EU opruster i kampen mod falske nyheder

BRUXELLES: Sociale medier, forskere, EU-borgere, nyhedsmedier, NGO’er og offentlige myndigheder skal være med til at forme en ny strategi mod falske nyheder og misinformation, der spredes på nettet.

Sådan lyder det fra Kommissionen, der netop har nedsat en ekspertgruppe og igangsat en offentlig høring, der skal løbe indtil midten af februar næste år.

Målet er at få borgere, myndigheder og aktører på området til at belyse omfanget af falske nyheder og misinformation, ligesom de skal være med til at vurdere de tiltag, der allerede er søsat for at komme problemet til livs.

Samtidig skal parterne komme med deres bud på, hvordan man fra EU’s side kan give borgere bedre adgang til pålidelige og oprigtige oplysninger, sådan at spredningen af de falske informationer på nettet mindskes.

"Vi lever i en tid, hvor strømmen af oplysninger og misinformation er blevet helt overvældende. Det er derfor, vi skal give borgerne de nødvendige værktøjer til at gennemskue falske nyheder, forbedre tilliden på nettet og forvalte de oplysninger, borgerne får,” siger Frans Timmermans, førstenæstformand i Kommissionen, i en pressemeddelelse.

Søger eksperter
Hvor den offentlige høring inviterer alle interesserede til at give deres besyv med, opfordrer Kommissionen til, at eksperter ansøger om at blive en del af den nye ekspertgruppe.

Ekspertgruppens første møde forventes at finde sted i januar 2018, mens den nye EU-strategi for bekæmpelse af falske nyheder og misinformationer vil blive præsenteret til foråret.

EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, bragte samtidig emnet op i kredsen af udenrigsministre, fordi hun ønsker flere midler til at øge det budget, som EU’s udenrigstjeneste allerede bruger på at bekæmpe falske nyheder og misinformation.

EU etablerede i 2015 en enhed med navnet East StratCom, der fik til opgave at afsløre og bekæmpe falske nyheder primært fra Rusland. En lignende enhed har fokus på blandt andet islamistisk propaganda i EU’s sydlige nabolande, og en tredje koncentrerer sig om Vestbalkan.

Enhederne er dog meget sparsomt bemandet.

Samuelsen udelukker ikke flere penge
Otte lande, uden Danmark, har sendt et brev til Mogherini, hvor de beder udenrigschefen om at gøre mere i kampen mod propaganda i kølvandet på tegn på udefrakommende indblanding i en række europæiske valg.

Den spanske udenrigsminister pegede på mødet i udenrigsministerkredsen mandag på, at der var tegn på russisk indblanding i den catalanske kamp for uafhængighed, der kulminerede sidste måned.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) understreger, at Danmark bakker fuldt op om EU-tiltagene for at forhindre propaganda.

”Vi ved godt, at der foregår forsøg på at lave misinformation og fake news. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til, hvad enten det er i Ukraine, på Vestbalkan eller i forhold til at forsøge at intervenere i vestlige valg,” sagde Samuelsen efter mødet, hvor han heller ikke afviste at lægge flere penge i indsatsen.

”Mit klare signal, også på mødet, er, at vi er åbne over for at kigge på det. Vi bakker op om de tiltag, der er på nuværende tidspunkt. Og jeg tror ikke, at der kommer et mindre behov i fremtiden,” sagde udenrigsministeren.