Europa-Parlamentet et helt anderledes fokus på produktion, konkurrencedygtighed og økonomi.

Von der Leyens retningslinjer, for hvad vi kan forvente i de kommende fem år, indeholder en ny grøn industripagt, investeringer i transmissionsnet, infrastruktur for transport af CO2, CCS og meget mere. Og med et skarpt blik på at europæisk industri skal kunne konkurrere.

Historikere strides om, hvorvidt det var Napoleon selv eller hans udenrigsminister Talleyrand, der sagde, at en forfatning skulle være kort og uklar. 

Morten Helveg Petersen
Formand, Evida og tidl. medlem af Europa-Parlamentet (R)

Spændende om De Grønne tør og kan, når det så kommer til stykket. De bliver nødt til at tage ansvar ikke blot i en enkelt afstemning i plenaren, men gennem måneder af hårde forhandlinger og indgåelse af kompromisser i udvalgene for at holde højrefløjen væk.

Et eksempel: Von der Leyen beskriver i hendes retningslinjer at, for at nå klimaneutralitet inden 2050 vil det kræve en bred vifte af innovative teknologier inden for områder fra mobilitet til energi. Målet om klimaneutralitet for biler i 2035 skaber eksempelvis forudsigelighed for investorer og producenter.

At nå dertil vil kræve en teknologineutral tilgang, hvor e-brændstoffer spiller en rolle gennem en målrettet ændring af reguleringen, som en del af den forudsete gennemgang (frit oversat).

Oversat til politik på almindelig dansk: Det store slagsmål om udfasning af den fossile forbrændingsmotor var et kæmpe slagsmål med den tyske bilindustri. Tætte afstemninger i udvalgene og på plenaren med skarpt optrukne positioner mellem tilhængere og modstandere af udfasning.

Tilhængerne betragtede det som en kæmpe sejr at sætte en slutdato for forbrændingsmotoren. Kritikerne – de konservative – argumenterede for, at det var jubelnaivt at udfase den eneste teknologi, hvor europæerne måske kan konkurrere med kineserne i fremtiden.

Djævlen gemmer sig i detaljen. Og når von der Leyen lægger op til ”en målrettet ændring af reguleringen…” kan det tolkes som en indrømmelse til hendes egne konservative tyskere. Når hun siger, at målet om klimaneutralitet for biler i 2035 skaber forudsigelighed for investorer og producenter, er det et nik til De Grønne.

Alle kan lægge, hvad de vil, ind i formuleringen.

Historikere strides om, hvorvidt det var Napoleon selv eller hans udenrigsminister Talleyrand, der sagde, at en forfatning skulle være kort og uklar. Uanset ophavsmand lever Von der Leyens retningslinjer fuldt op til det kloge udsagn.

Der venter masser af spændende udfordringer for det kommende Europa-Parlament i at finde balancen. Det gælder ikke mindst for De Grønne - om de også tør tage ansvar, når det kommer til stykket.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

Formand, Synergi, formand, Evida, fhv. MEP (R), fhv. MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024