EU-kommissær efter dansk mindstelønskritik : Jeg har ingen dårlig samvittighed

INTERVIEW: Rygterne om, at der er blevet placeret en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel med nyt europæisk mindstelønsforslag, er stærkt overdrevne, mener EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit.

Nicolas Schmit kalder dele af den danske debat om europæisk mindsteløn for "fake news" og "propaganda".
Nicolas Schmit kalder dele af den danske debat om europæisk mindsteløn for "fake news" og "propaganda".Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Hvis de sociale systemer alle steder i Europa blev styret på samme måde, havde vi slet ikke brug for dette direktiv. Uheldigvis er det ikke sådan. Vi har store løngab, som skaber socialt pres i de lande, hvor lønningerne er lave, og som også kan øge presset på andre medlemsstater.

Nicolas Schmit
EU's beskæftigelseskommissær

BRUXELLES: Tonen er næsten opgivende. Efter at have brugt uanede mængder energi, siden han blev udpeget som EU's beskæftigelseskommissær for et år siden, på at forsøge at få danske og svenske politikere, fagforeninger og arbejdsgivere til at forstå, at han ikke er ude på at smadre deres arbejdsmarkedsmodel med et nyt forslag til en europæisk mindsteløn, har Nicolas Schmit nu brugt omkring 40 minutter på at overbevise danske og svenske journalister om præcis det samme.

Efter forskellige variationer over temaet ”det får ingen indvirkning overhovedet” på de to landes arbejdsmarkedssystemer, er han næsten ved at tabe pusten, da Altinget spørger ham til det glidebaneargument, som både politikere og fagforeninger mødte forslaget med, da det blev fremlagt onsdag. Det lyder, at når EU først én gang har blandet sig i lønspørgsmålet, hvem ved så hvor det ender.

”Undskyld, det er jo ikke at diskutere fakta. Det er spekulation,” siger Nicolas Schmit.

Dokumentation

Det foreslår EU-Kommissionen:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne.

Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for.

For alle gælder, at de skal:

  • Fremme kollektivaftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
  • Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
  • Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.

For de 21 lande med en mindsteløn gælder, at de skal:

  • Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
  • Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
  • Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
  • Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.

Læs hele forslaget her


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00