Klimavismand: Behov for markant reform af EU-kvoter

2. februar 2016 kl. 04.00
Vi forventer, at kvoteprisen strukturelt får et højere leje og endnu større betydning efter 2020 frem mod 2030. Det vil være godt, fordi der er brug for mere marked i den grønne omstilling.
Troels Ranis
Underdirektør for energi- og klimapolitik i Dansk Industri
Skal EU's kvotemarked virke efter hensigten, skal kvoteprisen tidobles i forhold til i dag.
Fakta
EU’s kvotehandelssystem
EU lancerede i 2006 et system for handel med CO2-kvoter. Kvotesystemet sætter en markedsbestemt pris på udledning af et ton CO2, således at industrien selv kan vælge den mest omkostningseffektive måde at bidrage til at mindske klimaforandringer. Enten ved at reducere egne udledninger, eller ved at betale for kvoter og dermed bidrage til investeringer, der nedbringer udledninger andre steder.Udviklingen på kvotemarkedet
Kort tid efter, at kvotesystemet trådte i kraft, blev Europa ramt af økonomisk krise og en betydelig produktionsnedgang. Det resulterede i, at antallet af auktionerede kvoter på markedet ikke har svaret til de faktiske udledninger, og derfor er der siden 2009 blevet akkumuleret et stort overskud af kvoter på markedet. I dag er overskuddet på 2.137 millioner kvoter. Det er cirka lige så mange kvoter, som der årligt er blevet udbudt i perioden, mens de faktiske årlige emissioner kun har svaret til 1.800-1.900 millioner kvoter.
EU lancerede i 2006 et system for handel med CO2-kvoter. Kvotesystemet sætter en markedsbestemt pris på udledning af et ton CO2, således at industrien selv kan vælge den mest omkostningseffektive måde at bidrage til at mindske klimaforandringer. Enten ved at reducere egne udledninger, eller ved at betale for kvoter og dermed bidrage til investeringer, der nedbringer udledninger andre steder.Udviklingen på kvotemarkedet
Kort tid efter, at kvotesystemet trådte i kraft, blev Europa ramt af økonomisk krise og en betydelig produktionsnedgang. Det resulterede i, at antallet af auktionerede kvoter på markedet ikke har svaret til de faktiske udledninger, og derfor er der siden 2009 blevet akkumuleret et stort overskud af kvoter på markedet. I dag er overskuddet på 2.137 millioner kvoter. Det er cirka lige så mange kvoter, som der årligt er blevet udbudt i perioden, mens de faktiske årlige emissioner kun har svaret til 1.800-1.900 millioner kvoter.
Kilde: Dansk Energi
Det kommer næppe til at ske af sig selv, og fortsætter den politiske tøven, så vil kvotesystemet fortsætte med at være uden den afgørende rolle, det ellers var tiltænkt.
Sådan lyder vurderingen fra Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen. Han har ikke har meget tiltro til effekten af den ”markedsstabiliseringsreserve”, EU's politikere har sat i søen for at rette op det skrantende kvotemarked.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale


















