EU ruster sig til nyt slagsmål om klimakvoter

Handel med CO2-kvoter i EU
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.

Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.

Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen fra 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt er antallet af ubrugte kvoter lige nu på 2,9 milliarder, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen er langt lavere end beregnet. Lige nu ligger prisen på cirka 6 euro.

Reform
I 2025 skal prisen ifølge EU-Kommissionens reformforslag gerne være femdoblet til cirka 30 euro pr. ton CO2.

Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der nu forhandles i Bruxelles, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030.