EU truer med at tilbageholde millionstøtte til danske fiskere

STRID: EU-Kommissionen truer med at afbryde udbetalinger af fiskerimidler, så længe Danmark ikke lever op til kontrolforordningen. Det vil vi gerne, men nogle af EU-reglerne er hverken kontrollerbare eller mulige at overholde, siger Danmarks Fiskeriforening. 

Danmark kontrollerer og indberetter ikke sit industrifiskeri efter EU-reglerne.

Det medgiver Udenrigsministeriet i et notat fra maj måned med bemærkningen, at Danmark "ikke lever fuldt ud op til kontrolforordningen".

Det er ellers fem år siden, at EU-Kommissionen åbnede en traktatsag mod Danmark om selvsamme, og nu truer Kommssionen med at føre sagen videre og afbryde udbetalte midler til dansk fiskeri.

Det danske fiskerierhverv holder foreløbig vejret, men lægger ikke skjul på, at det vil være til stor skade for erhvervet, hvis det danske industrifiskeri bliver underlagt de nuværende regler i EU’s kontrolforordning.

“Vi har alle i fiskeriet interesse i, at kontrolreglerne respekteres. Men reglerne skal være kontrollerbare og mulige at overholde. Det er nogle af kontrolreglerne ikke i forhold til industrifiskeriet, der vil fremstå som et fiskeri, som nærmest bevidst ikke ønsker at følge reglerne,” siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, og uddyber: 

“Man risikerer at stoppe et helt industrifiskeri, fordi fiskerne kan ende med at få bøder og sanktioner, hver gang de udfylder deres logbog og faktisk forsøger at efterleve reglerne,” siger han.

Industrifiskeriet i en EU-klemme
For at forstå sagen skal man helt tilbage til 1996. Dengang var der store problemer med sildebestandene i Nordsøen, og det affødte blandt andet, at Danmark med DTU Aqua i spidsen udviklede en statistisk prøvetagning af industrifangst, så man kunne beregne, hvor store bifangsterne var, herunder af sild.

En metode, der blev godkendt af Kommissionen, og som Danmark har anvendt lige siden.

I 2009 trådte imidlertid EU’s kontrolforordning i kraft. Det har sat det danske industrifiskeri, der særligt forarbejdes til fiskemel og fiskeolie, i en klemme, når det kommer til korrekt at registrere og indberette de fisk, der fanges og opbevares om bord.

Kontrolforordningen er primært møntet på konsumfiskeri og ikke industrifiskeri, der adskiller sig ved meget store fangster, der ikke sorteres.

Og det gør det meget vanskeligt at leve op til EU’s krav om, at fiskerne skal kontrollere sammensætningen af fiskearter på det enkelte fartøj. Med de danske metoder opnår man kun beregninger for fiskeriets samlede fangster pr. art.

“Den danske regering anser det for i praksis nærmest umuligt for en fartøjsfører at vurdere indholdet i en usorteret last af fangster af enhver ombordværende fiskeart over 50 kg og registrere disse mængder fisk inden for en 10 procent tolerancemargin som beskrevet i kontrolforordningen. Dette skyldes primært, at det anses for særdeles vanskeligt at gennemføre en retvisende prøveudtagning til søs,” lød det i 2014 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i et notat.

Danmark lover bod og bedring
Fem år senere består striden stadigvæk. Dette selv om Danmark på forskellig vis har forsøgt at finde frem til en løsning på EU-niveau. 

Men det har vist sig svært, blandt andet fordi det stort set kun er Danmark, der har industrifiskeri i EU.

Nu strammes båndet om Danmark.

EU-Kommissionen sendte i januar en supplerende åbningsskrivelse, og det er siden fulgt op med en trussel om at fortsætte traktatsagen og afbryde udbetaling af dansk fiskeristøtte.

Under folketingsvalget afsendte Danmark derfor ganske usædvanligt et nyt svar til EU-Kommissionen i håbet om at afværge yderligere skridt fra EU på grund af “sagens uopsættelige karakter og de betydelige finansielle risici, der er forbundet med ikke at svare,” som Udenrigsministeriet skriver i sit notat i maj til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg.

