EU-Kommissionen vil stramme krav til luftforurening markant – men S og K vil kæmpe for større ambitioner

Med et nyt udspil vil EU-kommissionen stille større krav til luftkvaliteten i Europa.

I 2030 skal koncentrationen af fine partikler ned under 10 mikrogram per kubikmeter. Det er en væsentligt stramning af den nuværende grænseværdi på 25 mikrogram per kubikmeter.

”Luftforurening er stadig den største miljøtrussel for borgernes sundhed. Det er værst for de mest sårbare. Børn, ældre og syge,” sagde miljøkommissær Virginijus Sinkevičius på et møde i EU’s miljø- og folkesundhedsudvalg mandag.

Forslaget sigter mod at forbedre luftkvaliteten i Europa, som stadig er så dårlig, at 300.000 mennesker årligt dør for tidligt. Luftforurening fører til luftvejssygdomme som astma, kol og lungekræft, samt hjerte-kar-sygdomme. Det er særligt i tætbefolkede områder, at problemet er størst, men også i Danmark skaber det problemer for folkesundheden. Herhjemme dør således omkring 4.000 mennesker hver år for tidligt på grund af luftforurening.

Kommissionen er desværre uambitiøs.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Samlet set vurderes manglende luftkvalitet at koste mellem 231 og 853 milliarder euro om året, hvorfor der også er en stor økonomisk gevinst ved at sætte ind overfor de forurenende stoffer, der hovedsageligt kommer fra brændeovne, biler og landbrug. Kommissionen peger i den forbindelse på, at det nye udspil vil gavne den europæiske samfundsøkonomi med mellem 42 og 121 milliarder euro i 2030, mens det blot vil kræve omkostninger for omkring seks milliarder euro.

Lever ikke op til WHO

Foruden nye krav til konkrete grænseværdier, lægger Kommissionen også op til at give borgerne større rettigheder. Det betyder, at der fremover vil være ret til erstatning, hvis man er blevet syg af, at krav til luftkvaliteten ikke er blevet overholdt.

Selvom EU-Kommissionen sænker grænseværdien markant, er det dog ikke nok til at leve op til WHO’s anbefalinger, der lyder på en maksimal grænseværdi på fem mikrogram per kubikmeter.

Miljøkommissær Virginijus Sinkevičius forklarede mandag, at man i Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, der vurderer, at det ikke kan lade sig gøre at komme på linje med WHO allerede i 2030. Han argumenterer med, at det afhænger meget af, hvordan det går med at vedtage anden lovgivning, og at luftmålet skal evalueres i 2028.

”Det kan godt være, at vi kan ende et helt andet sted. Men det afhænger af det teknologiske fremskridt, og om hvordan anden lovgivning bliver implementeret,” sagde han.

Parlamentarikere kalder forslag uambitiøst

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget. Men står det til både Konservative og Socialdemokratiet skal grænseværdien strammes mere, end Kommissionen lægger op til.

”Når de globale sundhedsmyndigheder anbefaler en grænse på fem, så bør vi selvfølgelig stræbe efter det. Men Kommissionen er desværre uambitiøs,” siger Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Pernille Weiss sidder i Miljø- og Folkesundhedsudvalget for De Konservative. Hun indleder med at påpege, at hun normalt lytter til Kommissionens konsekvensanalyser.

”Men vi kommer til at se dybere ind i det, når vi får alle Kommissionens analyser og argumenter for ikke at nå målet på fem mikrogram på bordet,” siger Pernille Weiss og fortsætter:

”Det er efter min mening uambitiøst, og Kommissionen leverer ikke nogen gode argumenter for den her grænse.”

Hvis det ender med 10 mikrogram fine partikler per kubikmeter, vil det ikke umiddelbart får konsekvenser i Danmark. Her ligger niveauet nemlig allerede i dag lige omkring 10.

Blandt andet derfor er man i Rådet for Grøn Omstilling rigtigt ærgerlige over, at Kommissionen ikke går længere.

”Det betyder jo, at vi i Danmark ikke behøver at foretage os noget som helst, til trods for, at luftforurening er danskernes tredjestørste risikofaktor, der er årsag til 4.500 dødsfald hvert år. Det svarer til 7-8 procent af alle danske dødsfald,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen.

Danmark bør sætte egen grænse

Men han understreger dog samtidig, at forslaget har en reel effekt. For i andre europæiske lande overholder man langt fra de 10 mikrogram per kubikmeter. Men han er alligevel meget kritisk over for Kommissionens udspil.

”Vi kommer til at kæmpe for at få grænseværdien ned på fem på EU-niveau, som WHO anbefaler. Vi vil kunne høste en meget større sundhedsgevinst ved at sænke grænseværdien yderligere,” siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

”Og hvis det ender på 10, skal vi huske, at luftkvalitetsdirektivet kun er et minimumsdirektiv. Og så bør vi i Danmark sætte vores egen grænseværdi på fem, som WHO anbefaler.”

Kåre Press-Kristensen er heller ikke synderligt begejstret over Kommissionens forslag om at give ret til erstatning, hvis man bliver syg. Bevisbyrden er simpelthen for svær, lyder det.

”I stedet bør man automatisk få tildelt en økonomisk kompensation, hvis man bor i et område, hvor grænseværdien bliver overskredet. Der bør være et risikotillæg for at bo i de områder,” siger han.