EU-Kommissionen bringer nye skyts ind i sag om russisk gasledning

9. november 2017 kl. 03.00
Lovforslaget ser ud til at være en vidtrækkende ændring af EU's energilovgivning, hvilket ville have fortjent en grundig høring af interessenterne.
Sebastian Sass
EU-repræsentant hos Nord Stream 2
Fakta
Sådan håndterer regeringen Nord Stream 2-projektet
Der arbejdes for, at EU-Kommissionen kan få et mandat fra medlemsstaterne om at forhandle en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2.Det nuværende danske regelgrundlag giver ikke mulighed for, at man med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige nej til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje, om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor.
Regeringen har derfor fremsat et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag.
I det administrative spor skal den konkrete ansøgning, som Energistyrelsen nu har modtaget, behandles på grundlag af de gældende regler.
Kilde: Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet
Fakta
Kort om Nord Stream 2
Firmaet bag projektet med det samme navn, Nord Stream 2, har hovedsæde i Schweiz og ejes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær.De vesteuropæiske firmaer Uniper, BASF, Engie, OMV og Shell støtter planerne om at udvide importen af gas til EU med op mod 55 milliarder kubikmeter gas om året.
Ifølge Nord Stream 2's egen tidsplan skal den nye gasrørledning til EU være i brug i 2019.
Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Samme rute som forgængeren, Nord Stream. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland.
Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark.
Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen.
Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.
BRUXELLES: Endnu en gang forsøger EU-Kommissionen at få en finger med i spillet om den russiske gasrørledning Nord Stream 2.
Det sker med et nyt forslag, som Kommissionen præsenterede onsdag.
Konkret foreslår Kommissionen at ændre det såkaldte gasdirektiv ved at udvide reglerne for EU’s indre energimarked, så reglerne også omfatter allerede eksisterende og fremtidige rørledninger.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



