I dag udbetaler EU cirka 320 millioner kroner årligt under Det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram, men det er dog ifølge Altingets oplysninger en langt mindre andel, der i givet fald vil kunne blive ramt af EU’s trussel om tilbageholdte midler.

I notatet gør Udenrigsministeriet dog klart, at man i det seneste brev til Kommissionen har oplyst, at selv om Danmark stadig ikke mener, at det er fysisk muligt for fartøjerne tilstrækkelig nøjagtigt at lave skøn for bifangsterne i fiskeriet, så vil myndighederne nu aktivt håndhæve disse.

Andre tiltag sættes også i værk for at føje Kommissionens kritik.

Bæredygtige fangstgrænser
Resultatet af det risikerer dog ifølge fiskerne ikke bare at være en noget nær umulig opgave for fiskerne, det vil også føre til mere ukorrekte resultater.

“Hvis man ser på det, der er lagt op til fra Kommissionen, så er det vores opfattelse, at man når frem til en dårligere og mere unøjagtig metode af juridiske og bureaukratiske årsager,” siger Svend-Erik Andersen.

Flere miljøorganisationer hilste derimod Kommissionens skridt i januar velkommen og opfordrede samstemmigt til at få bragt orden i den danske fiskerikontrol, blandt andet med begrundelsen at det kan have betydelige konsekvenser for verdens fiskebestande med upålidelige danske indberetninger om fangster.

“Det modarbejder de videnskabelige vurderinger af fiskebestandene, og undergraver Danmarks forpligtelse til at fastsætte bæredygtige fangstgrænser,” lød det blandt andet fra Cathrine Pedersen Schirmer, kampagneansvarlig i Danmark for Our Fish, i en pressemeddelelse.

Cheffiskerikonsulent Jørgen Dalskov ved DTU Aqua peger dog på, at det for forskerne ikke er afgørende at få den nøjagtige opgørelse for det enkelte fartøj.

“Det vigtige for os er det samlede udtag, altså hvor mange fisk der bliver hevet op af vandet per art, og hvor store og gamle de er,” siger han.

Hvorfor?

“Fordi med de oplysninger kan vi lave en bestandsvurdering og på den baggrund lave en videnskabelig rådgivning om, hvor meget man kan fange det kommende år for samtidig at leve op til den politiske målsætning om, hvordan man skal bevare bestandene,” siger Jørgen Dalskov.

Udfordring i Østersøen løst
Ligesom myndighederne og fiskeriet tror Jørgen Dalskov, det bliver særdeles vanskeligt at leve op til EU-reglerne.

“Hvis du fanger 1.000 tons fisk, så kan du ikke stå og sortere det i hånden. Det er uladsiggørligt, og derfor er man nødt til at basere det på stikprøver, men der vil være en usikkerhed ved det estimat, og derfor bliver den tilladte usikkerhed på estimatet meget, meget vigtigt,” siger han.

I 2016 lykkedes det faktisk Danmark og EU at blive enige om en model for Østersøen. Her indførte man en tolerancemargin på ti procent af den totale fangst ombord. Det gør det ifølge fiskerierhvervet noget nemmere at skønne rigtigt, og den model har Danmark uden held forsøgt at udvide til andre farvande.

“Der er fundet en løsning i Østersøen, så burde det også være muligt at finde en løsning for Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og andre farvande. Vi forstår ikke rigtigt, hvorfor Kommissionen kører videre af sporet med åbningsskrivelsen, når man i andre sammenhænge har forstået problematikken og taget højde for det,” siger Svend-Erik Andersen.

EU-Kommissionen vurderer stadig det seneste svar fra Danmark, og derfor har Kommissionen ikke ønsket at udtale sig om sagen. 

Forrige artikel Her er Konservatives og Enhedslistens EU-ordførere efter valget Her er Konservatives og Enhedslistens EU-ordførere efter valget Næste artikel En af disse to bliver Storbritanniens nye premierminister En af disse to bliver Storbritanniens nye premierminister
Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.